FC København skal forsøge at hale ind på FC Nordsjælland, når de to mandskaber mødes søndag aften i Telia Parken. Begge hold fik en storsejr på hjemmebane i weekenden, så der er blevet tanket masser af selvtillid. Det bliver spændende at se, om Ståle Solbakken kan få vendt skuden, eller om Kasper Hjulmand igen kan trække sig sejrrigt ud af duellen med nordmanden.
FC København slog Lyngby med 5-1 på hjemmebane i i søndags. Efter at være kommet bagud efter en times tid scorede de fem gange i den sidste halve time og fik endelig en forløsende storsejr. FCK er nu placeret på en delt femteplads i Alka Superligaen – á point med OB.
FC Nordsjælland udraderede Horsens med 6-0 i søndags hjemme på Right to Dream Park. Emiliano Marcondes scorede to gange indenfor den første halve time, før Ernest Asante og Karlo Bartolec sørgede for en 4-0-føring i pausen. I anden halvleg gjorde Jonathan Amon det til 5-0, og Matias Rasmussen lukkede og slukkede til 6-0. FCN ligger på en tredjeplads i ligaen med 33 point.
Hjemmeholdet er store favoritter hos bookmakerne. En sejr til Ståle Solbakken giver odds 1,60 hos Danske Spil, mens en sejr til Kasper Hjulmand belønnes med odds 5,30. Uafgjort giver pengene 4,20 gange igen.
Læs vores anmeldelse af Danske Spil her.
Optakt: FC København – FC Nordsjælland
FC København
De danske mestre har haft en meget svingende Superliga-sæson indtil videre. Det er således blevet til syv sejre, fire uafgjorte og seks nederlag med en samlet målscore på 31-21. I de sidste fem kampe er også kun blevet til syv point via to storsejre på hjemmebane over Lyngby (5-1) og AGF (4-0) samt en uafgjort på udebane i Horsens (1-1). Derudover har de tabt 0-1 på hjemmebane til ærkerivalerne fra Brøndby og 3-0 på udebane til SønderjyskE.
Benjamin Verbič er dog tilbage fra karantæne i dette opgør. Han fik rødt i 1-1-kampen mod AC Horsens og har nu siddet i skammekrogen de sidste tre Alka Superliga-kampe. I Europa League har han scoret tre mål i to kæmpe, og før sin karantæne scorede han også to mål i 4-0-sejren over AGF. Det er altså en brandvarm slovener som Ståle Solbakken får tilbage i sin trup, og det bliver spændende at se, om han kommer på måltavlen mod FCN.
I denne kamp må cheftræneren se bort fra Mikael Antonsson, Youssef Toutouh og Erik Johansson. De to førstnævnte er ude på ubestemt tid, mens sidstnævnte først ventes tilbage på træningsbanen til ultimo marts på grund af en korsbåndsskade.
FC Nordsjælland
Kasper Hjulmands tropper har imponeret alt og alle i denne sæson. Efter at have solgt midtbanemotoren Stanislav Lobotka til Celta Vigo og topscoreren Marcus Ingvartsen til Genk var der massevis af tvivlspørgsmål til cheftrænerens manglende indkøb, men han har modbevist alle sine kritikere ved at stole på sin unge trup. FC Nordsjælland står indtil videre noteret for ti sejre, tre uafgjorte og fire nederlag med en samlet målscore på 45-31. Det betyder, at de har den bedste offensiv i hele ligaen.
Til vinter mister FCN dog den nuværende Superliga-topscorer Emiliano Marcondes på en fri transfer til Brentford. Han har scoret 14 mål og lavet syv assists i Alka Superligaen, og det bliver interessant at se, om Kasper Hjulmand har tænkt sig at erstatte ham internt eller eksternt. Ernest Asante har for eksempel scoret 12 gange og lavet to assist i Superligaen, så han kunne være et godt bud på en mulig afløser for Marcondes. Ellers må de ud på transfermarkedet og hente en ny frontangriber.
Til dette opgør må cheftræneren undvære Emil Damgaard, Godsway Donyoh og Martin Frese som er ude med henholdsvis en korsbåndskade, en knæskade og en korsbåndsskade. Førstnævnte forventes snart tilbage i fuldt vigør, mens der er længere udsigter for de to sidstnævnte. Donyoh er ude indtil medio februar, mens Frese først er tilbage i primo juni.
Spilforslag
Den nuværende Alka Superliga-topscorer Emiliano Marcondes er som sagt brandvarm. Efter at have scoret de første to mål i 6-0-afklapsningen af Horsens, står han nu noteret for 14 mål i 17 kampe. Vi regner også med, at han laver mindst et enkelt mål mod de danske mestre i Telia Parken.
Udover at være frontangriber for Farum-mandskabet, så tager han sig også af samtlige frispark. Der er derfor også helt sikkert en mulighed for, at han hugger et direkte frispark i kassen. Man kan få odds 18,00 hos Danske Spil, hvis man tror på det scenarie. Der er i øvrigt odds 15,00 på, at han scorer udenfor straffesparksfeltet. Vi vælger dog den mere sikre løsning. Derfor anbefaler vi at spille på, Emiliano Marcondes scorer i kampen til odds 3,00 hos Danske Spil.