Søndag d. 24. juli er der fuld program i Superligaen med hele fem kampe på plakaten. Vi lægger fra land allerede kl. 12.00 på CASA Arena i Horsens, hvor Sønderjyske kommer på besøg.
Oprykkerne fra AC Horsens fik en godkendt start på sæsonen, da det lykkedes at få et point med hjem fra premieren ude mod AaB, mens sølvvinderne i sidste sæson kom i gang med et 1-2 nederlag hjemme mod AGF.
Ser vi på odds på Horsens vs Sønderjyske hos bookmakeren bet365, tegner det til at blive et tæt opgør, hvor uafgjort til odds 3.50 bestemt er en mulighed. Horsens-sejr giver odds 2.75, mens gæsterne fra Sønderjyske giver odds 2.50 for en sejr.
Spil på kampen hos bet365.dk >>
Kampen vises direkte på TV3 Sport 2 kl. 12.00, og herunder kan du se flere odds på kampen samt læse mere om de kommende 90 minutter plus det løse i vores optakt til Horsens vs Sønderjyske.
Optakt: AC Horsens vs SønderjyskE
Oprykkerne fra AC Horsens var tæt på at komme fra land i den nye Superliga med en overraskende sejr ude mod AaB. Den var der ikke mange der havde set komme, og cheftræner Bo Henriksen var da også stolt af sine spillere efter opgøret i Aalborg. Det forstår man da også godt, for der stod Horsens på det meste i kampens første time, hvor særligt Andre Bjerregaard spillede en rigtig god kamp for Horsens og havde flere nærgående forsøg.
Det var dog Bubacarr Sanneh som bragte Horsens foran 1-0 med hovedet på et hjørnespark, hvor den brølstærke Sanneh kæmpede sig forrest og kom først på bolden. Sidenhen ramte Bjerregaard stolpen efter en hurtig omstilling sendte ham fri mod mål, men den ellers gode afslutning fik ikke helt som fortjent.
Horsens spillede med lange bolde og var meget direkte i angrebsspillet, samtidigt med at man fysisk formåede at matche AaB’erne i alle facetter af spillet. Samtidigt så kombinationsspillet på små områder ud til at fungere glimrende i størstedelen af kampen, og vi var vidner til en ganske imponerende indsats af de nyoprykkede Horsens-spillere, som endnu engang giver næring til debatten om, at toppen af den danske 1. division måske ikke er så langt fra Superliga-niveau.
Hvis Horsens kan levere den samme fight og arbejdsindsats hjemme mod Sønderjyske, kan det meget vel ende med en sejr til hjemmeholdet som så overraskende stærke ud i Aalborg.
SønderjyskE kommer til Horsens med trætte ben
120 minutters fodbold måtte SønderjyskE ud i mod Strømsgodset i Europa League-kvalifikationen torsdag aften i Norge, hvor SønderjyskE skulle forsøge at forsvare en 2-1 føring fra første opgør hjem. Den gik ikke helt, for nordmændene kom foran 2-0 i kampen, og så måtte Sønderjyske sadle om. Det lykkedes for Mikael Uhre at reducere til 2-1 og fremtvinge forlænget spilletid, hvor Troels Kløve sendte SønderjyskE videre i Europa med det afgørende mål til 2-2 i det 120. minut.
Cheftræner Jakob Michelsen sagde efter kampen til Jydske Vestkysten:
“Vi forærer dem begge mål. Den første skulle Marin Skender have taget, og det andet er Pierre Kanstrups fejl. Derfor er det også vildt, at vi kan gå videre, når vi laver to så store fejl. Den manglende kynisme plejer at koste i Europa”.
SønderjyskE kommer ganske vist til Horsens med en succesoplevelse af de helt store i bagagen, men formentlig også trætte ben efter tre betydningsfulde kampe på bare 10 dage i Europa League og i Superligaen. I 1-2 nederlaget hjemme mod AGF i sæsonpremieren var Sønderjyske milevidt fra sidste sæsons hjemmebanestyrke, men det er også Sønderjyskes første Europa-deltagelse nogensinde, og den slags kan være ressourcekrævende og kræver tilvænning.
Tager man samtidigt med i sine overvejelser, at SønderjyskE faktisk spillede en rigtig skidt kamp mod AGF, skal man nok ikke gå rundt med hænderne hævet alt for længe over hovedet ovenpå det fine resultat i Norge torsdag aften.
Skader og karantæner
Horsens går ind til kampen med en stort set intakt spillertrup. Dog er Delphin Tshiembe meldt tvivlsom til kampen med en forstuvet fod han pådrog sig i kampen mod AaB.
Sønderjyske er formentlig uden forsvarsspilleren Søren Mussmann, som er meldt tilbage i træning. Derudover er Casper Olesen ude med en brækket hånd, Kees Luijckx er ude med en brækket fod, mens Nicolaj Madsen er ude med en knæskade.
Spilforslag til Horsens vs SønderjyskE
Der er lagt op til et tæt opgør mellem Horsens og Sønderjyske, hvor begge mandskaber normalt slår sig op på hård fysisk fight. Set i lyset af at Sønderjyske formentlig ankommer til Horsens med trætte Europa-ben, er det nærliggende at tænke at Horsens kommer til at stå bedst i den fysiske kamp.
Samtidigt så Horsens bare markant bedre ud i sæsonpremieren end Sønderjyske. Mens Horsens havde chancer til at vinde ude mod AaB, var Sønderjyske reelt aldrig inde i kampen om alle tre point hjemme mod AGF.
Vi tror mest på AC Horsens i dette opgør, og spiller derfor Horsens til at vinde til odds 2.75 netop nu hos bet365.
Spil på Superligaen hos bet365.dk >>