af Livepunter
Afslutningen spidser til i den næstbedste liga i Tyskland hvor der resterer tre spillerunder. Fårene skal skilles fra bukkene, og mens Jahn Regensburg har takket af for denne sæson, og SV Sandhausen med 99% sikkerhed også siger farvel, så er der stadig kamp om at undgå 16. pladsen og dermed play-off kampe mod nummer 3 fra 3. Liga, for at blive i rækken.
Stillingen i nederste halvdel i 2. Bundesliga efter 31 runder:
Jeg har fundet hvad jeg mener er et godt valuebet til en af kampene i morgen aften.
Dynamo Dresden – Paderborn
Kampstart: Fredag kl. 18.00
Hjemmeholdet kæmper for at undgå 16. pladsen der betyder play-off kampe og dermed risiko for nedrykning til 3. Liga, og på trods af den nuværende stilling ser jeg gode muligheder for østtyskerne til at klare den opgave. Slutprogrammet ser overkommeligt ud, og holdet har ingen modstandere i de sidste tre kampe der har meget at spille for.
Selv om Paderborn teoretisk stadig befinder sig i risikozonen og kan ende på den famøse 16. plads, så skal mange ting gå helt galt før det bliver en realitet. Samtidig møder holdet i sidste runde MSV Duisburg (u), og såfremt hverken Duisburg eller Paderborn henter point i de næste to spillerunder, så vil en uafgjort de to hold imellem bekomme begge parter særdeles vel, da det er ensbetydende med endnu en sæson i rækken for begge hold.
Går vi en lille måneds penge tilbage, så det ualmindelig sort ud for Dresden. Halvlegs te hjemme mod St. Pauli bagud 0-2. En blanding af held og dygtighed fik hjemmeholdet tilbage i kampen som blev vundet 3-2, og det har uden tvivl givet holdet et boost og en tro på at mission overlevelse kan lykkes.
Inden St. Pauli kampen var man decideret uheldig med ikke at få point mod topholdene 1. FC Köln og Eintracht Braunschweig, og også i seneste kamp mod FSV Frankfurt var Dresden det bedste hold på banen, men et forkert annulleret mål sammenholdt med for dårlig konvertering af de mange målchancer, gjorde at holdet måtte rejse hjem med et rundt 0 på kontoen. På trods af det er det alligevel blevet til 7 point i de seneste fire kampe, så formmæssigt ser det rigtig fint ud.
Af andre faktorer der spiller ind kan nævnes, at Dresden er væsentligt bedre hjemme end ude. 2/3 af sæsonens pointhøst er hentet hjemme på Glücksgas Stadion, og alle 32.000 pladser er med sikkerhed besat, klar til at drive hjemmeholdet frem, i morgen aften når kampen fløjtes i gang.
For Dresden er angriber og topscorer Poté stadig skadet, men det har han været i over en måned, så det tillægger jeg ikke den store betydning. Ydermere er midtbanespilleren Fiel i karantæne til denne kamp.
Værre ser det ud for Paderborn som til denne kamp har tre mand i karantæne heraf de to vigtige midtbanespillere Vrancic og Brückner Naki er også ude efter han så rødt i overtiden i seneste kamp mod VfR Aalen.
Dresden bør have større motivation til denne kamp, 32.000 fanatiske fans i ryggen, formen god og Paderborn med vigtige spillere ude. Jeg er ikke bleg for at give hjemmeholdet 60% chance for sejr. Tipico tilbyder odds 1,80 hvilket giver en betvalue på 108.