NFC North
Chicago Bears
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 8-8
2013 Playoffs: Et mirakuløst Rodgers spil fra…
Off. Rank: 2nd in points, 8th in yards (5th in passing, 16th in rushing), 6th in passer rating, T-4th in sacks allowed
Def. Rank: T-30th in points, 30th in yards (15th in passing, 32nd in rushing), T-31st in sacks
I et traditionelt perspektiv føles det mærkeligt, at skrive de ovenstående stats. Et Bears hold med det 2. mest scorende O, men med et af de klart dårligste D’s, hvad sker der? Især at de var det dårligst run-stoppende hold, med en bred margin endda (30 yds mere pr. kamp end det 2. værste), virker vildt. Ikke desto mindre er det fakta – holdet havde deres værste defensive sæson nogensinde. Hvem der skal have skylden, er lidt svært at sige. Det nemmeste er at pege fingre af DC Mel Tucker, der gjorde alt andet end at imponere i sin første sæson på posten. Om hele skylden er hans, er svært at sige, men en DC bør altid stå for skud, når forsvaret performer SÅ dårligt. Tucker har dog fået lov til at blive en sæson mere. Måske skyldes det de formildende omstændigheder; Henry Melton, D.J. Williams og Lance Briggs skadet meget af sæonen, og det faktum at det var første sæson uden den ubestridte defensive kaptajn Brian Urlacher. Personligt, hvis jeg tager Bears briller på, havde jeg nok helst set ham ude, men Trestman har valgt at give ham en chance til.
Marc Trestman’s offense var det helt klare lyspunkt i Chicago. Selv med Cutler ude i 5 kampe, lykkedes det at sætte 2. flest point på tavlen, i første sæson i det nye system. Meget af æren for det vilde angreb skal helt sikkert tilfalde den ekstremt farlige WR duo, Alshon Jeffery og Brandon Marshall. De stod tilsammen for 2716 rec. Yards og 19 TD’s. Med 1339 yards og 9 TD’s skal Forte også nævnes, som det tredje element i et skræmmende sæt af skillposition spillere i Chicago.
På trods af det vanvittigt dårlige forsvar, kom Chicago’s play-off aspirationer helt ned til et last minute mirakel drive af Aaron Rodgers, der på en 4. og uendelig finder Randall Cobb helt fri og lukker kampen. Indvirkningen det Rodgers kast havde på Chicago’s sæson, var dog ikke mere end en enkelt kamp – no way at de havde kommet forbi 49’ers med det forsvar.
At misse PO er simpelthen ikke acceptabelt for et hold med Chicago’s offensive kvaliteter, og slet ikke når det ikke havde krævet mere end 9 sejre at komme dertil. Tydeligvis ligger skylden hos forsvaret, der hverken kunne stoppe løbet eller komme efter QB’en – det er begge dele noget der skal fikses i den kommende sæson, ellers ruller der hoveder i Chicago’s trænerstab (læs: Mel Tucker’s hovede).
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Lamarr Houston – DE
2. Jared Allen – DE
3. Kyle Fuller (Rookie, 1st round) – CB
4. Ryan Mundy – S
5. Brian De La Puente – C
6. Willie Young – DE
7. Ego Ferguson (Rookie, 2nd round) – DT
8. Will Sutton (Rookie, 3rd round) – DT
9. Ka’Deem Carey (Rookie, 4th round) – RB
10. Brock Vereen (Rookie, 4th round) – FS
11. Danny McCray – FS
Største tab:
1. Henry Melton – DT
2. Josh McCown – QB
3. Julius Peppers – DE
4. Devin Hester – WR/KR
5. Corey Wootton – DE
6. Major Wright – S
Her kan man for alvor tale om et hold der har angrebet sine weakpoints i off-season – eller i hvert til fælde gjort et meget ihærdigt forsøg. Der er absolut ingen tvivl om at Bears D, på papiret er bedre end sidste sæson, og med en placering helt i bunden, er der da også en del rum til at kravle op ad. Min lille caveat i forhold til hvor meget deres forsvar er opgraderet, er at de intet har gjort ved linebacker corpset. Det betyder at det store hul Urlacher efterlod, stadig mangler at blive fyldt. Sidste års rookie Jonathan Bostic formåede ikke at steppe up, og han kommer formegentlig heller ikke til at starte i år. Udover problemer på MLB positionen, havde Shea McClellin også et elendigt år, og han er stadig slottet som starter, hvilket ikke er så lovende for Bears D – medmindre vi ser en markant forbedring fra hans side.
Set bort fra LB corpset er Bears dog markant forbedret på den defensive side af bolden. Både oppe foran og i bagenden. Til den defensive linje har de nappet den aldrende sack maskine Jared Allen fra divisionsrivalerne Vikings, og det yngre talent Lamarr Houston fra Oakland. Allen er en ren sack maskine, hvilket er noget Bears har enormt behov for. De præsterede 2. færrest sacks i sidste sæson, og det er der helt sikkert stort fokus på at få ændret, hvilket gør signingen af Allen til en, på papiret, rigtig god en af slagsen. På den modsatte side af linjen kommer Houston til at figurere. Han er enormt versatile, og ikke på samme måde en ren sack maskine som Allen – jovist vil han blive sendt efter QB’en, og forsøge at ændre på den elendige sack stat., men han kommer også til at hjælpe et elendigt run-D. Ligesom Allen, og måske endda mere da han har flere år i sig, også en rigtig solid signing.
Til yderligere at forstærke den defensive linje, blev både 2. og 3. runde picks i draften brugt på DT’s. Ego Ferguson og Will Sutton kommer med det samme til at indgå i rotationen, og komme ind når Peae og Ratliff har brug for luft. Ydermere har de også signet Willie Young fra Lions, der kommer til at agere backup for Allen og Houston.
Rigtig meget er således sat ind på at forstærke den defensive front. Bagenden, trods at den var klart bedre end fronten, har også fået en talent infusion. På CB har Bears en virkelig god tandem i Jennings og Tilman, begge er dog oppe i årene, og valget af Kyle Fuller i 1. runde af draften, virker derfor som en god beslutning. Han kommer til at have mulighed for at lære en masse af de to veteraner, imens han til at starte med kommer til agere 3. string – en position man i en division med så mange gode recievere, kommer til at se rigtig meget spilletid fra.
Udover Fuller er båede Ryan Mundy, Danny McCray og Brock Vereen hevet ind, til at styrke bagenden af forsvaret. Alle 3 er safeties, og 2 af dem kommer med stor sandsynlighed til at starte. Ryan Mundy er den mest erfarne af de 3, men har ikke meget starter erfaring. Det er derfor lidt uvist hvordan safety projektet kommer til at gå, men bare det at der er lavet ændringer, er positivt.
På angrebet er der ikke sket det store – og hvorfor skulle der også det? Jay Cutler er rask, og han har Forte, Bennett, Jeffery og Marshall at lege med. Bedre arsenal af skillposition spillere er svært at finde. Den offensive linje er på papiret ikke noget at råbe hurra for, men deres system med 6 på linjen af gangen lykkedes rigtig godt sidste år, hvorfor det ikke nødvendigvis er noget problem.
Off-season har dog ikke kun budt på lutter gode ting for Chicago. Special-team esset Devin Hester er hoppet til Atlanta, og det vil kunne mærkes i field-position kampen. Udover ham har 4 defensive kræfter forladt holdet, men med den præstation de leverede sidste år, er det nok meget godt – både for dem og for Bears, at der sker noget nyt. Tabet af Josh McCown er heller ikke nødvendigvis vigtigt. Hvis Cutler holder sig rask, kommer det på ingen måde til at mærkes – gør han ikke det, er historien dog en anden. Jimmy Clausen, som lige nu er back-up, kommer ikke til at tage holdet nogen steder hen, skulle Cutler gå ned med en skade.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
På papiret har Bears alle muligheder for at gentage den spektakulære offensive præstation, som vi så fra dem sidste sæson. Der hvor det store spørgsmål indtræffer, er på den defensive side af bolden. Der SKAL de være bedre, og umiddelbart så tror jeg også de kommer til at være det. Jeg er bare ikke sikker på hvor meget. Linjen er klart forstærket, ingen tvivl om det. Det kommer også til at hjælpe resten af forsvaret. Bag i kommer de formegentlig også til at gøre det ok, CB positionen er der styr på, men safety tandemen kan der sættes spørgsmålstegn ved. Der hvor min optimisme for deres D dør, er uden når jeg kigger på deres LB’s. Lance Briggs er god men gammel, og resten er noget rod. Det kan komme til at betyde en hel del for aspirationerne om at forbedre løbe forsvaret, hvis deres LB’s ikke kan lukke de huller som linjen kommer til at skabe.
Prediction for 2014: 7/9-9/7 – forsvaret kommer til at være forbedret, men spørgsmålet er som sagt hvor meget. Bears har en hård vej til januar, og hvis forsvaret kun er minimalt forbedret kunne det godt betyde utilfredsstillende 7 sejre. Er forsvaret mere forbedret end som så, kommer det til at gå lidt bedre – men jeg ser det bare ikke værende nok forbedret, til at loftet skal være højre end 9 sejre. Til det er divisionen og deres vej til januar football for hård. Med 9 sejre vil de dog formegentlig være i spil til et WC – og i januar kan alting ske.
Detroit Lions
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 7-9
2013 Playoffs: Trods dårlig record var divisions titlen ikke SÅ langt væk
Off. Rank: 13th in points, 6th in yards (3rd in passing, 17th in rushing), 18th in passer rating
Def. Rank: 15th in points, 16th in yards (23rd in passing, 6th in rushing), 28th in sacks, 19th in passer rating allowed
Hvad er der så sket siden?
Sidste sæson var bestemt ikke noget at råbe hurra for i Detroit. Med en 7-9 record var de et af de hold der ikke fik januar football at føle, men som alligevel måtte vente lidt med at vælge i draften. Det startede ellers okay, med en record på 6-3 efter W10. I de resterende 7 kampe præsterede de dog kun 1 sejr, og så var den gode start fuldstændig ligegyldig.
Hvad der præcist gik galt, er svært at sige. Holdet har en god portion talent, især på den offensive side af bolden, og på den defensive linje – men de kunne bare ikke få det til at fungere. Statsmæssigt lå de ca. samme sted som deres record – midt i. De var hverken gode eller elendige. Især på angrebet skulle man dog mene at talentet er til mere, hvorfor tankerne naturligt falder på at beskylde coaching staff. Sidste sæson var Schwartz’ 5. som HC i Detroit, og med kun en sæson over 7-9 (og således også kun 1 sæson med PO – hvori man blev ekspederet ud allerede i WC runden) er det nok ikke helt forkert at lade en god portion skyld falde hans vej.
Vigtigste tilføjelser:
1. Jim Caldwell – HC (Tidligere OC i Ravens og HC i Indy)
2. Golden Tate – WR
3. Eric Ebron (Rookie, 1st round) – TE
4. Kyle Van Noy (Rookie, 2nd round) – LB
Største tab:
1. Louis Delmas – S
2. Willie Young – DE
Lade skylden falde på Schwartz var også præcist hvad Lions FO valgte at gøre. Han fik sig en fyreseddel, og ind er kommet den dobbelte SB vinder Jim Caldwell. Han var i mange år QB coach for Peyton Manning i Indy, efterfulgt af en 3 årig periode som HC samme sted, og senest som QB coach for Flacco og OC i Baltimore. I Indy havde han selvfølgelig rigtig gode arbejdsbetingelser, som QB coach for en af de bedste QB’s nogensinde, men i Baltimore var historien en anden. Alligevel lykkedes det ham at coache Flacco til en SB ring og en 100+ mio kontrakt – tænk så bare hvad kan gøre med Stafford, der har klart mere talent end hans rige kollega i Baltimore. Jeg tror det er det helt rigtige valg for Lions.
Caldwell kommer formegentlig til at have en god portion indflydelse på angrebet, da man her har valgt at hive den uprøvede Joe Lombardi ind. Han kommer med erfaring som offensiv assistent og QB coach i NO, men ingen erfaring som OC –hvorfor det må formodes at Caldwell vil have en finger med i spillet, i den offensive game-planning. Er Brees’ niveau noget pejlemærke for hans niveau, vil han dog formegentlig også have en rigtig positiv indvirkning på Stafford, der virkelig må have slikket sig meget rundt om munden i den forgangne off-season.
Spillermæssigt er det ikke meget Detroit har gjort i off-season, men de ting de har gjort, var nøjagtigt hvad de havde brug for. Til at spille over for ustoppelige Calvin Johson har de signet Golden Tate fra Seattle, og for at gøre ondt værre har de draftet store TE Eric Ebron i 1. runde af draften. Ebron ligner dog umiddelbart ikke en der kommer til at starte fra dag 1, da han har haft en del problemer med at samle tempoet op i camp. Tate starter derimod helt sikkert fra dag 1, og han kommer til at have massere plads at gøre det på. Alle forsvar der møder Lions vil naturligvis have enormt stor fokus på Calvin, hvorfor den anden side af banen bliver noget mere medgørlig.
Man kan argumentere for at Gunther Cunningham (DC) burde have været ude sammen med resten af coaching staff, men han har af en eller anden grund fået lov til at blive. Han kom ind samme tid som Schwartz, og hvorfor han ikke har fået sparket samtidig, har jeg svært ved at se. Spillermæssigt har man heller ikke på forsvaret gjort det store. Willie Young er smuttet til Bears og den ofte skadede Delmas til Miami. Ind er kommet nogle rookies, hvor Kyle Van Noy må være den mest nævneværdige selvom han ikke kommer til at startefra dag 1.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Med Caldwell og Tate inde har Lions alle muligheder for at få rettet op på deres angreb. De har brikkerne, nu skal de bare have Stafford til at steppe up og styre dem ordenligt. Jeg tillægger det meget stor sandsynlighed at vi kommer til at se angrebet i top 10 i point i år. Det store spørgsmål, ligesom for Bears, ligger dog på forsvaret.
Sidste år var det intet problem at stoppe løbet, og med Suh, Mosley, Fairley, Tulloch og Levy, bliver det heller ikke et issue i år. Der hvor deres udfordring ligger, er uden tvivl bag i. De havde enormt svært ved at stoppe kastet og komme efter QB’en sidste år. Sidstnævnte kommer Ezekiel Ansah med et helt år i bagagen til at hjælpe på, men det første ved jeg ikke rigtig hvor hjælpen skal komme til. En secondary med Glover Quin, James Ihedigbo, Darius Slay og Rashean Mathis, skræmmer ingen – og det er et kæmpe problem.
Hvis Ansah kan hjælpe den defensive linje med at komme noget bedre efter modstandernes QB, vil det tage noget af presset fra secondarien, men det er bare ikke nok.
Prediction for 2014: 7/9-9/7 – samme range som for Bears, og i mine øjne er de to hold meget lig hinanden. Jeg tror på at Caldwell kan få det bedste ud af Stafford, og at angrebet komme til at klikke. Til gengæld tror jeg ikke at forsvaret kommer til at gøre det bedre end sidste år – der er bare ikke sket ændringer nok, og i mine øjne havde et DC skifte været det mest optimale. Secondarien kommer til at have store problemer med hold som Bears og Packers, og det er ikke optimalt når det er de to værste divisionsrivaler. Ligesom Bears kan de dog komme til at kæmpe med om et WC.
Green Bay Packers
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 8-7-1
2013 Playoffs: Tabte en tæt kamp mod 49ers, 20-23, i Wild-Card runden
Off. Rank: 8th in points, 3rd in yards (6th in passing, 7th in rushing), 10th in passer rating
Def. Rank: 24th in points, 25th in yards (24th in passing, 25th in rushing), 8th in sacks, 25th in passer rating allowed
Med Rogers på banen var GB 6-2 I regular season, uden ham var de 2-5-1. Egentlig havde man ikke behøvet at sige mere, end at Rodgers var ude i 8 kampe, for at vide at GB havde en svær sæson. Deres record med/uden ham illustrerer bare dette faktum meget godt.
Holdet sejlede uden Rodgers, og forsvaret sejlede generelt. Alligevel lykkedes det at vinde divisionen – som jeg var inde på i Chicago afsnittet, i meget dramatisk facon – og være meget tæt på at gå dybere ind i januar. Rookie runningback Eddie Lacy skal tilskrives stor kredit for at holdet kunne hænge på i divisionen (det samme skal de 3 andre hold, for at være elendige). Han tog angrebet på sine skuldre da Rogers var ude, og præsterede flotte 1178 yards på jorden i sit første år i ligaen.
I sæsonens sidste kamp, wild-card runden i PO, kunne holdet ikke følge med 49’ers, men det var tæt på. Dawson sparkede et 33-yard FG i de sidste sekunder, og Packers tabte derved med 3. Rodgers gjorde god figur, men det var tydeligt, og ganske naturligt, at rusten stadig sad lidt på ham. Hvad der i sidste ende gjorde udslaget var dog ikke så meget Rodgers rust, som det var Packers’ elendige forsvar. Kaepernick løb 7 gange for 98 yards og Crabtree hev 125 yards igennem luften.
Når forsvaret på den måde sejler igennem hele sæsonen, og i sidste ende koster videre avancement i PO, kan man begynde at snakke om det måske er på tide at skille sig af med sin DC. Modsat Detroit har GB bare ikke nogen stor talentmasse at gøre med på den side af bolden, og med den vigtigste spiller Clay Matthews ude efter W11 blev opgaven ikke nemmere. Dette er formegentlig også grunden til, at den meget respekterede Dom Capers har fået en sæson mere.
Hvad er der så sket siden?
Vigtigste tilføjelser:
1. Julius Peppers – DE
2. Ha Ha Clinton-Dix (Rookie, 1st round) – FS
3. Davante Adams (Rookie, 2nd round) – WR
4. Letroy Guion – DT
Største tab:
1. B.J. Raji – DT (Skadet)
2. James Jones – WR
3. Evan Dietrich-Smith – C
I kort tid så det ellers okay ud for Capers unit, men så gik Raji ned med en skade i training camp, og efterlader et stort, bogstavelig talt, hul midt i forsvaret. Letroy Guion fra Vikings er blevet signet, men har slet ikke samme niveau – også selvom Raji måske ikke skinnede i sidste sæson. Clay Matthews er tilbage fra sin skade, og det er stort for forsvaret – men Raji vil blive savnet.
Foruden Guion’s ankomst er også Peppers og Ha Ha Clinton-Dix kommet til. Førstnævnte som FA fra divisionsrivalen Bears, og sidstnævnte igennem 1. runde i draften. Jeg tvivler på at Peppers’ tank er fyldt op, men det er muligt at han stadig har lidt tilbage. Især hvis de kan rotere ham, så han kun skal være inde i deciderede kaste situationer, men det er jeg ikke sikker på er planen. Sacks var heller ikke det største problem for Packers sidste år. Her rangerede de 8. i ligaen, hvilket man sagtens kan leve med. Til gengæld var der ikke meget andet der fungerede – hvorfor det er et stort blow at miste Raji, selvom man får en pass-rusher som Peppers ind. Jo vel kan han også fungere mod løbet, men hans klare styrke ligger i at komme efter QB’en.
Dix blev taget til at hjælpe secondarien, og jeg formoder at han er starter fra dag 1 – selvom Micah Hyde pt. står øverst på Depth Charten. Han skal nok blive en rigtig god tilføjelse ved siden af Morgan Burnett. På ydersiden af Dix og Burnett, florere Tramon Williams og Sam Shield. Begge to har vist at de besidder et højt niveau, men det var bare ikke noget vi så sidste sæson (eller sæsonen før den for den sags skyld) – og de skal steppe up, hvis Packers D skal fungere.
På den anden side af bolden, hvor der absolut ingen problemer var sidste år – udover Rodgers’ skade – er der hevet en spændende WR ind via draften i Davante Adams. Han kommer ikke til at starte, men med alle de 3 WR sets Packers har, skal han nok se banen en hel del.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Nøjagtig ligesom for Lions og Bears er det ikke på angrebet problemerne eller spørgsmålstegnene er. Aaron Rodgers er måske ligaens bedste QB og i Jordy Nelson og Randall Cobb har han tog ekstremt giftige WR’s. Rodgers gør at man umuligt kan stacke boksen, og det er guf for Eddie Lacy. Han kommer til at feaste på dis-honest defensive fronts, og det vil overraske mig meget, hvis han ikke når over 1300 yards rushing. Derudover bliver han også et vigtigt våben for Rodgers ud af backfielden. Som sagt, ingen tvivl på angrebet – det bliver eksplosivt, effektivt og et af ligaens bedste.
Spørgsmålstegnene ligger på forsvaret. Dom Capers har uden tvivl en svær opgave foran sig. Det starter oppe foran, hvor Guion i mine øjne ikke har niveau til at være startende NT. Datone Jones og Mike Daniels har begge massere af talent, men er meget unge – de kan gøre det godt, men det er ikke en sure thing. Linebacker corpset er umiddelbart den stærkeste unit på forsvaret, anført af Clay og Peppers på ydersiden – de kommer til at vælte sig i sacks. Midten er knap så stærk, men Hawk og Brad Jones er serviceable.
Secondarien har potentiale til at være den bedste unit, hvis Tramon og Shields finder det niveau frem, de har vist tidligere at de besidder. Casey Hayward er en rigtig god slot-corner, og Burnett plus Dix kan blive en giftig safety-combo.
Hvis Peppers viser at han har noget tilbage og secondarien spiller op til deres bedste, tror jeg at Packers kan få det bedste forsvar af de 3 hold jeg har været igennem so far – men det er langt fra sikkert, at de rent faktisk gør det.
Prediction for 2014: 9/11-7/5 – Packers er uden tvivl favoritter i NFC North. Stepper deres forsvar up, er de også storfavoritter. Angrebet kommer til at klikke, så alt kommer ned til hvad forsvaret kan og vil. Selv hvis de skulle stinke den op igen, bør et Aaron Rodgers ledt angreb, krydret med Lacy på RB, ikke gå under 9 sejre. Mest realistisk er nok også en DD sæson.
Minnesota Vikings
Hvad skete der sidste år?
2013 Regular Season: 5-10-1
2013 Playoffs: tættere på 1st overall draft pick end på PO
Off. Rank: T-14th in points, 13th in yards (23rd in passing, 8th in rushing), 24th in passer rating,
Def. Rank: 32nd in points, 31st in yards (31st in passing, 16th in rushing), T-13th in sacks, 30th in passer rating allowed
Hvis man skal sætte en overskrift på den forgangne sæson for Vikings, må det næste være; QB karrusel. Det startede med Ponder, så Cassel, så Freeman, så Ponder igen og til sidste Cassel igen. Det er opskriften på en lorte sæson. Den offensive linje gjorde ellers et fint stykke arbejde, Peterson var et bæst som altid og Jennings, Simpson, Rudolph og Patterson gjorde det ok som WR/TE corps. Lige lidt nytter det bare, når man skifter så meget ud på angrebets vigtigste position.
Udover en svingdør på QB pladsen, var forsvaret i meget høj grad også med til at ødelægge sæsonen. Det absolut værste D pointmæssigt kommer man bare ingen vejene med. Især secondarien var en si. Ligesom for 6 andre hold, med så dårlige sæsoner var det på tide med ny coaching staff.
Vigtigste tilføjelser:
1. Mike Zimmer – HC (Tidligere Cincy DC)
2. Norv Turner – OC (Tidligere Browns OC og Chargers HC)
3. Linval Joseph – DT
4. Captain Munnerlyn – CB
5. Anthony Barr (Rookie, 1st round) – LB
6. Teddy Bridgewater (Rookie, 1st round) – QB
7. Jerick McKinnon (Rookie, 3rd round) – RB
8. Scott Crichton (Rookie, 3rd round) – DE
Største tab:
1. Jared Allen – DE
2. Kevin Williams – DT
3. Chris Cook – CB
4. Toby Gerhart – RB
Fordi holdet sejlede så meget sidste år, er den klart største forbedring også at coaching staff er blevet skiftet ud. At det så er så kompetente afløsere der er kommet til, gør det bare endnu bedre. Mike Zimmer, der længe har vist sine sublime defensive kvaliteter frem, får endelig chancen for at være HC – og med den DC der er taget ind, uerfarne George Edwards (tidligere LB coach i Miami) – er det tydeligt at meget af hans fokus også kommer til at ligge på defensiven.
Til at få styr på QB karrusellen og resten af offensiven, er Norv Turner trådt til. Det kan diskuteres hvor god han er som HC, men som OC er han enormt dygtig. Noget Matt Cassel og resten af angrebet kommer til at nyde rigtig godt af.
På spillersiden er der også sket en masse positivt. Først og fremmest draftede man Teddy Bridgewater i 1. runde, og han var længe i spil til en start plads fra dag 1. Cassel, med en super camp og pre-season, holdte ham dog fra fadet. Noget man som Vikings fan nok bør være glad for, Bridgewater har enormt meget talent, men ligesom alle andre, vil han uden tvivl have godt af et år på bænken til at blive easet ind i spillet. For at han får et helt år på bænken kræver det selvfølgelig, at Cassel kan spille ordenligt og lede holdet til sejre – men de tidlige indikationer er gode.
Udover Bridgewater er det ikke den store talentinfusion angrebet har fået, men det var heller ikke nødvendigt. Angrebet skal selvfølgelig bygges op om ligaens bedste back Adrian Peterson. På de andre skill positioner er man efterhånden også ret loaded. Kyle Rudolph på TE har enormt talent, og Norv Turner er formegentlig den bedst mulige mand til at få Rudolph til at realisere det. Jennings er en stud WR, på trods af hans fremskredne alder, og Codarrelle Patterson er et mega talent. Han scorede TD i hver af de sidste 8 kampe i sidste sæson, og ser ud til at være vokset endnu mere med opgaven her i off-season. Nærmest alle NFL eksperter og journalister forventer en mega sæson fra ham, og jeg er i samme båd. Det er svært ikke at tænke på hvad Turner fik ud af Josh Gordon i et ellers elendigt angreb i Cleveland. Patterson har ligeså meget talent og fart, og et langt bedre angreb rundt om sig. Til at tilføre dybde bag Patterson og Jennings, er både Wright, Thielen og Rodney Smith – især de to sidstnævnte har gjort det godt i camp og pre-season.
På forsvaret er der 3 ting der taler for at sidste sæsons fadæse bliver vendt om. 1) Mike Zimmer som jeg allerede har været inde på, 2) Tilførelsen af Linval Joseph og Captain Munnerlyn og 3) Sharrif Floyd og Xavier Rhodes, sidste års 2 ud af 3 1. runde valg, med et helt år under bæltet.
Linval Joseph var jeg også inde på i Giants artiklen, han er stor, har massere af talent og mange år foran sig – et rent scoop for Vikings. Han kommer til at danne en giftig duo med Sharrif Floyd i midten af forsvaret. På ydersiden af dem, er det ikke længere Jared Allen der står – han er væk, og det er et tab, men Everson Griffen har talentet og de fysiske mål til at tage over for ham. Derudover er Brian Robison også en rigtig solid end på den anden side. Ydermere er Corey Wootton og Scott Crichton hevet ind til at skabe dybde på end-pladserne.
Captain Munnerlyn er en yderst tiltrængt talentinfusion på CB pladsen, og kommer til at danne et giftigt makker par med Xavier Rhodes, der gradvist blev bedre i løbet af sidste sæson, og bør være klar til at tage det næste skridt i år. I midten af dem er en af de bedste unge safeties i ligaen i Harrison Smith, og det ser i det hele taget ganske godt ud for en secondary der sidste år var pinligt elendig.
Sidst men ikke mindst er Anthony Barr også kommet til. Han var Vikings’ første runde valg i år, og har mega potentiale som pass-rusher. Han er rå og har ikke spillet meget på D i college, men det vi har set fra ham, ser mildest talt lovende ud – også her i off-season.
Tabet af Kevin Williams tror jeg ikke bliver særlig stort. Han var oppe i årene, og Floyd plus Joseph er en super erstatning i midten af forsvaret. Alt i alt bør forsvaret tage et kæmpe skrift fremad med Zimmer ved roret.
Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger
Det skal måske siges at jeg er homer (Vikings fan), men jeg har meget svært ved ikke at være super optimistisk for den kommende sæson. Forsvaret bør, som sagt, tage et kæmpe skridt fremad – og kunne sagtens blive det bedste i divisionen.
Det store spørgsmål er på QB pladsen. Matt Cassel er ikke en elite QB, men det er muligt at han kan være god nok i Turners system – og ellers kan Bridgewater. Der er i hvert tilfælde rigeligt med talent rundt om dem, til at få det til at fungere.
Jeg tror at Peterson tager angrebet på sine skuldre, og åbner op for at Cassel kan spille solidt, om end ikke spektakulært – hvilket, krydret med et markant bedre forsvar, vil være nok til at spille med hvor det er sjovt.
Prediction for 2014: 7/9-9/7 – samme range som for Lions og Bears. Nogen vil måske mene at det er alt for højt, men sådan ser jeg det ikke. Forsvaret bliver det bedste i divisionen og angrebet har nogle spektakulære spillere. Afhængigt af hvordan det går på QB pladsen, kan det blive alt mellem et WC og sidste pladsen i divisionen – jeg tror på førstnævnte via 9 sejre.
Samlet prediction for divisionen
1. Packers – PO (9-11 W’s, 7-5 L’s)
2. Vikings – WC (7-9 W’s, 9-7 L’s)
3. Lions – (7-9 W’s, 9-7 L’s)
4. Bears – (7-9 W’s, 9-7 L’s)
Packers løber med divisionen, men hvem der skal tage anden pladsen og et potentielt wild-card, bliver enormt tæt. Som den homer jeg nu engang er, tror jeg selvfølgelig på at det bliver Vikings der trækker det længste strå. De kommer til at overraske rigtig mange i år, med et stingy D – anført af en af de mest undervurdere D-lines i ligaen.
Direkte afledt af det, vil jeg også foreslå at bette over 6,5 sejre til Vikings – pt. kan den fåest til 2,1 på bet365 og måske højre andre steder – hvis man er altså er forfalden til langtidsbets.
Jeg håber i nød at læse med, og at vil gøre det igen, når den anden sidste artikel i serien kommer op.