AFC WEST
Denver Broncos
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 13-3 (record breaking offense)
2013 Playoffs: Fik tæsk af Seahawks I SB
Off. Rank: 1st in points (10 mere end 2nd pr. kamp), 1st in yards (1st in passing, 15th in rushing), 1st in sacks allowed, 1st in passer rating, 3rd in QB hits allowed
Def. Rank: 22nd in points, 19th in yards (27th in passing, 7th in rushing), 13th in sacks, 17th in passer rating allowed
Så tæt på, men alligevel så langt fra. Det er umiddelbart det, der bedst beskriver den forgangne sæson for Denver. De var uden tvivl ligaens klart bedste offensive hold, hvilket også tydeligt fremgår af de ovenstående statistikker. På forsvaret så det ikke helt så godt ud, men det betød ikke det store i løbet af sæsonen, når de havde det vanvittige angreb. I årets vigtigste kamp, hvor angrebet ikke klikkede, blev det dog ganske skæbnesvangert at man ikke kunne spille forsvar. Så ringe som angrebet var, kan man ikke skyde skylden på forsvaret, men med bedre spil kunne de have holdt kampen åben i længere tid.
Forsvaret var dog undskyldt ved at deres bedste spiller var ude med en skade. Uden Von Miller havde de utrolig svært ved at få ordenligt pres på modstandernes QB, resulterende i et for stort pres på deres egen secondary (som, oven i hatten, manglede utroligt vigtige Chris Harris). Samme undskyldning kan angrebet desværre ikke bruge. Peyton Manning var klar og ligeledes var alle hans våben – inkl. den offensive linje. Seattles D var simpelthen bare for godt. Som de spillede i den kamp, havde intet angreb i ligaen været i stand til at slå dem og de var fortjente vindere.
Betyder det så at Denver bare kan glemme alt om at vinde i år også, nu når Seattles forsvar er stort set uændret? Både ja og nej. Hvis Seattle kommer i SB og deres D spiller som det gjorde sidste år, så ja. Ingen af delene er dog sikkert. De var utroligt tæt på at tabe til 49’ers i conference finalen (hvilket de nok burde have gjort, havde det ikke været for en elendig beslutning af Kaepernick – hvem fanden går mod ligaens bedste corner i de afgørende sekunder af en kamp??). Havde det været 49’ers Denver havde stået over for i SB, havde kampen været en helt anden. Jeg er langt fra sikker på at 49’ers DB’s havde været i stand til at holde styr på Denver recieverne i samme grad, og det havde gjort livet meget nemmere for Peyton.
Således, ser jeg absolut ingen grund til at Denver ikke kan vinde med det offense de havde sidste år (ville også være mærkeligt, da det var et af de bedste angreb vi har set meget længe) – selvfølgelig kan de det – men de skal ramme dagen og så skal de spille bedre på forsvaret, hvis ikke deres margin for error på angrebet skal være forsvindende lille. Skal du finde de seneste odds på NFL, anbefaler vi, at du kiggger imod Broncos.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Von Miller – LB (Tilbage efter en skade sidste år)
1. DeMarcus Ware – LB
2. T.J. Ward – S
3. Aqib Talib – CB
4. Emmanuel Sanders – WR
5. Bradley Roby (Rookie, 1st round) – CB
6. Cody Latimer (Rookie, 2nd round) – WR
Største tab:
1. Dominique Rodgers-Cromartie – CB
2. Eric Decker – WR
3. Shaun Phillips – DE
4. Champ Bailey – CB
5. Wesley Woodyard – LB
6. Zane Beadles – G
7. Robert Ayers – DE
8. Knowshon Moreno – RB
Elway og Fox er tydeligvis af samme overbevisning som jeg. Angrebet har ikke været nødvendigt at pille ved – det har forsvaret derimod.
Det værende sagt er der alligevel sket en lille smule på angrebet, men det er næsten også uundgåeligt. Decker signede med Jets og for at erstatte ham, har Denver signet Emmanuel Sanders fra Steelers. Decker har utvivlsomt været en vigtig brik i Denver angrebet, men som nævnt i artiklen omkring Jets, tror jeg i høj grad også at det er Peytons fortjeneste. Jeg ser ingen grund til ikke at tro, at Sanders kan udfylde det hul Decker efterlader – måske ikke fra uge 1 af, men længere henne på sæsonen er jeg sikker på, at ham og Manning har fundet deres groove. Til at supplere Sanders i afdækningen af det hul Decker efterlader, er rookie Cody Latimer også hevet ind, en talentfuld ung mand, der uden tvivl vil nyde godt af et år eller to under Peytons vinger.
Ydermere har man på angrebet valgt ikke at re-signe Moreno, som ellers gjorde det rigtig fint sidste år. Igen ser jeg det ikke som et problem, da Morenos succes i høj grad også har været en effekt af Denvers super eksplosive angreb. Montee Ball, med et år under bæltet, ser jeg nærmest som en opgradering.
På den anden side af bolden, hvor behovet for ændringer også var klart størst, er der til gengæld sket en helt masse. 5 mere eller mindre nøgle spillere er væk, og 5 nye (hvis man tæller Von Millers tilbagevenden fra skade med) er kommet til. 5 skridt frem og 5 skridt tilbage er lige langt, men er det så også tilfældet for Denver? Det er enormt svært at svare på, men min umiddelbare indskydelse er, nej. I mine øjne er forsvaret klart forbedret i forhold til det, der indtog banen i SB. Du kan løbende følge de forskellige kampe fra NFL i TV.
Det hele starter selvfølgelig med at få Von Miller tilbage. Hvis han kan holde sig skadesfri og genvinde sin pre-injury form, er Denvers forsvar allerede meget bedre end det var i SB. Lig dertil DeMarcus Ware og du har ligaens bedste pass-rushing duo, hvis ellers Ware har tæt på 90% tilbage i tanken. Det er det første spørgsmålstegn der skal besvares i sæsonen – har Ware det? Hvis han har, bliver det et sandt helvede for modstandernes QB’s at møde Denver. Hvis ikke han har, er det muligt at tabet af Phillips og Ayers som pass-rushers udligner tilgangen af Ware.
Woodyards afgang erstattes indefra – og med den udvikling Irving og især Trevathan gennemgik sidste år, bør det ikke være nogen forværring af den del af Denvers LB corps.
I secondarien har de mistet kommende HOF’er Champ Bailey og den talentfulde DRC. På trods af Bailey’s status som kommende HOF’er, er det tabet af sidstnævnte der er størst. Bailey er oppe i årene og langt fra sine bedste dage, hvorimod DRC viste sig som Denvers klart bedste CB sidste år. Han erstattes dog af en endnu bedre CB, i Aqib Talib – hvorfor det egentlig er en opgradering. Tabet af Bailey erstattes af umiddelbart af 1st round rookie, Bradley Roby. På trods af Baileys fremskredne alder, er det et tab – da Roby selvsagt mangler en masse rutine og erfaring. Hvis han gør det godt, kan det ekstra man vinder i byttet af DRC for Talib, dog godt forventes at gøre op for gappet mellem Roby og Bailey, hvilket gør det til et wash på CB positionen. I forhold til SB bliver det også et kæmpe plus at have Chris Harris tilbage, når han ellers bliver klar. Med et potentielt wash på CB positionen, er der ingen tvivl om at Denvers secondary er svært forbedret. Hårdt slående safety, T.J. Ward, putter dem klart over toppen. Han er en af de bedste strong safeties i ligaen og vil helt sikkert have et stort impact på bagenden af Denvers forsvar fra dag 1.
Alt i alt ser jeg altså et worst-case scenario hvor Denvers forsvar kun er en smule forbedret (forbeholdt at de ingen seriøse skader for selvfølgelig), via knap så godt spil fra Ware og bredde spillerne samt en forbedret, men ikke vanvittigt forbedret secondary. Best-case scenario er at Denver får et top-10 forsvar. Hvis Ware og Miller kan danne den pass-rushing duo, jeg tror på de kan og Roby udvikle sig bare i et nogenlunde tempo, bliver denvers forsvar skræmmende. Det vil give en situation, lidt ligesom i Patriots, hvor både forsvar og angreb kommer i top-10 – men i Denver er angrebet bare endnu bedre.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Det er muligvis urealistisk at tro Denver kan klikke ligeså godt på angrebet, som de gjorde sidste år – men jeg har bare meget svært ved at se hvor de skulle være blevet dårligere. Den offensive linje er stort set intakt, Ball med et år under bæltet er en opgradering af RB corpset og WR corpset er i mine øjne heller ikke svækket. Måske deres point gennemsnit ikke kommer til at ligge 10 point over næst bedste angreb, men mindre kan også gøre det.
Som jeg lige har været inde på ovenfor, ser jeg heller ikke et scenarie hvor forsvaret er dårligere end sidste år – og i bedste fald, er det klart forbedret, hvilket blot gør tingene endnu mere skræmmende for Denvers modstandere.
Det er således ikke fordi Denver ikke har den længere, at de ikke skulle vinde det hele. Deres udfordring ligger i at vejen til SB uden tvivl bliver hårdere i år. Patriots er forbedret og det samme er Colts. Denver er stadig min AFC SB favorit, men Patriots er ikke langt fra – og hvis alt spiller for Colts, er de heller ikke (om end noget mere usandsynligt).
Prediction for 2014: 12/14-4/2 – Jeg er ligeglad med hvor svært et schedule Denver har. De er AFC’s bedste hold – og et af de 3-4 bedste hold i hele ligaen. Derudover har Peyton altid været en regular season helt. Spørgsmålet for mig, ligger ikke i hvorvidt Denver vinder deres division eller ej. Deres udfordring ligger i januar. En solid regulær sæson vil give hjemmebane fordel, og hvis deres forsvar opnår best-case scenario – betyder det samtidig en meget vigtig februar kamp. Er deres forsvar ikke forbedret, går de ikke forbi et forbedret Patriots(/Colts) hold i PO.
San Diego Chargers
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 9-7 (sneg sig ind i PO i W17)
2013 Playoffs: Slog Bengals i WC-runden, men tabte til Broncos (17-24) i Divisional round
Off. Rank: 12th in points, 5th in yards (4th in passing, 13th in rushing), 4th in sacks allowed, 5th in QB hits allowed, 2nd in passer rating, 28th in 40+ yards plays
Def. Rank: 11th in points, 23rd in yards (29th in passing, 12th in rushing), 23rd in sacks, 28th in passer rating allowed
På vej ind I uge 14 sidste år, var der ikke længere mange der troede på januar bold til Chargers. De var med en 5-7 record godt på vej til en placering lige uden for PO, men ikke langt nok nede til at kunne forvente et højt draft pick. Der blev dog sat en flot slutspurt ind, og et 4-0 run (inkl. sejr over Denver, i Denver!) viste sig at være nok til at sikre sig et wild-card. Der skulle lidt hjælp til i sidste spillerunde, men det lykkedes. De kunne dog ikke gentage successen i Denver, i PO, og det blev således deres endestation.
Ikke nogen decideret prangende sæson for Chargers – med set i lyset af at det var under en ny HC (uden tidligere HC erfaring i NFL), og i en division med Broncos og Chiefs der begge gjorde det rigtig godt, må det betragtes som godkendt at nå PO. Især det gode run i slutning af sæsonen 5-1 i de sidste 6 kampe, taler for at Mike McCoy er den rette mand på HC posten, men at han bare lige skulle bruge lidt tid til at akklimatisere sig.
Deres stats fra sidste sæson afslører en sjov invers tendens i mellem angrebet og forsvaret. På angrebet var man bedre yardsmæssigt end pointmæssigt, og på forsvaret var det omvendt. Alt i alt, er en placering i points på hhv. 12 og 11 ellers ganske fornuftig.
På angrebet var det især på kastesiden at det spillede. Rookie WR Keenan Allen tog ligaen med storm og Woodhead, Gates, Royal samt Vincent Brown hjalp alle godt til. Samtidig var den offensive linje enorm solid, hvilket hjalp Rivers til at have den næsthøjeste passer rating, for QB’s som spillede alle 16 kampe. Havde de været bedre til at punche bolden ind over stregen, kunne AFC West nemt have haft 3 hold med 10+ Wins. Foruden et rigtig godt kasteangreb kom Ryan Matthews også endelig for alvor i gang. Han spillede, for første gang i hans NFL karriere, alle kampe og skrabede 1255 yards sammen i den regulære sæson. Med et snit på 118 yards i de sidste 4 kampe, var han i høj grad med til at sikre Chargers deres Wild-card.
På den anden side af bolden var historien lidt en anden. Kasteforsvaret fungerede overhovedet ikke, både på grund af secondarien, men også fordi man havde svært ved at komme efter modstandernes QB. Pointmæssigt gjorde de dog ganske okay, men når man tillader så mange yards, skal noget af det formegentlig tilskrives positiv varians. Forsvaret skal dog tilskrives stor kredit for det afsluttende 4-0 run samt for PO præstationen. I de sidste 4 kampe i den regulære sæson tillod de ikke mange yards, hvilket resulterede i at de kun tillod 17,75 points pr. kamp – noget de med deres solide angreb, vinder de fleste kampe med. Selvom PO blev endestationen, tillod man i den sidste kamp mod Denver kun 24 point – hvilket er 13 point under Denvers scorings gennemsnit. Den flotte afslutning for forsvaret er formegentlig det der sikrede John Pagano en ekstra sæson som DC, havde de ikke sluttet sådan af, tror jeg at McCoy havde hevet sin egen DC ind i stedet (Pagano var der da McCoy kom til). Det var i øvrigt en kamp, du kunne finde et gratis NFL livestream af hos bet365.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Brandon Flowers – CB
2. Jason Verrett (Rookie, 1st round) – CB
3. Jeremiah Attaochu (Rookie, 2nd round) – OLB
4. Donald Brown – RB
Største tab:
1. Ken Whisenhunt – OC
2. Le’Ron McClain..
Det korte svar til ovenstående overskrift er; ikke det store – og det er helt perfekt for lige netop Chargers. Det er ikke tit jeg siger det om et 9-7 hold, men lige i det her tilfælde er det spot on. McCoy og hans teams af coaches fik det for alvor til at fungere i slutningen af sæsonen, og holdet er fyldt med talent – kontinuitet er lige hvad de har brug for. Kasteforsvaret manglede måske lidt, men det er også en af de få ting man har valgt at gøre noget ved. Pass-rushing har det, på trods af sidste års produktion, ikke været nødvendigt at gøre det store ved, da man det meste af sidste sæson manglede Melvin Ingram, der kom tilbage til de sidste 4 kampe og gjorde det fremragende.
Til at styrke kasteforsvaret har man signet talentfulde Brandon Flowers. Jeg forstår ikke helt hvorfor Chiefs cuttede ham, og der var da også hurtigt 10+ hold ude efter ham. Chargers løb med ham i sidste ende, og han styrker instantly deres secondary. Ydermere draftede de i 1. runde, den undersized men enormt talentfulde Jason Verrett, hvis han har en god camp og pre-season bliver han starter fra dag 1.
Til at styrke et i forvejen stærkt line-backer corps, draftede de også Jeremiah Attaochu i 2. runde – en gut de tradede op for at få fingrene i. Mike Mayock beskriver ham som havende en kæmpe motor, og at han kan lave plays alle steder på banen – han bliver spændende at se i Chargers’ LB rotation.
På angrebet er der også kun sket få ting. Donald Brown er kommet til, efter en god sæson i Colts sidste år, og er en solid backup bag Mathews. På den negative side har man mistet OC Ken Whisenhunt, der igen skulle være HC. Det er en af de risici man løber, når man signer et så prominent navn til en coordinator position – men det har Chargers også godt været klar over. McCoy har tonsvis af offensiv erfaring, og eftersom den nye OC er en intern Chargers mand, tror jeg McCoy kommer til at have stor indflydelse på angrebet, hvilket bestemt ikke er nogen negativ ting – så tabet af Whisenhunt bliver ikke så markant, som det ellers kunne have været
Alt i alt er der altså ikke sket det store, men det der er sket, har primært været til den positive side. Chargers kommer til at leve højt på den kontinuitet holdet har hele vejen igennem.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
I mine øjne er der ikke så mange spørgsmålstegn ved Chargers, hvis de kan holde sig nogenlunde skadesfri og køre angrebet videre uden Whisenhunt, bliver de giftige.
Jeg tror på at Pagano’s forsvar kan fungere med en opgraderet secondary og med en rask Melvin Ingram. Jeg tror endda det kan fungere rigtig godt. En top 10-placering across the board, er bestemt ikke uden for rækkevide.
På angrebet tror jeg at McCoy’s store indflydelse på angrebet kommer til at eliminere effekten fra tabet af Whisenhunt. Samtidig kommer den kontinuitet der på holdet og i coaching staff til, at gøre dem endnu skarpere end sidste år. Det betyder altså at Chargers kommer til at være et af de hold der både har top-10 forsvar og angreb. Dem er der ikke mange af, og det gør Chargers til en af mine favorit outsiders til at drille de store – startende med Denver i deres egen division.
Det værende sagt og med det jeg skrev om Denver, er jeg dog stadig sikker på at Peyton og co. løber med divisionen, men Chargers komme til at være tæt på dem – og i år kommer sidstnævntes PO ikke til at være i fare.
Prediction for 2014: 10/12-6/4 – det virker måske højt, men jeg tror virkelig på det Chargers har gang i. De flyver under radaren, og kommer til at overraske mange i den kommende sæson. Om de rammer den høje ende af spændet afhænger af hvor dominerende deres forsvar rent faktisk bliver, og hvor mange hjerneblødninger Rivers får i 4. quarter i løbet af sæsonen. Jeg tror forsvaret bliver rigtig godt, og at Chargers blæser forbi linjen på 8,5 wins, sat af bookies. Den eneste disclaimer der er, er hvis jeg tager helt fejl omkring afslutningen på sidste sæson, og at de mest af alt bare var lidt positiv varians fra forsvarets side. Jeg tror det dog ikke. Melvin Ingram har en kæmpe indflydelse på det forsvar, og med en forstærket secondary bliver de kun endnu bedre.
Oakland Raiders
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 4-12
2013 Playoffs: Det er ikke noget man gør så meget i, i Oakland for tiden.
Off. Rank: 24th in points, 23rd in yards (T-24th in passing, 12th in rushing), T-20th in sacks allowed, 28th in passer rating, 27th in TO differential (også en refleksion af forsvaret self.)
Def. Rank: 29th in points, 22nd in yards (28th in passing, 13th in rushing), T-18th in sacks, 31st in INT’s, 32nd in passer rating allowed
Lad mig sige det som det er; Oakland var elendige, og hvad der er endnu værre for Oakland fans er, at de især var det i slutningen af sæsonen. 0-6 lød recorden på for de sidste 6 kampe – ikke ligefrem noget der indgyder optimisme omkring holdet.
Det er svært at pege fingre af specifikke elementer på holdet, for de var jævnt elendige over hele linjen. På QB kunne hverken Pryor eller McGloin få det til at fungere ordenligt. På RB blev McFadden igen skadet (igen, igen, igen) og selvom Rashad Jennings gjorde det OK som hans afløser, var det ikke prangende. WR corpset, anført af Rod Streater og Denarius Moore, havde svære arbejdsbetingelser i form af Pryor og McGloin – men gjorde det egentlig okay, om end de ikke var konsistente nok. Det samme kan siges om den offensive linje.
På den anden side af bolden haglede det ind med point. Man kunne ikke kommer efter QB’en og interceptions var en by i Rusland. Modstandernes QB’s snittede over 100 i passer rating i mod dem, hvorfor der her ikke var meget hjælp at hente for det elendige angreb.
Med en sæson så elendig er det klart at behovet for ændringer er kæmpe stort. Normalt kunne det betyde et træner skifte, men FO i Oakland må have vurderet at Dennis Allen skulle have en chance til – efter to 4-12 sæsoner. Det var ikke en nem situation Allen gik ind til i Oakland, så på sin vis er det vel fair nok. For Raiders fans havde det nok bare været lidt mere opmuntrende, hvis han havde vist samme positive fremgang som McCoy i Chargers – men talentmassen er selvfølgelig heller ikke den samme.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Khalil Mack (Rookie, 1st round) – LB
2. LaMarr Woodley – LB (DE i OAK’s 4-3 D)
3. Antonio Smith – DE
4. Matt Schaub – QB
4. James Jones – WR
5. Donald Penn – OT
6. Maurice Jones-Drew – RB
7. Justin Tuck – DE
8. Carlos Rodgers – CB
9. Austin Howard – OT
10. Tarell Brown – CB
11. Derek Carr (Rookie, 2nd round) – QB
Største tab:
1. Lamarr Houston – DE
2. Jared Veldheer – OT
3. Rashad Jennings – RB
4. Vance Walker – DT
5. Terrelle Pryor – QB (Så var det eksperiment slut)
6. Jacoby Ford – WR
Hvad der ikke skete af ændringer på coaching staff, skete til gengæld på spiller siden – gange 10. Jeg må sige med det samme at jeg ikke er fan. Oakland bør acceptere at de er i rebuild-mode, og så gøre det ordenligt – igennem draften og via unge talentfulde FA’s, ikke via aldrende spillere der ville gøre sig meget bedre hos en contender.
Gennemsnitsalderen på de 9 Oakland FA’s listet ovenfor er 29,8. Det giver simpelthen bare ikke mening på et hold der burde tænke på fremtiden, og ikke på at vinde lige nu – det kan de ikke alligevel. Forklaringen kunne tænkes at ligge i at GM Reggie McKenzie har fået at vide – eller måske bare fornemmer – at holdet skal til at vinde nu, ellers er han og hans HC ude.
McKenzie har heller ikke vist sig specielt god til at få sat rebuilding processen ordenligt i gang, med nogle dårlige draftvalg, FA signings og trades (Matt Flynn…) – så i år må næsten være hans sidste chance, hvilket altså har resulteret i et hav af signings.
Selvom hans signings har en høj gennemsnits alder, og Oakland holdet alligevel ikke er klar til at vinde endnu, er rosteret uden tvivl markant bedre end det var sidste sæson. På angrebet håber man at Schaub får sig en revelation, og at MJD har noget tilbage i tanken. Jeg ved ikke hvad der er mest sandsynligt, men uanset om han får en revelation eller ej, er Schaub en klar opgradering over Pryor og McGloin. Gør han det ikke godt nok, får vi formegentlig den unge gun-slinger, Derek Carr at se. Hvis MJD har noget tilbage i taken, er han også en opgradering over Jennings – men håbet i Oakland er selvfølgelig stadig at McFadden kan holde sig skadesfri.
James Jones opgradere WR corpset – som nu faktisk har en ret talentfuld kvintet i Jones, Streater, Denarius Moore og Andre Holmes. Uanset hvem der ender ud som QB, er der våben nok at lege med. På den offensive linje er den vigtigste position; LT, også blevet markant opgraderet, i form af Donald Penn.
På forsvaret er de også blevet bedre, meget bedre. Der er formegentlig 6 nye folk i den defensive start 11’er på dag 1. På den defensive linje hopper både Antonio Smith, Justin Tuck og Lamarr Woodley direkte ind. Woodley er den eneste af de 3 der endnu ikke har nået de 30 år, men alle 3 bør have et par gode år i sig endnu. Bag den defensive linje, til at hjælpe med at komme efter QB’en, hopper ekstremt talentfulde Khalil Mack ind. Han er et bæst, og hvis linjen spiller op til niveau, så der åbnes huller i modstandernes offensive linje, er han et lock til 10+ sacks.
I secondarien hopper både Brown og Rodgers direkte ind. Ikke verdensklasse corners, men bestemt en opgradering over hvad man havde sidste sæson. Samtidig håber man helt sikkert på at D.J. Hayden kan retfærdiggøre det reach de lavede i draften sidste år, da de overraskende tog ham som nr. 12.
På begge sider af bolden er de således markant forbedret – som sagt. Jeg klandre derfor heller ikke McKenzie for ikke at signe impact FA’s, jeg klandrer ham for at signe for gamle FA’s, når holdet burde være i all-out rebuilding mode stadigvæk.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
McKenzie har gjort et desperat forsøg på at rede hans job, og måske det lykkes. En sæson over 8-8 er dog utopi i min verden.
Med så mange nye startere bliver starten enormt svær. Det kræver tid at få samspillet til at fungere, og det vil koste Oakland i starten af sæsonen – især på forsvaret, hvor antallet af nye startere er størst, bliver det svært.
Hvis angrebet finder sig til rette forholdvist hurtigt, og QB situationen fuldstændig afklares, er der dog håb forude i 2. halvdel af sæsonen, hvor forsvaret bør være sammenspillet. Viser Schaub sig ikke som løsningen, og Carr gennemgår nogle growing-pains, kan det dog blive endnu en grim sæson i Oakland. At spille i division med Denver og Chargers, samt være matchet up med bla. NFC West, gør heller ikke tingenge nemmere.
Prediction for 2014: 4/7-12/9 – I bedste fald virker McKenzie’s quick-fix løsning i en grad, der gør det muligt at få 7 sejre, på solidt defensivt spil i især 2. halvdel af sæsonen. I værste fald (og noget mere realistisk), viser det sig igen at Schaub ikke er nogen franchise QB, samtidig med at det tager for lang tid for forsvaret at klikke – hvilket resultere i sølle 4ish sejre, ligesom de 2 forgange sæsoner. Noget der i givet fald også burde resultere i en HC og GM fyring.
Kansas City Chiefs
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 11-5
2013 Playoffs: 44-45 nederlag til Colts I WC-runden, efter at have været foran med 28 i starten af 3. quater.. WOW
Off. Rank: 6th in points, 21st in yards (T-24th in passing, 10th in rushing), 14th in sacks allowed, 14th in passer rating, 2nd in TO differential (også en refleksion af forsvaret self.)
Def. Rank: 5th in points, 24th in yards (25th in passing, 22nd in rushing), T-6th in sacks, 3rd in INT’s, T-6th in rushing TD’s allowed
Sæsonen startede fantastisk for Chiefs. 9-0 var status på vej ind i deres bye-week i week 10. Andy Reid der var blevet hevet ind som HC inden sæsonen, havde gjort det umulige. Holdet var på vej til at gå fra worst-to-first. Efter deres bye-week gik tingene lidt galt. Recorden der fra og ud lød på 2-5, ikke den bedste optakt til PO. I lang tid lignede det dog at det intet skulle betyde, med en 28 points føring i 3. quater var WC kampen mod Colts, så godt som afgjort. Breakdown fra Chiefs og magi fra Luck ville det dog anderledes, og det hele endte ud i et af historiens størst NFL comebacks. Havde det ikke været for nogle alt afgørende skader fra Chiefs’ side, tror jeg ikke Colts havde været i stand til det de gjorde. Holdets helt store stjerne, Jamaal Charles udgik allerede ved 0-0 og han havde været ekstremt god at have, da man var oppe med 28, til at løbe klokken i stykker. Ydermere måtte CB Brandon Flowers og sack maskinen Justin Houston også udgå senere i kampen.
What-if’s kan man dog ikke bruge til noget, faktum er at de tabte i en vanvittig kamp.
Overordnet set havde de i min optik heller ikke fortjent at gå længere – angrebet var simpelthen ikke godt nok (hvilket virker vildt at sige, når de scorer 44 point i den afgørende kamp). De levede hele sæsonen højt på et ekstremt opportunistisk forsvar, der kreerede en masse TO’s og point. Angrebets rangering som det 6. mest scorende hold er noget skewed af forsvarets evne til at score point. De præsterede 2 punt-return TD’s, 2 kick-return TD’s, 5 INT return TD’s samt 1 fumble return TD. Samlet set klart mest i ligaen af alle forsvar/special teams. De mange TO’s var også med til at sikre angrebet en solid field-position fordel.
Angrebet gjorde til gengæld 2 ting rigtig godt. Alex Smith holdte bolden i egne rækker, og Jamaal Charles løb solen sort. Opskriften for Chiefs var helt klar, kampene skulle vindes på forsvaret og angrebets primære funktion var at trække tid og ikke smide kampene væk. Den opskrift fungere også rigtig godt når man lykkes med at komme foran – men den bliver et stort problem, når man bliver tvunget til at vinde kampene på angrebet. I moderne football vinder man bare ikke med så pedestrian et angreb som Chiefs havde sidste sæson. Var de gået forbi Colts, havde næste runde været ende stationen, uden tvivl.
Vigtigste tilføjelser:
1. Joe Mays – LB
2. Chris Owens – CB
3. Vance Walker – DT
4. Dee Ford (Rookie, 1st round) – DE
5. De’Anthony Thomas (Rookie, 4th round) – RB
6. Aaron Murray (Rookie, 5th round) – QB
Største tab:
1. Branden Albert – OT
2. Tyson Jackson – DT
3. Brandon Flowers – CB
4. Jon Asamoah – OG
5. Geoff Schwartz – OG
6. Dexter McCluster – WR/RB
7. Kendrick Lewis – CB
8. Akeem Jordan – LB
Havde jeg været GM for Chiefs, havde min første prioritet i den forgange off-season været at skaffe nogle våben til Alex Smith. Giv ham en chance til at vise at han kan være mere end en game-manager. John Dorsey har haft en anden approach. Han mener tilsyneladende at et recievercorps bestående af Bowe, Avery, Hemingway og AJ Jenkins er tilstrækkeligt. Her må jeg se mig meget uenig. Modsat Oakland har Chiefs mulighed for at vinde nu. De er ikke i rebuilding mode, og ville nyde rigtig godt af nogle potente offensive våben til at supplere Charles.
Den eneste nye spiller der har en realistisk chance for at bidrage med noget i år er De’Anthony Thomas – en spændende RB med potentiale til at ligne op i slotten, men jeg har svært ved at forestille mig at han, i sin første sæson, er meget bedre end McCluster, som man har ladet gå. Til gengæld har den vigtigste brik på angrebet, efter Smith og Charles, forladt holdet. Left Tackle, Branden Albert er væk – og den offensive linje er med et, markant svækket – rangeringen som nr. 14 i tilladte sacks, bliver unægtelig svær at gentage (for slet ikke tale om at forbedre) i den kommende sæson. For at gøre ondt værre på den offensive linje, er også Asamoah og Scwartz ude af døren.
Angrebet er således ikke blevet forstærket, og hvis Chiefs skal have noget som helst håb om at contende, skal Hemingway og AJ Jekinks, tage enormt store skridt fremad. Det virker til at planen igen er at angrebet bare skal undlade at tabe kampene, og så lade holdets skæbne være op til forsvaret. Ikke nogen dårlig plan, hvis målet er et Wild-card spot og så farvel, men hvis det er at spille dybere ind i januar, er det en elendig plan.
For at de kan gøre sig forhåbninger om blot at nå et wild-card spot, skal forsvaret spille på samme astronomiske niveau, point- og TO-mæssigt, som sidste sæson. Det havde ikke været nogen nem opgave selv med et identisk forsvar – hvorfor det virker som en uoverkommelig opgave med et svækket forsvar.
Tyson Jackson er væk fra den defensive linje, og Brandon Flowers er væk fra secondarien. Sidstnævnte blev cuttet og man må formode at de føler at deres unge corners, Marcus Cooper og Sean Smith, er gode nok (Flowers pris i ménte). Kendrick Lewis for Chris Owens er ca et wash – og derfor ikke specielt nævneværdigt. Joe Mays erstatter Akeem Jordan i LB corpset, og det er vel også ca. et lige bytte.
Vance Walker dækker dog på ingen måde tabet af Tyson Jackson, og tabet af Flowers kommer helt sikkert også til at kunne mærkes i secondarien, uanset om de selv cuttede ham eller ej. Hvis Dee Ford kan komme ind og bidrage med noget fra dag 1 af, er svækkelsen ikke så stor – men overall er deres D, uanset hvad, en smule svækket.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Når jeg skriver at deres D er svækket, betyder det ikke er det er blevet dårligt. Det flyder stadig så meget i talent at det næsten må være et lock til top-10. Dontari Poe, Justin Houston, Derrick Johson, Tamba Hali og Eric Berry, er ikke til at tage fejl af. Det eneste jeg betvivler er om at de kan kreere ligeså mange TO’s, som de gjorde sidste sæson. Sacks skal de nok få massere af, men TO’s er somewhat varians præget.
Selv under antagelse af at deres forsvar kan spille på samme niveau som sidste sæson, bliver det rigtig svært at nappe et WC i en division med Denver og Chargers. Deres angreb er simpelthen ikke godt nok. Jeg tror den nedgraderede offensive linje (jeg er bange for at vi snakker en markant nedgradering) resultere i mange flere sacks af Alex Smith, hvilket så resultere i flere TO’s og dårlige beslutninger. Når han så skal ud og prøve at vinde kampene, får han ikke tid nok i lommen og ikke hjælp nok af hans WR corps.
Jamaal Charles er dog stadig et monster, og han skal nok hjælpe Smith og co. til nogen fine offensive præstationer i løbet af sæsonen, det bliver bare ikke nok i sidste ende.
Prediction for 2014: 7/9-9/7 – forsvaret er godt nok til at gulvet må være 7 sejre. Jeg er bare bange for at angrebet overhovedet ikke kan følge med. Hvis forsvaret spiller som det meste af sidste sæson, og Alex Smith ikke bliver alt for påvirket af den forværrede offensive linje, er 9 sejre ikke umuligt – og derved kæmper de med om et WC. Realistisk set tror jeg dog at angrebet bliver så elendigt, at de skal være glade for hvis forsvaret sikre dem 7-8 sejre, selvom det desværre ikke resultere i januar football.
Samlet prediction for divisionen
1. Broncos – PO (12-14 W’s, 4-2 L’s)
2. Chargers – Virtual lock til WC (10-12 W’s, 6-4 L’s)
3. Chiefs – (7-9 W’s, 9-7 L’s)
4. Raiders – (4-7 W’s, 12-9 L’s)
Denver gentager successen fra sidste år, men med hårdere modstand i toppen fra Chargers. Chiefs falder igennem i forhold til sidste år, og Oakland will be Oakland.
Jo mere jeg tænker over det, jo mere forelsket bliver jeg i Chargers, og hvis er til langtidsbets er et over bet på dem en god mulighed!
Tak fordi i endnu engang læste med!
For spørgsmål, ris/ros etc. er i meget velkomne til at kontakte mig på benjaminleth(at)me.com