Danske Heroic er nummer 1 på verdensranglisten – men oddserne hos Danske Spil satser på G2 ved Counter Strike-majoren i Paris.

Bookmaker is inactive

Det rent danske Counterstrike-hold Heroic ligger øverst på den nyeste verdensrangliste – men kunderne hos Danske Spil kaster deres kærlighed på nogle andre før den næste major-turnering.

Når danske landshold skal forsvare de rødhvide farver, så sker det tit, at kunderne hos Danske Spil med hjertet lægger deres indskud på det, de håber på – nemlig dansk sejr, men sådan er det åbenbart ikke indenfor e-sport. Det rent danske counterstrike-hold Heroic er netop rykket op på førstepladsen på verdensranglisten, men alligevel er det ikke dem, som kunderne hos Danske Spil sætter flest penge på.

Computerspil
Af OHishiapply/Shutterstock

Heroic er endda heller ikke det hold, der bliver sat næstflest penge på.

”Man kan måske sige, at vores e-sport-kunder generelt er lidt mindre rødhvide i deres spil, end vores kunder på andre sportsgrene er det. Der er generelt nogle gange en tendens til, at der bliver spillet lidt mere på danskerne, end udøvernes kvaliteter måske berettiger til, fordi man håber – men det kan man ikke sige, når det kommer til e-sport,” siger oddssætter hos Danske Spil, Marc Kjærgaard Larsen.

Det er tydeligt at se ved den kommende Blast Major i Paris: Selv om det danske hold Heroic er nummer 1 på verdensranglisten, så er de kun nummer tre, hvis man ser på, hvem Danske Spils kunder tror på som vinder af turneringen:

I skrivende stund er 37 procent at alle væddemål på Blast Major i Paris sat på holdet G2, mens 17 procent er sat på Vitality, og kun 14 procent af væddemålene er sat på Heroic som vinder.

Marc Kjærgaard Larsen har dog også en alternativ forklaring.

”Jeg tror, at de fleste danskere stadig ser Astralis som det danske flagskib, selvom holdet i lang tid har haft det svært. Der har Heroic et stykke vej endnu i forhold til at opnå samme popularitet og status hos danskerne. Jeg vil tro, at mindst lige så mange danskere holder med holdene FaZe og Vitality som med Heroic. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der er danskere repræsenteret på de to mandskaber i form af karrigan hos FaZe og Magisk og dupreeh hos Vitality, så lidt rødhvid klaphat er der alligevel til stede” siger Marc Kjærgaard Larsen.

Blast Major gik i gang 8. maj i Paris og Heroic træder ind i turneringen 13. maj.