For indledning til artikel opbygningen, brugbare links osv. – henvises til det første preview i series ”AFC East”

God fornøjelse!

AFC North

Cincinnati Bengals

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 11-5
2013 Playoffs: Tabte 10-27 til Chargers I Wild-Card runden
Off. Rank: 10th in yards (8th in passing, 18th in rushing), 6th in points, 3rd in sacks allowed, 1st in QB hits allowed
Def. Rank: 3rd in yards (5th in passing, 5th in rushing), 5th in points allowed, 2nd in passer rating allowed, 5th in INT’s

Cincy havde igen en solid regular season, men måtte også IGEN se sig slået ud af PO efter kun 1 kamp. Samme skæbne som de 2 tidligere sæsoner med Andy Dalton ved roret.

Både på angreb og forsvar gjorde de det igennem hele den regulære sæson rigtig flot. På angrebet skal meget af æren gå til den offensive linje og STUD reciever A.J. Green. Førstnævnte sørgede for en rangering i top-3 i både tilladte QB hits og sacks, hvilket er med til at gøre livet meget nemmere for Andy Dalton. Sidstnævnte hev 1426 yards og 11 TD’s, og er et konstant mareridt for modstandernes forsvar. På jorden og som reciever ud af backfielden (han var den på holdet med 2. flest receptions) så rookie Gio Bernard rigtig spændende ud og alt tyder på at han skal have en endnu større rolle i angrebet i den kommende sæson.

Samlet set var angrebet blandt de 10 bedste i ligaen – i den regulære sæson, og det er netop Cincy’s problem. De spiller solidt angrebs football stort set hele sæsonen, men falder så totalt sammen i PO. I år mod Chargers var Dalton den store synder (igen), med 2 INT’s og en lost fumble. Før han vælger at steppe op i PO, bliver det her Cincy hold aldrig for alvor taget seriøst som contender – i hvert tilfælde ikke i min bog.

Historien er lidt den samme for deres forsvar, set bort fra at de gjorde det en smule bedre i PO. At holde Rivers til 128 yards solidt, men knap så solidt er det når han alligevel har en completion percentage på 75 og et løbe-angreb der præsterer over 190 yards. Så altså heller ikke nogen prangende præstation af forsvaret i sæsonens vigtigste kamp – til deres forsvar skal dog nævnes at det er MEGET svært at gøre noget når ens angreb hoster 4 turnovers op.

I den regulære sæson var deres forsvar hands-down top-5 i ligaen, og det endda med deres bedste spiller, Geno Atkins, ude i hele anden halvdel af sæsonen. Ingen tvivl om at resten af brikkerne på forsvaret er solide, men meget af æren er jeg bange for (for Cincy fans skyld) at, skal tilskrives deres defensive coordinator igennem mange år – Mike Zimmer, der nu er blevet HC i Vikings.

Hvad er der så sket siden?

Vigtigste tilføjelser:
1. Darqueze Dennard (Rookie, 1st round) – CB
2. Jeremy Hill (Rookie, 2nd round) – RB
3. Danieal Manning – FS
4. Will Clarke (Rookie, 3rd round) – DE
5. Jason Campbell – QB
6. AJ McCarron (Rookie, 5th round) – QB

Største tab:
1. Mike Zimmer (DC i Cincy, nu HC i Vikings)
1. Michael Johnson – DE
2. Jay Gruden – (OC i Cincy, nu HC i Washington)
3. Anthony Collins – OT

Hvis man ser bort fra ”Største tab” kolonnen ovenfor, ville forventningerne til næste sæson blive meget lig sidste års resultat – en solid regulær sæson, hvor divisions titlen ikke er i fare efterfulgt af en enkelt PO kamp hvor Dalton igen ville få muligheden for at vise verden, at han bare ikke har det der skal til for at nå det sidste stykke i NFL. Er man interesseret i de bedste odds på NFL, er det værd at kigge imod Bengals’ modstandere.

Problemet, for Cincy fans, er at man ikke bare kan se bort fra holdets største tab. Når jeg lige tænker over det, er jeg ikke sikker på der er andre hold i år, der har mistet ligeså vigtige brikker som Cincy har. På forsvaret har de mistet styrmanden udenfor banen og 2. styrmanden på banen; Mike Zimmer og DE Michael Johnson. Begge tab vil helt sikkert kunne mærkes enormt meget. Zimmers plads overtages af Paul Guenther, som kommer fra egne rækker hvor han har været LB-coach – højere niveau end det har han aldrig arbejdet på i NFL. Med en del år som assistent under Zimmer, har han helt sikkert lært en del – men det er bare ikke nogen nem position at skulle overtage.

Johnson skal formegentlig primært erstattes af sidste års back-up Wallace Gilberry og rookie Margus Hunt – samt dette års rookie DE Will Clarke. Det er heller ikke nogen nem opgave, men tabet af Zimmer er immervæk stadig en del større – og havde han stadig været der, tror jeg ikke ikke tabet af Johnson havde kostet Cincy deres plads iblandt toppen af forsvar i ligaen.

For at få det positive med skal det nævnes at jeg er helt vild med deres 1. runde valg, CB Darqueze Dennard, han er en lock-down corner in the making og så kan han takle, tror vi kan forvente os meget af ham de kommende år. Også Danieal Manning er blevet hentet, men han er ikke engang sikker på en start plads, hvorfor hans impact potentielt er ret begrænset.

På den anden side af bolden er styrmanden også forsvundet, Jay Gruden er blevet HC i Washington og hans position overtages af tidligere Oakland HC Hue Jackson. De seneste 2 sæsoner har han haft forskellige assistant roller i Cincy, så holdet er ikke nyt for ham. Derudover har han erfaring fra diverse roller i både Ravens, Falcons, Skins og diverse College hold.

Det er således en stor portion mere erfaring man erstatter den afgående OC med end for den defensive ditto. Personligt er jeg dog ikke fan af Jackson og tror derfor også tabet af Gruden – der i mit hoved, har fået det absolut bedste ud af Andy Daltons begrænsede talent – bliver et hårdt slag.

Af positive ting på angrebet skal det med at man har taget en spænende RB i 2. runde i draften til at presse BenJarvus og Gio Bernard, samt hentet erfarne Jason Campbell til at agere back-up (og måske mentor?) for Dalton. Til at presse Dalton lidt er også hentet udviklings prospect AJ McCarron – men han er nok ikke en vi skal forvente at se på banen før om nogle år.

Hvad sker der så næste sæson – mine forventninger

Som I nok allerede har kunnet læse mere eller mindre mellem linjerne, er min tiltro til Cincy svært dalende – hovedsageligt på grund af tabet af de to stærke cordinators. At de begge er blevet huntet til HC positioner vidner om deres niveau og den klare indflydelse de har haft på Cincy’s flotte præstationer de seneste år – og således også om det tab det er for holdet.

Deres forsvar kommer formegentlig stadig til at husere i top-10, men top-5 er i mit hoved ikke realistisk. Endnu værre tror jeg dog det går deres angreb. De har nogle talentfulde WR’s, massere potentiale på RB positionen anført af Gio Bernard samt en super solid OL. Der hvor filmen knækker bliver på spillets vigtigste position – QB. Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke er Dalton fan, og jeg tror at hans regular season spil kommer til at ligne hans post-season præstationer, uden Gruden.

Prediction for 2014: 7/9-9/7 – 2 sejre mindre end sidste år, som loft, virker måske lavt – men det er så stort et impact jeg tror det kommer til at være at tabe både deres DC og OC. Samtidig forventer jeg større modstand fra divisionen, i form af forstærkede Steelers og Ravens mandskaber. Hvis de nye cordinators kan gøre det bedre end jeg forventer, er det tilgengæld ikke urealistisk at de kan spille med om et wild-card (eller en divisions titel) i en tæt division – men det bliver ikke med dobbelt digit wins.

Pittsburgh Steelers

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 8-8
2013 Playoffs: Tæt på…
Off. Rank: 20th in yards (12th in passing, 27th in rushing), 16th in points – meget andet også i midten af ligaen
Def. Rank: 13th in yards (9th in passing, 21st in rushing), 14th in points allowed, 25th in sacks, 29th in INT’s

2013 sæsonen startede forfærdeligt for Steelers – på vej ind i deres bye week, efter 4 spille uger, var de 0-4 og mange undrede sig over hvad der skete. I de første 2 kampe kom de ikke over 10 point og i de 2 næste glemte de at tage deres forsvar med på banen. Efter bye-week’en kom der bedre styr på holdet og deres record derfra og ud var 8-4. Selvom de pletvist viste gode takter kom de aldrig rigtigt i gang – hverken på angreb eller forsvar. På trods af dette var de alligevel lige ved at snige sig ind i PO. I et scenarie hvor bla. Baltimore og Miami skulle tabe i sidste runde, manglede de bare at Chargers også havde tabt, for at deres 8-8 record var nok til et wild-card (det vidner lidt om den generelt manglende styrke i AFC).

På begge sider af bolden lignede Steelers slet ikke dem selv og deres ground and pound filosofi. Man kunne ikke stoppe løbet og var endnu dårligere til at løbe på modstanderne. Rookie Le’Veon Bell gjorde det OK, men med 244 carries burde han nok have været over 860 yards (3,5 avg). Kaste angrebet fungerede en smule bedre og Big-Ben viste glimt af hans magi, men det udmøntede sig altså ikke til mere end en rangering midt i ligaen i point.

På forsvaret gjorde man det OK mod kaste spillet, men løbet kunne man ikke stoppe og både sacks og turnovers var en by i Rusland. Meget utraditionelt for et hold der tit går under navnet Blitzburgh. Forklaringen ligger nok primært i at forsvaret var ved at være gammelt og i mange henseender simpelthen for langsomt.

Hvad er så sket siden?

Vigtigste tilføjelser:
1. Ryan Shazier (Rookie, 1st round) – LB
2. Re-signing af Jason Worilds – LB
1. Mike Mitchell – FS
4. Stephon Tuitt (Rookie, 2nd round) – DE
5. Dri Archer (Rookie, 3rd round) – RB
6. Martavis Bryant (Rookie, 4th round) – WR
3. Lance Moore – WR
4. LeGarette Blount – RB
5. Arthur Moats – LB

Største tab:
1. LaMarr Woodley – LB
2. Emmanuel Sanders – WR
3. Ziggy Hood – LB
4. Ryan Clark – S
5. Larry Foote – LB

Når man har det defensive geni Dick LeBeau som DC er det ganske enkelt ikke acceptabelt at ligge i bunden af ligaen i både sacks og INT’s, samt i midten af ligaen i points allowed. Derfor har det været en off-season med stor fokus på forsvaret i Pittsburgh. Flere fra den gamle garde (Woodley, Hood, Clark og Foote) er blevet skåret fra og de 2 højeste picks i draften blev begge brugt på unge, spændende forsvars talenter.

Især Ryan Shazier forventer man sig meget af i Pittsburgh og der kan da heller ikke være meget tvivl om at han går direkte ind i deres starting lineup i midten af forsvaret, ved siden af bæstet Lawrence Timmons. Stephon Tuitt, der blev taget i 2. runde vil formegentlig også indgå i rotationen fra dag 1, på den defensive linje. Begge spillere kommer til at tilføje noget ungdom, fart og vildskab til et forsvar der skal finde sig selv igen.

Udover de 2 spændende rookies har man også signet FS Mike Mitchell til at erstatte den aldrende Ryan Clark – et ganske fornuftigt bytte for Steelers. Arthur Moats er også blevet hevet ind, men det er som udgangspunkt udelukkende til en back-up rolle – men om ikke andet, tilføjer han noget dybde til et linebacker corps der har måttet sige farvel til 3 fra den gamle garde.

På den anden side af bolden har Emmanuel Sanders forladt holdet – og som holdets 2. mest produktive reciever er det et klart tab. Til gengæld fik de tiltusket sig Martavis Bryant (hold kammerat til Sammy Watkins), der i mine øjne er et MEGA talent, med den helt rigtige kombination af fart og størrelse. Han er raw og kommer til at skulle bruge lidt tid på at udvikle sig, men det er genialt 4. runde valg. Den direkte erstatning for Sanders er i mellemtiden Mr. Dependable fra Saints, Lance Moore – samt sidste års rookie Markus Wheaton, der eftersigende har vist stor fremgang so far i off-season. Lance Moore er undervurderet og kommer helt sikkert til at blive et vigtigt våben for Big-Ben, på den modsatte side af Antonio Brown.

Også running back positionen har fået en talent-infusion i form af evigt producerende LeGarette Blount og LYN hurtige rookie Dri Archer. Sidstnævnte er undersized, men har shiftyness og fart til at kunne gøre sig med de store drenge – om hans krop kan holde til de tæsk den unægtelig kommer til at få, vil tiden vise – men enormt spændende er han helt sikkert!

Alt i alt synes jeg at Steelers har gjort det rigtig godt i både draften og i off-season generelt og ser dem som klart forbedret.

Hvad sker der så næste sæson – mine forventninger

Lad mig sige det med det samme – Steelers bliver ”the team to beat” i AFC North næste sæson.

Foruden en solid off-season roster-moves mæssigt, vil det også gavne de 3 talent-fulde rookies fra sidste sæson; Jarvis Jones, Wheaton og Le’Veon Bell, med den erfaring et helt år i ligaen giver. Med Timmons, Worilds, Jarvis Jones med et år på bagen samt rookie Ryan Shazier har deres linebacker corps massivt potentiale og med en godkendt 3-mands D-line tror jeg helt sikkert at deres placering på sack ranglisten bliver markant forbedret i år.

Det største spørgsmål på forsvaret må næsten være en aldrende secondary. Både Ike Taylor og Polamalu er på vej mod slutningen af deres karriere og det bliver spændende at se hvad de har tilbage i tanken. Foruden de 2 er secondarien rimelig gennemsnitlig, men hvis unge Cortez Allen kan tage et skridt eller to frem, kan de sagtens blive bedre end det.

Jeg tvivler på at forsvaret bliver bedre mod kastet (en 9. plads sidste år), men jeg er samtidigt slet ikke i tvivl om at de bliver LANGT bedre sack mæssigt og der må helt sikkert også være stor emphasis på turnovers til de defensive møder. Derfor tror jeg på at vi overall får et forbedret steelers D at se, et D der kan snige sig op i top-10 i points allowed, hvis alt flasker sig.

På angrebet har de en solid linje og massere af talent på både WR og RB, samt tonsvis af rutine og swagger på QB i form af Ben Roethlisberger. Bell og Wheatons udvikling samt Bryants og Archers potentielle impact bliver alt afgørende for om angrebet bliver lidt eller meget bedre. Personligt tror jeg det sidste bliver tilfældet. Bell og Wheaton tager de nødvendige skridt, Bryant viser glimt af sit enorme talent og Archer bliver Pittsburghs helt egen udgave af Darren Sproles.

Prediction for 2014: 8/10-8/6 – Sidste års 8-8 record er for mig at se bunden for dette hold. Jeg tror på at både angreb og forsvar vil være forbedret og at Pittsburgh stadig spiller football i januar. Jeg ser dem dog ikke gå over 10 sejre, heller ikke selvom alt klikker – det bliver divisionen for tæt og deres schedule for hårdt til.

Baltimore Ravens

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 8-8
2013 Playoffs: Endnu tættere på, men kunne ikke selv lukke den…
Off. Rank: 29th in yards (18th in passing, 30th in rushing), 25th in points, 28th in sacks allowed, 29th in passer rating
Def. Rank: 12th in yards (12th in passing, 11th in rushing), 12th in points allowed

Efter en off-season der mest af alt mindede om en film forbudt for børn var det forventet at Super Bowl vinderne ville tage et skridt eller to tilbage, men at deres angreb skulle blive blandt de absolut dårligste, var der ikke mange (inkl. Undertegnet) der have forudset.

Tabet af Anquan Boldin kom til at koste rigtig dyrt (en elendig beslutning af et ellers rigtig godt FO med Ozzie Newsome i spidsen) og Flacco brugte mere tid på at tælle de mange penge hans kæmpe kontrakt gav ham end på at holde sit spil ved lige. Dette resulterede i den 3. dårligste passer rating i ligaen. Som jeg har været inde på tidligere hjælper det bestemt heller ikke når den offensive linje er hullet som en si og tillader sacks til højre og venstre – noget der var tilfældet for Baltimore.

På RB positionen led man ikke nogen tab, men averages på 3,1 og 2,9 yards fra Rice og Pierce kunne det nærmest ikke have været værre. At Ray Rice skulle være så meget dårligere end tidligere, og Bernard Pierce ikke i stand til at tage det skridt frem som mange havde regnet med var helt sikkert også med til at bidrage til det elendige angreb. For Baltimore fans skyld håber jeg at præstationen fra deres RB’s siger ligeså meget om niveauet på deres offensive linje som på de backs dem selv – men jeg er ikke sikker.

På trods af det elendige angreb, anført af den mest overbetalte QB i ligaen, havde Baltimore stadig muligheden for at gå i PO på vej ind i uge 17. En sejr over Cincy havde været nok, men det kunne man ikke præstere. At de stadig var med i kampen skal deres forsvar tilskrives en stor del kredit for – selvom den ubestridte leder fra den unit; Ray Lewis, trak stikket og deres svar på Polamalu; Ed Reed ikke blev re-signet, formåede man at ligge lige uden for top-10 på defense – noget der må indgyde en del optimisme i Baltimore lejren, på vej ind i den nye sæson.

Hvad er så sket siden?

Vigtigste tilføjelser
1. C.J. Mosley (Rookie, 1st round) – LB
2. Steve Smith – WR
3. Gary Kubiak – OC (Tidligere HC i Houston)
4. Re-signing af Eugene Monroe – OT
5. Re-signing af Daryl Smith – LB
6. Jeremy Zutah – C (traded fra TB)
7. Timmy Jernigan (Rookie, 2nd round) – DT
8. Terrence Brooks (Rookie, 3rd round) – FS
9. Owen Daniels – TE
10. Re-signing af Jacoby Jones – WR

Største tab:
1. Arthur Jones – DT
2. Corey Graham – CB
3. Michael Oher – OT
4. James Ihedigbo – S
5. Jameel McClain – LB

Igen i år har man mistet et par vigtige spillere i Baltimore. Tabet af Arthur Jones kommer til at kunne mærkes på den defensive linje og tabet af Corey Graham på CB er stort set ligeså stort. Sidstnævnte skal formegentlig erstattes af unge Chykie Brown – en erstatning der med sikkerhed ikke er 1-for-1.

For at blive i det negative spor skal det også påpeges at et af de svage punkter på holdet sidste år – den offensive linje – ikke er blevet gjort SÅ meget ved. Oher er blevet let-go og erstattes umiddelbart af ubeskrevne Ricky Wagner – derudover er Zutah hevet ind til at spille center, men han er ikke taget fra øverste hylde og jeg tvivler lidt på hvor stor en opgradering det egentlig er. Jeg vil tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved den manglende/potentielt ineffektive handling på dette område, da det er tæt på umuligt at spille ordentlig angrebsfodbold hvis ikke ens QB kan holde sig stående og der ingen huller skabes for ens RB’s.

Modsat sidste års off-season er det dog ikke den rene elendighed. De 3 første picks i draften blev brugt på spændende defensive prospects, hvoraf C.J. Mosley går direkte ind som inside backer. Et kæmpe talent, der nok skal lave larm fra dag 1 af. Ydermere har man foretaget sig et par vigtige re-signings, samt hentet Anquan Boldins erstatning – med et års forsinkelse. Steve Smith er i samme toughness boldgade som Boldin og kommer til at være et super godt kompliment til lyn-hurtige Torrey Smith på den anden side. TE Owen Daniels bidrager også til dybden af pass-catchers til rådighed for Flacco.

Erhvervelsen af Houstons tidligere HC Gary Kubiak som offensiv coordinator skal heller ikke undervuderes. Med et så elendigt angreb som Ravens havde sidste år skal en del af skylden uden tvivl ligges ved den offensive coordinator og Kubiak kommer derfor til at være et frisk pust og en grund til optimisme i Baltimore

Hvad sker der så næste sæson – mine forventninger

Efter en off-season hvor man har tabt lidt, men måske faktisk vundet mere – og med et hold der forhåbentligt er blevet sulten igen – er der grund til optimisme i for Baltimore fans.

Som nævnt forstår jeg ikke hvorfor man ikke vælger at gøre mere ved den offensive linje, men man må næsten gå ud fra at det træner team man nu har på plads kan få mere ud af de nuværende linemen (+Zutah) end hvad tilfældet var sidste år. Jeg tillader mig at sætte spørgsmåls tegn ved det, men det vil vise sig om Newsome og co. viser hvorfor jeg bare er en glad NFL entusiast og de er NFL Front Office chefer.

Med en ny og meget succesrig OC i Kubiak (3 NFL titler på CV’et som OC og QB coach) samt et forbedret reciever corps er det i år Flacco skal vise at han faktisk er bare lidt af sin kæmpe kontrakt værd – ellers sker det aldrig. Med Torrey Smith, Steve Smith og Marlon Brown der tog nogle solide skridt fremad sidste år – samt Pitta og Daniles på TE, er der ingen undskyldning for Flacco – i hvert tilfælde ikke når der kommer til våben. Kan hans offensive linje igen ikke holde ham oprejst, kan alt skylden dog ikke sættes på ham.

Jeg tror ikke at kaste angrebet bliver spektakulært, men jeg tror helt sikkert at det bliver bedre end sidste år. Ligeledes har jeg svært ved at se Ray Rice og Bernard Pierce være ligeså elendige som de var sidste sæson – de kan næsten kun være bedre, talentet er der i hvert tilfælde.

På forsvaret, hvor tabet af Graham helt sikkert kan mærkes, bliver det til gengæld stort at få Ladarius Webb tilbage – samt at få talentfulde Elam ind med sidste første år i NFL overstået. Jimmy Smith virker også som en corner der er klar til at tage det næste skridt.

Linebacker corpset med Dumervil, Suggs, Daryl Smith og rookie C.J. Mosley, har, ligesom Pittsburghs, kæmpe potentiale – og en D-line anført af kæmpen Haloti Ngata er altid solid. Jeg er ikke sikker på at deres forsvar kommer til at rangere meget bedre end sidste år – men måske de lige kan snige sig ind i top 10. På den anden side tror jeg heller ikke de kommer til at være dårligere, så en placering lige omkring top-10 virker meget sandsynligt.

Prediction for 2014: 7/9-9/7 – samme spænd som jeg satte for Bengals og det fordi jeg tror divisionen bliver rigtig tæt. Ravens bør være bedre end sidste år, men i en tæt division og med et hårdt schedule er det ikke sikkert at det viser sig på deres record. Ligesom de gjorde sidste år, tror jeg dog også at de kommer til at spille med om et AFC wild-card, hvis ikke divisions titlen, i December. Om de skal spille football i januar kommer i høj grad ned til om den offensive linje bliver bedre og om Kubiak kan få Flacco til at tage sig sammen igen (lidt credit skal han trodsalt have for hans solide SB run).

Cleveland Browns

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 4-12
2013 Playoffs: Meget, meget langt fra..
Off. Rank: 17th in yards (11th in passing, 27th in rushing), 27th in points, 30th in sacks allowed, 32nd in QB hits allowed,
Def. Rank: 9th in yards (8th in passing, 18th in rushing), 23rd in points allowed

I ca. 2 og en halv kamp sidste år så det faktisk ud til at tingene var begyndt at fungere i Cleveland, men så blev Hoyer skadet og Weeden var igen ved roret. Den kamp Hoyer måtte udgå i formåede de at vinde alligevel – med en 3-2 record til følge, men derfra vandt de kun 1 kamp i resten af sæsonen og det eneste lyspunkt på et elendigt Cleveland hold var elektriske WR Josh Gordon, der formåede at få flest recieving yards i ligaen, med elendige QB’s mod forsvar der viste at han var det eneste reelle våben foruden TE Jordan Cameron. Det er vanvittigt imponerende. Ligeså imponerende det var, ligeså idiotisk er det til gengæld også af ham at sætte sig i en situation hvor han nu formegentlig må sidde udenfor hele næste sæson. Den mand har brug for hjælp uden for banen, for hans talent er enormt.

Jeg synes egentlig at OC Norv Turner fik det meste ud af de våben han havde til rådighed på angrebet og stiller mig lidt uforstående overfor hvorfor han ikke fik lov at få et år mere til at bygge videre (men overraskende er det nok alligevel ikke, med det joke af et Front Office Cleveland har sig). Ligesom i Baltimore hjalp den offensive linje bestemt ikke til at gøre tingene nemmere for resten af angrebet, med en placering i bunden i både tilladte sacks og QB hits. Modsat situationen i Baltimore tror jeg dog at QB karussellen havde mere med den ringe præstation fra den offensive linje at gøre, end omvendt. Når der bliver skiftet hyppigt ud på dirigent pladsen – og ham der ser mest spilletid er ekstremt langsom om at skille sig af med bolden – er det ikke nemt at være offensiv linje.

Forsvaret gjorde det flot yards mæssigt, men markant dårlige når man kigger på tilladte point. Talentet er der til at ligge højt i samtlige defensive kategorier, men med et angreb der konstant hoster bolden op og taber field-position kampen, er det ikke nemt at holde tavlen ren.

Hvad er så sket siden?

Vigtigste tilføjelser:
1. Re-signing af Alex Mack – C
2. Justin Gilbert (Rookie, 1st round) – CB
4. Karlos Dansby – LB
3. Donte Whitner – SS
5. Johnny Manziel (Rookie, 1st round) – QB
6. Joel Bitonio (Rookie, 2nd round) – OT
4. Ben Tate – RB
5. Miles Austin – WR
9. Terrance West (Rookie, 3rd round) – RB

Største tab:
1. Josh Gordon – WR (suspenderet)
2. T.J. Ward – SS
3. D’Qwell Jackson – LB
4. Brandon Weeden (haha) – QB…

Det første jeg her vil komme ind på er ikke listet ovenfor, og det er fordi jeg ikke kan finde ud af hvor jeg skal liste det. I mit hoved er Clevelands FO et af ligaens ringeste og med konstante udskiftninger på coaching staff er det ikke underligt at holdet mangler consistency. Jeg har ikke den store tiltro til at Pettine, Shanahan og O’Niel kan gøre meget ved holdet i år, men man kan håbe – for Cleveland fans skyld – at de ikke kun for 1 år til at forsøge sig i.

Set bort fra coaching karrusellen har Clevelands off-season ellers været ganske OK. Ham der af mange bliver betegnet som draftens bedste CB, Justin Gilbert, blev taget i 1. runde og kommer til at udgøre en giftig tandem med Joe Haden. Isoleret set er signingen af Donte Whitner god, men når det er på bekostning af T.J. Ward, er det egentlig et lille minus. Karlos Dansby er til gengæld en rigtig solid tilføjelse til linebacker corpset (og uden tvivl en opgradering fra D’Qwell Jackson) – som med Jabaal Sheard og sidste års rookie Barkevious Mingo, har potentiale (var det bare ikke for elendige Craig Robertson).

Tilføjelsen af talentfulde Ben Tate er god – og jeg tror han kommer til at starte foran rookie Terrance West.

Den største off-season historie i Cleveland har jeg gemt til sidst. Johnny Football er in town – eller han er egentlig mest i Vegas, men i ved hvad jeg mener. Han har vist spektakulært spil i college og tilfører en masse optimisme til Clevelands fans. Personligt tror jeg ikke at han kommer til at fungere i NFL og slet ikke hvis han skal smides direkte i ilden med de våben han har til rådighed i Cleveland – når man er nødt til at se bort Josh Gordon. Han er en poor-mans Robert Griffin.

Jeg synes Cleveland bør se Brian Hoyer an før de smider Manziel i ilden og hvis sidstnævnte fortsætter sin off-season som den har kørt indtil nu, tror jeg der er gode muligheder for at det bliver en realitet. Hoyer er formegentlig ikke svaret på Clevelands problemer – og med den sørgelige supporting cast har han reelt ikke engang mulighed for at vise det anyway. Manziel starter på et eller andet tidspunkt i sæsonen, hvis ikke fra dag 1.

Hvad sker der så næste sæson – mine forventninger

Manziel har taget en masse hype med sig til Cleveland, men med det supporting cast han kommer til at have når han engang ser banen, dør den hype hurtigt ud igen. Hvis Cleveland ikke skifter for meget ud på QB positionen, bliver den offensive linje bedre. Løbe angrebet bør også være forbedret med Tate og rookie Terrance West. Til gengæld kommer de med statsgaranti ikke til at have 11. flest passing yards uden Josh Gordon til at gribe bolden – her tror jeg vi kommer til at se helt i bunden af ligaen, hvorfor den samlede offensive produktion formegentlig bliver på niveau med sidste år, hvis ikke dårligere.

Forsvaret er på papiret blevet en smule bedre, men skal styres af den uerfarne coordinator Jim O’Neill i stedet for solide Ray Horton, hvorfor en forbedring her heller ikke for alvor kan forventes.

Samlet set er jeg bange for at Cleveland fans går endnu en miserabel sæson i møde. I bedste fald viser Johnny Football verden at han kan blive en franchise QB – men med det supporting cast nytter det ikke noget, ikke i år i hvert tilfælde.

Prediction for 2014: 3/5-13/11 – Som sagt, endnu en miserabel sæson i Cleveland – der i stedet kan glæde sig over at deres basket hold igen er værd at se, med LeBron ved roret.

Samlet prediction for divisionen

1. Steelers – PO (8-10 W’s, 8-6 L’s)
2. Ravens/Bengals – Wild-card contender (7-9 W’s, 9-7 L’s)
3. Ravens/Bengals – Wild-card contender (7-9 W’s, 9-7 L’s)
4. Browns (3-5 W’s, 13-11 L’s)

Steelers tilbage på toppen I AFC. Som nævnt flere gange efterhånden tror jeg dog at det bliver utrolig tæt I toppen af divisionen og hvert af de 3 øverste hold har en reel chance for at løbe med titlen.

Det værende sagt ser jeg dog Steelers som det hold med færrest spørgsmålstegn og mest talent på de vigtigste positioner. Har man hang til langtidsvædemål er under 6,5 sejre til Browns et rigtig godt bud – de andre linjer er jeg ret enige i.

Tak fordi i læste med – jeg håber i vil gøre det samme når næste preview i serien kommer online!