Der er lagt op til et brag af en kamp, når Danmark og Irland tørner sammen i den første af to playoff-kampe den 11. november. De to lande kæmper om en billet ved næste sommers VM-slutrunde i Rusland, og Danmark skal forsøge at komme med til den første slutrunde siden VM i 2010.
Åge Hareides tropper sluttede kvalifikationen af på overbevisende manér, og de er ubesejrede i deres seneste ni opgør. Alt dette er dog ligegyldigt, hvis ikke det bliver vekslet til en samlet sejr over Irland. Kan du gætte det korrekte resultat af kampen i Parken, har du muligheden for at vinde en valgfri fodboldtrøje sponseret af Unisport.
Sådan deltager du i konkurrencen
Det er yderst simpelt at være med i kampen om en valgfri fodboldtrøje fra Unisport. Alt man skal gøre er faktisk blot at kommentere denne artikel med ens bud på resultatet samt ens bud på, hvornår det første mål scores. Kommentaren skal falde i kommentarfeltet under denne artikel, og den skal postes mindst 15 minutter før kampstart, altså senest klokken 20.30 på kampdagen.
Tror man for eksempel, at Danmark vinder 3-1, og det første mål bliver scoret efter 14 minutter og 52 sekunder, skriver man blot: “3-1 14:52”. Skulle der være flere, der rammer det rigtige resultat, vil tidspunktet for første mål blive brugt som tiebreaker.
Hvis kampen ender 0-0, vil vinderen af konkurrencen blive fundet ved lodtrækning blandt alle, der har gættet på dette resultat.
Vinderen bliver kontaktet direkte på Facebook senest dagen efter kampen.
Præmien udbetales som et gavekort til Unisport. Dette gavekort kan veksles til en hvilken som helst fodboldtrøje i sortimentet.
Irerne må ikke undervurderes
Der er ingen tvivl om, at Danmark samlet set er favoritter, men de grønklædte irere må ikke undervurderes. Irerne sluttede med 19 point i kvalifikationen, et færre end Danmark, og de tabte blot en enkelt kamp. Dette sikrede dem en flot andenplads efter Serbien og før Wales, Østrig, Georgien og Moldova.
Irlands landsholdstrup er derudover fyldt med spillere, der har deres hverdag i England, så det er en flok hårde hunde. Blandt holdets profiler finder man blandt andet Southampton-angriberen Shane Long, Sunderlands Aiden McGeady samt Burnley-forsvarsspilleren Stephen Ward. Det er altså folk, der har erfaring fra allerhøjeste niveau.
Irland har derudover masser af slutrundeerfaring. De var således med til både EM i 2012 og 2016, og i sidstnævnte turnering gjorde de en fin figur. Her gik de videre til ottendedelsfinalerne efter, at de blandt andet slog Italien i gruppespillet.