Indlæser...

Tyskland vs Italien kunne ligeså godt have været EM-finalen i år, men de to fodboldgiganter tørner “desværre” allerede sammen i kvartfinalen som løber af stablen lørdag d. 2. juli kl. 21.00 i Bordeaux.

Tyskland spillede sig sikkert videre fra 1/8-finalen med en 3-0 sejr over Slovakiet, mens Italien imponerede ved at eliminere de dobbelte europamestre fra Spanien med 2-0.

Ser vi på odds på Tyskland vs Italien, er tyskerne er favoritter til at avancere til semifinalen, hvor vinderen af Frankrig vs Island venter. Italien har dog allerede slået to af EM-favoritterne i form af Belgien og Spanien med 2-0 ved denne slutrunde og har bestemt kvaliteten til at sende Tyskland hjem fra EM.

Spil på kampen hos bet365.dk >>

 

En sejr til Tyskland giver odds 2.25, mens der er odds 4.00 på Italien.

Italienerne bliver dog en svær nød at knække for de tyske verdensmestre, og der er relativ stor sandsynlighed for, at det bliver til mere end 90 minutters fodbold i dette opgør. Skulle kampen ende uafgjort, kan du få odds 3.00 på uafgjort og dermed forlænget spilletid.

Ønsker du at gardere dig, så dit spil også omfatter forlænget spilletid og straffekonkurrence, kan du spille på din favorit på Kvalificer Sig-markedet hos bet365. Her er der i skrivende stund odds 1.53 på Tyskland og odds 2.50 på Italien.

Herunder finder du flere odds på Tyskland vs Italien hos bet365, og du kan se kampen direkte på TV2 lørdag d. 2. juni kl. 21.00.

Indlæser...

 

Optakt: Tyskland vs Italien

Historisk set har Italien overtaget mod Tyskland. De to lande har mødt hinanden ikke færre end 33 gange gennem tiderne, og her har Italien vundet 15, 10 er endt uafgjort og kun otte er endt med sejr til Tyskland.

Det første opgør blev spillet d. 1. januar 1923, hvor Italien vandt med 3-1. Siden da er de to lande tørnet sammen en håndfuld gange i slutrunde-regi, hvor det seneste møde var ved EM 2012. Her mødtes Tyskland og Italien i semifinalen, hvor Italien trak det længste strå med en 2-1 sejr. Begge italienske mål blev sat ind af Super Mario Balotelli, og Özil reducerede på straffe i kampens sidste minut.

Det seneste møde mellem Tyskland og Italien blev spillet d. 29. marts i år, hvor Tyskland vandt venskabskampen med hele 4-1. Her scorede Kroos, Götze og Hector kampens tre første mål, inden Özil – igen på straffe – scorede til 4-0 for tyskerne. El Shaarawy reducerede for Italien.

 

Kan Tyskland knække Italiens forsvar?

TysklandTyskland tog sig – som forventet – af førstepladsen i Gruppe C med syv point for tre kampe og en målscore på beskedne 3-0. Dermed var man klar til mødet med Slovakiet i 1/8-finalen, hvor Tyskland fordoblede målscoren på bare 90 minutter. Med 3-0 over Slovakiet – på mål af Boateng, Mario Gomez og Julian Draxler – vandt Tyskland en sikker sejr som aldrig var i fare.

Verdensmestrene har vist den form som skal til, hvis man vil vinde et EM, men der kan måske med rette mærkes en let rysten i de tyske lederhosen over de kommende modstandere. Tyskland har nemlig ikke været super overbevisende i bageste geled, hvor der er blevet foræret flere chancer væk end man er vant til at se fra det tyske landshold i de senere år. Og modstanderne fra Italien har vist, at man ikke skal række dem en lillefinger før de tager hele armen.

Tysklands force har været angrebsspillet, men det samme kunne man sige om Spanien før mødet med Italien, og her blev der sagt Ciao Bella til Tiki Taka fra italiensk side. Spørgsmålet er nu, om Tyskland har større held med at trænge igennem Italiens jerndefensiv, som stort set har afvist alle trusler ved EM indtil nu. Tyskland har heldigvis masser af potentielle målskytter i truppen, og bør kunne finde de værktøjer som skal til for at knække Italiens forsvar.

Udvalgte målscorer-odds på Tyskland

Thomas Müller var på forhånd udråbt til topscorer-favorit ved EM 2016, men Bayern-bomberen har stadig sit første mål for Tyskland til gode ved EM i Frankrig. Alligevel er han favorit til at score kampens første mål mod Italien, hvor Müller kan spilles til odds 5.50 eller til odds 2.75 til at score når-som-helst.

Mario Gomez scorede sidst de to hold mødte hinanden – og i 3-0 sejren over Slovakiet – og hvis Gomez æsker igen på lørdag, kan du få odds 6.50/3.20 på ham. Også Julian Draxler har vist målform med et mål mod Slovakiet, og han kan spilles til odds 12.00/5.50.

Özil har scoret på straffe mod Italien i to af de tre seneste møder mellem de to nationer, og hvis han scorer kampens første mål, kan du få pengene 10 gange igen, mens der er odds 4.75 på Özil til at score når-som-helst. På specials-markedet kan du i øvrigt spille på at Tyskland scorer på et straffe i kampen til odds 10.00.

 

Italien knuste europamestrene i sikker stil

Italien flagItalien var egentlig ikke spået et stort EM, da truppen består af en del spillere, som til dagligt varmer bænken i forskellige Serie A-kluber. De fleste sad dog imponerede tilbage, da Italien fuldstændigt lukkede ned for Belgien i EM-åbneren d. 13. juni. Den italienske jerndefensiv virker nemlig ikke til at skyde igennem ved dette EM, og det fik vi bevis for mod Belgien, Sverige og senest mod Spanien i 1/8-finalen.

Spanien har vundet de seneste to europamesterskaber med deres tiki-taka fodbold, som tidligere har vist sig som et stærkt våben mod selv de mest kompakte forsvar. Men mod Italien var Spanien i problemer fra første fløjt, og kunne prise sig lykkelige for ikke at være bagud med mere end 1-0 ved pausen.

Spanien formåede reelt aldrig at true det italienske Juventus-forsvar i tilstrækkelig grad, og italienerne lurede konstant på de hurtige omstillinger som syntes at gøre ondt på det spanske forsvar. Det var samme opskrift som vi så mod Belgien i Italiens første kamp, og det bliver formentlig også opskriften mod Tyskland.

Oddset på Italien som europamestre er rutsjet ned de seneste dage, og italienerne kan nu spilles til odds 7.50. Vejen til finalen vil dog være hård for Italien, som altså allerede har slået Belgien, Spanien og nu skal eliminere de regerende verdensmestre fra Tyskland inden de formentlig skal møde EM værterne fra Frankrig i semifinalen – forudsat at Frankrig slår Island, hvilket er en helt anden historie.

Udvalgte målscorer-odds på Italien

Graziano Pelle har haft sine problemer med at komme på hold i Southampton i den forgangne sæson, men ved EM har Pelle vist god form med to mål indtil videre. Han lukkede og slukkede med 2-0 målet mod Spanien, og det gør ham også til favorit til at score kampens første mål for italienerne. Der er i øjeblikket et imponerende odds 8.00 på Pelle som første/sidste målscorer i kampen, og han kan også spilles til at score når-som-helst til odds 4.00.

Italien har kun scoret fire mål ved EM 2016, hvor de øvrige er sat ind af Giaccherini og Eder. Giaccherini giver odds 17.00/7.50, mens der er odds 9.50/4.50 på Eder.

Også Alessandro Florenzi, Marco Parolo og Daniele De Rossi har vist målfarlighed, når chancerne har budt sig, og her er der odds 13.00/6.00 på Florenzi, 29.00/15.00 på Parolo og 21.00/9.50 på De Rossi.

 

Spil på EM-kampene hos bet365.dk >>

 

Tyskland-Italien-flag