Frankrig vs Island er overskriften på kampplakaten i den fjerde kvartfinale ved EM 2016, og måske endda den mest interessante af kvartfinalerne.
Island chokerede nemlig hele fodboldverdenen, da de islandske vikinger eliminerede England i 1/8-finalen, og nu skal det blive spændende at se, om islændingene kan stå imod de franske EM-værter i nationens uden sammenligning største fodboldkamp nogensinde.
Frankrig er videre til kvartfinalen takket været en spinkel 2-1 sejr over Irland, hvor Griezmann med to mål fik vendt et faretruende exit til sejr, efter irerne havde bragt sig i front på straffe i kampens 2. minut.
I denne optakt ser vi på odds på Frankrig vs Island, hvor det ikke overraskende er EM-værterne som er kæmpe favoritter til at vinde opgøret.
Spil på kampen hos bet365.dk >>
En sejr til Frankrig giver odds 1.40, mens der er astronomiske odds 10.00 på Island til at vinde i ordinær spilletid.
Islands forsvar har vist sig som en svær nød at knække, og Frankrig har tidligere i turneringen haft det svært mod kompakte forsvar. Hvis Island kan trække Frankrig ud i forlænget spilletid, kan du score dig et flot odds 4.75 på uafgjort.
Kvartfinaler ved slutrunder er ofte genstand for ekstra drama i form af forlænget spilletid og straffekonkurrence, og hvis du ønsker at spille på kampen inkl. forlænget spilletid og straffe, kan du booke din favorit på Kvalificer Sig-markedet hos bet365, hvor der netop nu er odds 1.14 på Frankrig og odds 5.50 på Island.
Hele Island holder vejret, når det går løs søndag d. 3. juli kl. 21.00 på Stade de France, og du kan selvfølgelig se Frankrig mod Island direkte på DR1 i selskab med Peter Møller og resten af DRs EM-studie.
Herunder kan du se flere udvalgte odds på Frankrig vs Island hos bookmakeren bet365, samt læse vores optakt med flere odds på udvalgte målscorer i kampen.
Optakt: Frankrig vs Island
Frankrig og Island har mødt hinanden 11 gange gennem tiderne, hvor det er blevet til otte franske sejre og tre uafgjorte. Island har således aldrig slået Frankrig i en fodboldkamp af betydning, men forudsætningerne for en islandsk sejr over Frankrig har aldrig været bedre, end de er netop nu.
Den første kamp mellem de to lande blev spillet i VM-kvalifikationen i 1957, hvor Frankrig slog Island 8-0 hjemme og 1-5 ude. Over de næste 50 år skulle Frankrig møde Island hele otte gange i EM-kvalifikationen, hvor det er blevet til adskillige tætte kampe i form at tre uafgjorte og en bunke ét måls sejre til Frankrig.
Det seneste møde fandt sted i en venskabskamp i Frankrig i 2012, hvor franskmændene vandt 3-2. Her var Island ellers foran med 0-2 efter 34 minutters spil på mål af Birkir Bjarnason og Kolbeinn Sigthorsson, som begge er med i Islands EM-trup i Frankrig, men med tre mål i anden halvleg – og to indenfor de sidste fem minutter af kampen – fik franskmændene dog afværget det første nederlag til Island nogensinde.
Frankrigs vej til kvartfinalen
Frankrig har på papiret haft en let vej til denne kvartfinale mod Island, men alligevel har det ikke været overbevisende fra EM-værternes side. Frankrig var ellers tippet til at vinde EM på hjemmebanen før slutrundens start, og i gruppespillet var Frankrig oppe mod overkommelig modstand i Albanien, Rumænien og Schweiz. Alligevel haltede det gevaldigt med at få vundet de første kampe mod Rumænien og Albanien, hvor franskmændene havde problemer med at trænge igennem de kompakte forsvar.
I 2-1 sejren over Rumænien kom det vindende mål først i det 89. minut, og det samme var tilfældet mod Albanien, hvor de to mål i 2-0 sejren faldt i det 90. minut. Mod Schweiz fik Frankrig aldrig hul på bylden og kampen sluttede 0-0.
I 1/8-finalen var det så Irland som ventede, og igen var det ikke uden problemer, at Frankrig omsider fik spillet sig videre. Irland chokerede ved at komme foran på et straffe efter kun to minutter, og herefter ventede der tilskuerne en times fodbold, før Frankrig endelig fik udlignet ved Griezmann. Griezmann var også på pletten fire minutter senere, hvor Atletico-angriberen gjorde det til 2-1 med sit tredje mål i slutrunden, og da Shane Duffy kort tid efter så rødt for Irland, kom Frankrigs sejr aldrig under pres i kampens slutning.
Faktum er dog, at Frankrig har haft det svært med at åbne de kompakte forsvar, og nu venter der så endnu en kamp mod et hold, som ikke blot forsvarer sig glimrende med 11 mand, men som også har vist sig særdeles målfarlige via direkte angrebsspil i et højt tempo.
Frankrig er naturligvis store favoritter mod Island, og efter Islands sejr over England, er det formentlig slut med at undervurdere de tapre islændinge.
Udvalgte målscorer odds på Frankrig
Antoine Griezmann var før EM spået en topscorer-rolle ved slutrunden, og de forventninger er han i fuld gang med at indfri. Med sine tre mål deler han nu førstepladsen på topscorerlisten ved EM med Alvaro Morata og Gareth Bale. Griezmann lavede målet til 1-0 mod Albanien og begge mål mod Irland, og derfor har alle målene haft stor betydning for Frankrigs turnering på hjemmebanen.
Griezmann er klart det bedste bud på en fransk målscorer i vores optik, og han kan spilles til odds 5.00 som kampens første målscorer eller odds 2.37 til at score når-som-helst.
Dmitri Payet har også været en vigtig mand for Frankrig, og han står noteret for to mål og adskillige lige-ved-og-næsten forsøg indtil videre. De to mål kan nemt blive til flere mod Island, for den 175 cm høje og lynhurtige Payet har lige præcist dét der skal til for at score mod et hold som Island – nemlig fart og målform. Payet kan spilles til odds 6.00/2.75.
Paul Pogba var favorit til at blive EMs bedste spiller, men har endnu sit første mål til gode for Frankrig ved denne slutrunde. Pogba har et godt langskud i sit arsenal og kan tænkes at blive kørt i stilling omkring Islands straffeboks, når Frankrig lægger presset, hvorfra han måske kan lyne fra distancen. Pogba kan spilles til odds 9.00/4.00.
Islands vej til kvartfinalen
Island har ikke lavet andet end at overraske ved EM 2016 indtil nu. Spørgsmålet er, om miraklernes tid er ved at være forbi på vulkanøen.
Allerede i første kamp gjorde Island det utænkelige, da man udlignede Portugals føring og skaffede sig et point. I anden gruppekamp mod Ungarn lignede det længe en islandsk sejr, men et uheldigt selvmål af Sävarsson i det 88. minut sikrede Ungarn uafgjort. I tredje kamp viste Island igen klassen, da det under stor dramatik blev til 2-1 sejr over Østrig. Dermed tog islændingene sig af andenpladsen i gruppen foran Portugal og sendte Østrig hjem fra EM.
Kun de færreste havde alligevel skænket Island en chance mod England i 1/8-finalen, og da Wayne Rooney efter få minutter spil konverterede et straffespark til engelsk 1-0 føring, var der endnu færre som regnede med, at Island ville komme tilbage i opgøret. Men det gjorde de. Kun få minutter efter Rooneys 1-0 scoring slog Ragnar Sigurdsson til og gjorde det til 1-1, og allerede i kampens 19. minut lynede Kolbeinn Sigthorsson og gjorde det til 2-1 for Island.
I resten af kampen formåede England aldrig at lægge et afgørende pres på Island, som mødte englænderne med et højt presspil og en voldsom energi. En virkeligt imponerende fighterindsats af hele det islandske mandskab holdt stort set England fra at skabe åbne chancer i resten af kampen. Først da Rashford erstattede en dårligt spillende Rooney, kom der igen lidt gang i den engelske offensiv. Med kun få minutter tilbage på uret, var det dog for sent for englænderne, som endnu engang skuffede fælt, da det for alvor gjaldt ved en slutrunde.
Dog må man give stor kredit til Island, som endnu engang præsterede en fantastisk holdindsats, hvor alle mand løb ekstremt mange meter for sine holdkammerater og gav sig 100% i alle tacklinger. Leverer Island den samme arbejdsindsats mod Frankrig, er det ikke givet på forhånd, at miraklernes tid er forbi for det islandske landshold.
Udvalgte målscorer odds på Island
Island har lavet seks mål i fire kampe ved EM 2016, og de er alle scoret af forskellige spillere. Gylfi Sigurdsson, Kolbeinn Sigthorsson, Jon Dadi Bödvarsson, Arnor Traustason, Ragnar Sigurdsson og Birkir Bjarnasson har lavet målene for Island i Frankrig. Det afspejler selvfølgelig også, at Island i høj grad er et kollektiv som forsvarer – og angriber – med alle mand.
Det er selvfølgelig Gulfi Sigurdsson til odds 13.00/5.50 som er største favorit, mens også Kolbeinn Sigthorsson og Bödvarsson giver odds 15.00/6.00. Herefter stiger oddsene markant på de næste islændinge på målscorer-listen. Se alle odds på Frankrig vs Island hos bet365.dk.
Spil på EM-kampene hos bet365.dk >>