Kommunalvalget står får døren, og meget tyder på, at kommunerne på Lolland-Falster skal have nye borgmestre. Det vurderer bookmakeren NordicBet i hvert fald. Her kan man oddse på, hvem der bliver borgmestre i Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune, og favoritterne er bestemt ikke de siddende borgmestre.
Henrik Høegh er favorit på Lolland
Lolland Kommunes borgmester er i øjeblikket socialdemokraten Holger Schou Rasmussen, men det får snart en ende vurderer NordicBet. Han trues nemlig af Henrik Høegh fra Venstre, der havde et kanonvalg i 2013.
– Henrik Høegh er lidt af en kæledække på Lolland. Ved sit første kommunalvalg i 2013 modtog Høegh over dobbelt så mange personlige stemmer som den næste kandidat på sedlen, og over fire gange så mange som Holger Schou Rasmussen. Selvom personlige stemmer ikke afgør valget alene, tror vi ikke, at Høegh vil affinde sig med at forhandle sig til en post som viceborgmester, siger Thomas Holm, pressechef hos NordicBet.
Henrik Høegh er i øjeblikket viceborgmester i Lolland Kommune. Han sad i Folketinget mellem 2007 og 2015, og hvor han blandt andet var fødevareminister i en årgang. Derudover har han også været viceformand i Dansk Landbrug.
Hos NordicBet får man odds 1,90 på, at Henrik Høegh bliver Lolland Kommunes nye borgmester. Til sammenligning får man odds 2,00 på Holger Schou Rasmussen og odds 12,50 på Liberal Alliances Thomas Bo Østergaard. Skulle en anden kandidat end de tre blive nævnt, giver NordicBet odds 20.
DF får borgmesterpost i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommunes borgmester er i øjeblikket John Brædder fra lokallisten Guldborgsundlisten. Den position vandt han i 2009, og han genvandt borgmesterposten ved valget 2013. Nu stopper festen dog ifølge NordicBet. I de seneste år er Dansk Folkeparti nemlig gået massivt frem i Guldborgsund Kommune, og det vil efter kommunalvalget kaste partiets første borgmesterpost af sig.
René Christensen fra Dansk Folkeparti havde et fremragende valg i 2013, og han er efterhånden en erfaren politisk hund. Han har tidligere siddet i Folketinget som repræsentant for Sjællands Storkreds, og siden 2013 har han altså været viceborgmester i Guldborgsund Kommune.
Hos NordicBet får man odds 1,55 på, at René Christensen bliver Guldborgsund Kommunes nye borgmester. Tror man på, at John Brædder beholder sin borgmesterkæde, får man odds 2,60, imens der henholdsvis odds 8,50 på Bo Abildgaard fra Socialdemokratiet og odds 25 på Ole K. Larsen fra Venstre. Skulle en anden kandidat gå hen og vinde, får man odds 35.