I morgen klokken 21:00 og 23:30 går det endelig løs, når der skal spilles NBA playoffs. Efter 82 kampe i grundspillet er der nu blevet fundet frem til, hvem der skal møde hvem i slutspillet, og den bedste del af basketballsæsonen kan blive skudt i gang. Til at starte med skal der spilles otte forskellige serier mellem seksten hold. Hver serie består af syv kampe mellem to respektive hold, hvor det hold som er blevet seedet højest har hjemmebanefordelen. Det bedst seedede hold har altså fire hjemmekampe. Kampene bliver afviklet efter det såkaldte 2-2-1-1-format. Det vil sige at det bedst seedede hold spiller på hjemmebane i kamp nummer ét, to, fem og syv.
Men hvordan bliver holdene seedet? Det fungerer på den måde, at de otte bedste hold fra hver conference bliver seedet alt afhængig af hvor mange kampe de har vundet contra hvor mange kampe de har tabt. Skulle to hold have vundet og tabt præcis lige så mange kampe, så er det deres indbyrdes opgør, der afgør, hvem der bliver seedet højest. Når man først er blevet seedet, så ændrer det sig ikke i løbet af slutspillet, som man for eksempel kender det fra de to former for amerikansk fodbold (NFL og MLS).
Hvem skal møde hvem?
Det er rent faktisk ganske simpelt, hvilke hold der skal op imod hinanden. I kvartfinalerne skal vinderen af West Conference op imod nummer otte, nummer to møder nummer syv, nummer tre skal op imod nummer seks, og nummer fire møder nummer fem. Det samme er tilfældet i East Conference.
I kvartfinalerne skal vinderen af kampen mellem nummer ét og nummer otte så op imod vinderen af opgøret mellem nummer fire og nummer fem. Vinderen af kampen mellem nummer to og nummer syv skal selvfølgelig møde vinderen af opgøret mellem nummer tre og nummer seks.
Derefter skal der så afvikles en East og en West Conference-finale mellem de fire vindere af kvartfinalerne. Vinderen af East Conference-finalen møder så vinderen af West Conference-finalen i den allersidste serie. Her skal det så afgøres, hvem der løber med mesterskabet. Nedenfor har vi lavet en liste over alle finaleserierne. Så kan man nemt danne sig et overblik, inden man placerer et odds på NBA playoffs.
Hvem er favorit til at vinde?
Sidste år endte Stephen Curry og Golden State Warriors med at tage mesterskabet. Derfor er de naturligt nok også favoritter til at genvinde det i år. Selvom de kun blev nummer to i West Conference med 58 sejre og 24 nederlag, så er der rigtig mange profiler og tonsvis af talent i deres trup. Deres allerbedste spiller er selvfølgelig førnævnte Stephen Curry, men man skal heller ikke kimse af navne som Kevin Durrant, Klay Thompson, Draymond Green og Andre Iguodala.
Det er dog ikke særlig meget som skiller dem og Houston Rockets, der har den kæmpe stjerne James Harden på deres holdkort. De endte nemlig med at vinde West Conference med 65 sejre og 17 nederlag, så dem skal man slet ikke afskrive. Udover deres helt store profil James Harden, så har de også Chris Paul, Ryan Anderson og Eric Gordon på lønningslisten.
Disse to hold er de helt store forhåndsfavoritter til at vinde NBA playoffs. Hovedårsagen til det er, at West Conference er en hel del bedre end East Conference på nuværende tidspunkt. Bookmakeren 888sport giver odds 2,25 på Golden State Warriors, mens man kan få odds 2,55 på Houston Rockets.
Outsider og dark horse
En af outsiderne til at tage titlen er Cleveland Cavaliers med verdensstjernen LeBron James, som giver pengene otte gange igen. De blev godt nok kun nummer fire i East Conference med 50 sejre og 32 nederlag, men når man har LeBron James, så kan alt ske. Verdenstjernen har vundet tre mesterskaber og er blevet kåret som MVP (Most Valuable Player) i NBA fire gange. Han er altså noget af en basketball institution. Udover ham så kan de også bryste sig af navne såsom Kevin Love, George Hill, Tristan Thompson, J. R. Smith og Jordan Clarkson. De er altså en seriøs udfordrer til både Golden State og Houston.
Tror man mere på en dark horse, så kan man spille på Toronto Raptors og Serge Ibaka. Det bliver belønnet med odds ti. Raptors vandt nemlig East Conference med 59 sejre og 23 nederlag, så dem kan der være ganske god værdi i at smide en skilling efter. Det canadiske mandskab er også propfyldt med store profiler. Der er blandt andre Kyle Lowry, DeMar DeRozan og Jonas Valančiūnas som kan hjælpe med at sikre canadierne et mesterskab for første gang nogensinde.
Vi har samlet en liste over samtlige hold og deres respektive odds nedenfor.
- Golden State Warriors odds 2,25
- Houston Rockets odds 2,50
- Cleveland Cavaliers odds 8,00
- Toronto Raptors odds 10,00
- Philadelphia 76’ers odds 26,00
- Oklahoma City Thunder odds 41,00
- Portland Trail Blazers odds 41,00
- Utah Jazz odds 41,00
- Boston Celtics odds 67,00
- San Antonio Spurs odds 71,00
- Indiana Pacers odds 101,00
- Miami Heat odds 101,00
- Milwaukee Bucks odds 101,00
- Minnesota Timberwolves odds 101,00
- Washington Wizards odds 101,00
- New Orleans Pelicans odds 151,00
Hvem bliver MVP?
Man kan selvfølgelig ikke kun oddse på, hvem der vinder mesterskabet. Der er alle mulige forskellige muligheder, hvis man vil placere et odds på NBA playoffs. Et af de sjoveste og mest uforudsigelige vinderspil, som man kan spille på, er hvem der ender med at blive MVP. Vinderen af MVP-titlen er den spiller, som har gjort den største forskel for sit hold i løbet af sæsonen. Som skrevet før så er LeBron James blevet kåret som MVP hele fire gange, og han er da også en af favoritterne til at tage titlen igen i år. Det er dog James Harden fra Houston Rockets, som er den bookmakerne regner med snupper æren.
Manden med det majestætiske skæg har da også gang i en rigtig god sæson, hvor han i gennemsnit scorer mere end 30 point per kamp. Det er der ingen af de andre kandidater, som har præsteret. Derudover assisterer han i gennemsnit næsten ni gange hver kamp, så han er i sandhed rigtig kampafgørende for sit mandskab. Tror man på, at han snupper æren som den mest værdifulde spiller i denne NBA-sæson, så giver det odds 3,50.
The best of the rest
To andre rigtig gode bud på en MVP er Stephen Curry og Kevin Durrant fra Golden State Warriors. De laver nemlig begge to 26,4 point og over fem assists i snit per kamp. Derudover så er deres hold forhåndsfavorit til at snuppe mesterskabet, hvilket også hjælper på deres chancer. Bliver det en af de to, så kan man få odds 5,50.
Sidst men ikke mindst så er der legenden LeBron James. Den 33-årige verdensstjerne laver i gennemsnit 27,5 point per kamp, men det er rent faktisk ikke hans mest imponerende statistik. På sine ældre dage er han nemlig blevet mere uselvisk. Han laver rent faktisk i gennemsnit over ni assists i hver kamp, og det har han aldrig præsteret bedre i sine femten NBA-sæsoner. Tror man på at det bliver den helt store stjerne fra Cleveland Cavaliers, som bliver den mest værdifulde spiller, så giver det pengene ni gange igen.
Hvis man har fået lyst til at placere et odds på NBA playoffs og/eller hvem der bliver MVP, så kan man med fordel tage et kig på vores odds på basketball-guide. Den er fyldt med tips og tricks samt en masse god information, som kan sagtens kan gøre brug af, inden man oddser.