NFC East

Dallas Cowboys

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 8-8
2013 Playoffs: De havde været med, hvis de havde slået Eagles i W17
Off. Rank: 5th in points, 16th in yards (14th in passing, 24th in rushing), 7th in sacks allowed, 7th in passer rating, 10th in TO differential (som altid også en refleksion af forsvaret)
Def. Rank: 26th in points, 32nd in yards (30th in passing, 27th in rushing), T-25th in sacks, 26th in passer rating allowed

Hvert år tror Dallas, og meget af NFL verdenen for den sags skyld, at det er nu. At det endelig er året, hvor de går hele vejen. Sidste år var ingen undtagelse. Resultat var også det samme som det plejer (i hvert tilfælde som det har været de sidste mange år), de stank. Det lyder måske hårdt, at sige et 8-8 hold stank – men det gjorde de. At de alligevel havde muligheden for at vinde deres division til aller sidst er blot et signal om, hvor dårlig resten af divisionen også var. Uden for divisionen var Dallas 3-7.

Okay, nu skal jeg også være fair. Det var ikke hele holdet der stank. Angrebet gjorde det i det store hele godt, hvilket en placering som nr. 5 i points også bevidner. Den offensive linje var solid og Romo gjorde det også fint – om end han bare ikke er clutch nok. Havde han været med i sidste kamp, hvor Orton afløste ham pga. en skade, tror jeg også vi havde set Cowboys i PO i stedet for Eagles.

Det der gjorde at holdet virkelig stank, var deres elendige forsvar. Monte Kiffin kunne slet ikke få det til at fungere. Secondarien var hullet som en si, og man kunne ikke komme efter QB’en. Samtidig var run-stopping også en by i Rusland, og så er det altså bare for nemt for modstandernes angreb. Når man kan have kampe hvor man laver 36 og 48 point – og alligevel taber, så er det ikke svært at se hvor det er galt. Hvis Dallas vil spille med om noget som helst, så skal det forsvar fikses.

Hvad er der så sket siden?

Vigtigste tilføjelser:
1. Rod Marinelli (Tidligere DL coach) – DC
2. Henry Melton – DT
3. Demarcus Lawrence (Rookie, 2nd round) – DE
4. Zack Martin (Rookie, 1st round) – OT
5. Rolando McClain – LB
6. En del rookie forsvarsspillere der kan indgå i rotationen

Største tab:
1. DeMarcus Ware – LB
2. Jason Hatcher – DT
3. Miles Austin – WR

At det var forsvaret den var galt med, var tydeligt for alle – selvfølgelig også Dallas’ FO. Derfor er det også helt naturligt at der kommet en ny DC til. At det så er en mand indefra og ingen erfaring har som DC, hverken på college eller NFL niveau, kan man sætte spørgsmålstegn ved, men ny det er han i det mindste. Man kan også sætte meget stort spørgsmålstegn ved at man lader holdets 2 bedste forsvarsspillere, Hatcher og Ware, gå. Begge to er godt nok oppe i årene, og det er utvivlsomt fordi de har haft et ønske om at blive yngre på forsvaret – og ikke har villet binde mange penge op på to 30+ spillere. Det er egentlig også fornuftigt nok, det lover bare ikke så godt for den kommende sæson.

Henry Melton fra Chicago erstatter Hatcher på den defensive linje. Han er yngre, men til gengæld er han heller ikke ligeså god. Det kommer helt sikkert til at kunne mærkes. Til at erstatte Ware’s pass-rushing har man draftet Demarcus Lawrence – en spændende DE, men det er utopi at han skulle kunne erstatte Ware i sin første sæson – eller i nogen som helst sæson for den sags skyld.

Mand for mand har forsvaret altså mistet en del i start 11’eren. Det man i Dallas skal håbe på, er at Rod Marinelli kan få de mange rookies på forsvaret til at bidrage med det samme. Forsvaret mangler nemlig top-end talent, og det er ikke blevet nemmere af at holdets bedste LB Sean Lee, er gået ned med en skade i off-season. Personligt har jeg meget svært ved at se forsvaret blive bedre i år, de har bare ikke talentet til det.

Angrebet er en anden snak. Det var godt sidste år, og derfor er der heller ikke lavet det store om. Zack Martin er blevet draftet, og kommer formegentlig til at starte på en af guard positionerne på den offensive linje. Foruden det, og Miles Austin’s afgang, er angrebet det samme som sidste år. Med Romo bag en solid offensiv linje, og med våben som Dez Bryant, Jason Witten og DeMarco Murray (hvis han kan holde sig skadesfri), bør det også udmønte sig i mange point.

Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger

Jeg er bange for, at denne sæson kommer til at ligne sidste sæson rigtig meget. Angrebet er intakt, og kommer til at sætte mange point på tavlen – men lige lidt nytter det, når pointene også bare hagler ind i den anden ende. Dallas har intet gjort på forsvaret, der giver mig troen på at de kan vende det om. Monte Kiffin er stadig i coaching staff som assitant HC/defensive assistant, og den nye DC var hans tidligere linecoach. Det er bare ikke nok nyt blod til at vende et forholdvist talentløst forsvar om.

Hvad der er endnu værre for Dallas’ chancer, er at deres division ikke blivet ligeså svag i år, som den var sidste år – og man kan derfor ikke regne med at gå 5-1 igen.

Det Dallas trænger til er en total overhaling af coaching staff og på GM pladsen. Jerry burde trække sig lidt tilbage og ansætte en GM, der så kunne ansætte sit eget coaching staff. Før det sker (om ikke andet, så et helt nyt coaching staff), bliver Dallas ikke relevante igen.

Prediction for 2014: 6/8-10/8 – Best case for Dallas er at forsvaret stepper lidt op, og angrebet spiller som sidste år. Sker det, tror jeg stadig ikke loftet er højere end 8 sejre, med resten af divisionens forbedring i mente. Forsvaret er simpelthen for langt væk talentmæssigt. Worst case er at forsvaret er nøjagtig ligeså ringe som sidste år, eller måske endda værre – og at angrebet ikke kan præstere en top-5 placering i point, hvilket resultere i 6 sejre, og forhåbentlig for Dallas fans en fyringsrunde på coaching staff (det er næsten utopi at tro, at Jerry vil trække sig tilbage som GM). I min optik er 6 sejre mere realistisk end 8.

Washington Redskins

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 3-13
2013 Playoffs: Meget, meget langt fra
Off. Rank: 23rd in points, 9th in yards (16th in passing, 5th in rushing), 25th in TO differential (som altid også en refleksion af forsvaret)
Def. Rank: T-30th in points, 16th in yards (20th in passing, 17th in rushing), T-21st in sacks, 27th in passer rating allowed

Ligesom Dallas havde Redskins et forfærdeligt forsvar. Modsat Dallas, havde de også et ringe angreb. Forklaringen på det sidste ligger helt sikkert i, at Robert Griffin ikke var klar til at spille efter sin skade. Han startede godt nok sæsonen, men det burde han nok ikke have gjort efter en off-season udelukkende med rehab. Skinnen på hans knæ virkede også til at hæmme hans spil meget. Mangel på våben at kaste til gjorde det heller ikke nemmere. Den offensive linje fungerede ellers for så vidt okay – den var i hvert tilfælde ikke elendig.

Med en record på 3-13, er det virkelig svært at finde lyspunkter. Jovist var et par af nederlagene meget tætte (1 point mod ATL og 1 point mod Dallas i back-to-back weeks), men hvis et par tætte nederlag skal være lyspunktet, ved man også at der er brug for store ændringer. Med en rask Griffin på vej ind i sit 3. år, sammen med kanonkuglen Alfred Morris, er der dog ikke behov for et all-out remake af holdet. Hvis Griffin kan bygge videre på det niveau han viste i sin første sæson, har Washington en QB der kan vinde for dem nu, og ikke først i fremtiden.

Hvad er der så sket siden?

Vigtigste tilføjelser:
1. En skadesfri Robert Griffin
2. Jay Gruden (tidligere Cincy OC) – HC
3. Re-signing af Brian Orakpo – LB
4. DeSean Jackson – WR
5. Jason Hatcher – DT
6. Andre Roberts – WR
7. Akeem Jordan – LB
8. Ryan Clark – S
9. Tracy Poter – CB
10. Trent Murphy (Rookie, 2nd round) – LB

Største tab:
Intet nævneværdigt..

Mentaliteten ”at vinde nu” skinner også tydeligt igennem i deres off-season moves. Tab har der ikke rigtig været nogen af, og folk der kan gå ind på holdet med det samme har der været massere af.

Det hele starter selvfølgelig med at få en rask Griffin tilbage – med en fuld off-season i bagagen. Han er enormt talentfuld, og det her er hans hold. Der har været snak ud af training camp (ja, nu er jeg så langt fremme med at skrive de her artikler, at football for alvor er gået i gang), om at Kirk Cousins har været den bedste QB på rosteret – men der er ingenlunde tale om en QB duel. Griffin er Washingtons nutid og fremtid. Alt snak om Cousins er formegentlig bare røg, der skal gøre ham attraktiv for QB-needy hold.

For at hjælpe Griffin til at nå sit fulde potentiale har to ting været klart. Shanahan måtte væk – både Kyle og Mike, især efter deres behandling af Griffin situationen sidste sæson (både i starten og slutningen af sæsonen). Derudover har der været en lysende nødvendighed for at opgradere WR-corpset. Garcon har gjort det godt, men resten af banden er ikke mere end rotationsspillere.

Til at afhjælpe det første er Jay Gruden, tidligere OC i Cincy, kommet til. Han har i mine øjne fået det maksimale ud af den røde rakket (Andy Dalton), og gjort et enormt godt i Cincy – han virker som den helt rigtig mand til jobbet. Med det han har gjort for Cincy’s angreb med Dalton ved roret, bliver det enormt spændende at se hvad han kan gøre i Washington med en langt mere talentfuld QB.

Den anden nødvendighed for Griffin, er også blevet angrebet hårdt. DeSean Jackson har måske ikke virket som den bedste hold-spiller i Philly, men oh my hvor kan han løbe. Hvis han kan falde til i omklædningsrummet, bliver ham og Garcon en nasty duo. Til at toppe den nasty duo, er også undervurderede Andre Roberts fra Cardinals blevet hevet ind. Han kommer til at agere slot-reciever, og skal nok se en masse bolde hans vej, med den opmærksom de 2 andre helt sikkert trækker på ydersiden. Med alt den opmærksomhed der unægtelig kommer på WR-corpset og løbespillet, kunne det også godt tyde på et stort år for talentfulde Jordan Reed på TE positionen – alt i alt, er mængden af talent i Washingtons offensiv bare skræmmende.

På forsvaret er det stadig Jim Haslett der er chef, men han har fået et par nye brikker at lege med, til at genoplive hans unit. Mest nævneværdigt er Jason Hatcher hentet ind fra Dallas, en super solid DT som kommer til at spille end i Haslett’s 3-4 forsvar. Orakpo og Kerrigan, de to outside backers, slikker sig helt sikkert om munden over Hatchers ankomst, da det kommer til at give dem lidt lettere arbejdsbetingelser når de skal efter QB’en.

Med tilføjelsen af Hatcher har Washington således en solid front 7. Kerrigan og Orakpo kommer til at flyve om ørene på modstandernes QB’s, alt imens Hatcher og Cofield styrer linjen. Der hvor deres største problem på forsvaret er, er uden tvivl i bagenden. Ryan Clark er kommet til for at forstærke FS positionen, og det er en klar forbedring – om end han er godt oppe i årene. Samtidig er Tracy Porter hevet ind til at spille slot CB. Porter er dog mest af alt kendt for at Intercepte Manning i SB, og i virkeligheden ikke nogen specielt god football spiller i mine øjne. Derudover er DeAngelo Hall ved at blive gammel – hvilket er et større problem på CB end det er på safety positionerne (se bare hvor lang tid Reed og Polamalu holdte niveau).

Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger

Selvom odds ikke helt afspejler det, ser 2014 noget mere lyst ud for Washington end det gør for Dalls – i mine øjne i det mindste.

Under antagelse af at Griffin er tilbage ved sit rookie-niveau, og kan bygge videre derfra, bliver deres angreb eksplosivt – enormt eksplosivt. Med Morris, Reed, Garcon, DeSean Jackson og Andre Roberts, bliver det rent ”pick-your-poison” for modstandernes forsvar. Det kræver dog som sagt at Griffin kan vende tilbage, og så kræver det også at den offensive linje kan holde ham oprejst – noget jeg tror, at der er god sandsynlighed for.

Washingtons udfordring bliver dog, ligesom det er for Dallas, forsvaret. Grunden til jeg synes, at det ser lysere ud for Washington end for Dallas, er at deres forsvar har mere talent. Bagenden er unægtelig et problem, men en rigtig god front-7, kan hurtigt få en secondary til at se bedre ud, end den egentlig er. Det er det man i Washington skal håbe sker. Med 3 tidligere pro-bowlers, er det heller ikke umuligt.

Prediction for 2014: 8/10-8/6 – Washington skal vinde deres kampe i shoot-outs, de kommer ikke til at spille lock-down forsvar. Hvis deres front-7 kan spille på højeste niveau, tror jeg dog på at forsvaret bliver godt nok til vinde kampe, med alle de point angrebet kommer til at sætte på tavlen. Min prediction hænger dog 100% på at Griffin stepper up – hvilket jeg også tror fuldt og fast på, men sker det ikke, er gulvet meget lavere end 8 sejre. Sker det derimod, tror jeg Washington har en legitim mulighed for at vinde divisionen – med 10 sejre.

New York Giants

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 7-9
2013 Playoffs: Langt fra…
Off. Rank: 28th in points, 28th in yards (19th in passing, 29th in rushing), 32nd in INT’s, 12th in sacks allowed, 31st in passer rating, 31st in TO differential (som altid også en refleksion af forsvaret),
Def. Rank: 18th in points, 8th in yards (10th in passing, 14th in rushing), T-25th in sacks, 6th in passer rating allowed

Bad Eli, bad run-game, terrible season. Giants sæson var reelt afgjort efter blot 6 kampe. 0-6 lød recorden på, på vej ind i uge 7, og på det tidspunkt var vejen tilbage meget, meget lang. Godt nok præsterede de et 4-game winning streak efterfølgende, men så gik luften igen af ballonen.

Eli havde sit dårligste år siden sin rookie sæson, på stort set alle parametre; QB rating (69,4), Int% (4,9), INT’s (27) og TD’s (18). Han har altid været svingende i sine præstationer, men er trodsalt i besiddelse af 2 SB ringe, hvorfor hans top niveau må siges at være helt oppe og snuse til de bedste. Problemet i den forgange sæson var bare, at han kun svingede til den ene side; Bad Eli. Alt for mange interceptions og alt for mange dårlige beslutninger. Løbespillet hjalp bestemt heller ikke på situationen. Giants havde håbet at David Wilson ville udvikle sig til deres lead-back, men han gik ret tidligt ned med en skade (og spillede i øvrigt virkelig ringe inden da). De primære afløsere blev Andre Brown og Peyton Hillis, men med averages på hhv. 3,5 og 3,4 yards/carry, var der ikke meget hjælp at hente her for Eli.

På den anden side af bolden gjorde Giants det faktisk udmærket – især i 2. halvdel af sæsonen (og især i secondarien anført af Antrel Rolle). Det kneb dog med at komme efter QB’en, mest af alt fordi JPP ikke var tilbage i samme form som før sin skade – og var ikke nok til at veje op for det elendige angreb.

Hvad er der så sket siden?

Vigtigste tilføjelser:
1. Ben McAdoo
2. Dominique Rodgers-Cromartie
3. Walter Thurmond
4. Odell Beckham (Rookie, 1st round) – WR
5. Rashad Jennings – RB
6. Weston Richburg (Rookie, 2nd round) – C
7. Andre Williams (Rookie, 4th round) – RB
8. Robert Ayers – DE
9. Geoff Schwartz – OG
10. Jameel McClain – LB
11. J.D. Walton – C
12. Charles Brown – OT

Største tab:
1. Linval Joseph – DT
2. Hakeem Nicks – WR
3. Justin Tuck – DE

Giants’ sidste sæson havde helt sikkert set meget anderles ud, hvis ikke Eli havde været en TD-less interception maskine. Det skulle der være god chance for at han kan undgå at være i den kommende sæson. Til at hjælpe ham, har Giants hevet Aaron Rodgers tidligere træner ind som OC, Ben McAdoo. Han er et totalt ubeskrevet blad hvad angår coordinator arbejde. Tilgengæld kommer han med en pose erfaring som QB coach i Green Bay, og med en intention om at køre et meget hurtigt angreb – ofte ud af no-huddle. Det er et helt nyt system for Eli og resten af angrebet, og det kunne meget vel tænkes at det er det der skal til for at vække Eli’s top-niveau, da det tvinger ham ud af sin komfortzone.

McAdoo er ikke det eneste friske pust i Giants’ offensiv. Rashad Jennings er kommet ind fra Oakland til at hjælpe løbespillet – noget rookie Andre Williams også umiddelbart ligner en mand der kommer til. Til reciever corpset har man draftet den meget spændende, og hurtige, Odell Beckham Jr. – en mand der med stor sandsynlighed starter fra dag 1. Han kommer til at komplimentere Victor Cruz og den lidt større Rueben Randle rigtig godt. Jerrel Jernigan gjorde det også rigtig fint i slutningen af sidste sæson, og det virker til at WR-corpset kan få et godt år. Hakeem Nicks har forladt holdet, og det er selvfølgelig lidt et træk i den anden retning, men hvis Cruz finder sit top-niveau og Randle samt Jernigan tager et par skridt frem, bør corpset være godt nok, til at Eli kan skabe problemer for modstandernes forsvar.

På den offensive linje erstatter Geoff Schwartz den pensionerede David Diehl, og J.D. Walton er hevet ind til at spille center. Linjen skal spille bedre i år end den gjorde sidste år, men det har den også potentialet til – især hvis de kan lykkes ordenligt med implementeringen af McAdoo’s system.

Netop implementeringen af McAdoo’s system er selvfølgelig vitalt. Hvis det bekommer Eli godt, og han stepper up i forhold til sidste år, kan de blive solide på angrebet – hvis systemet derimod ikke passer holder specielt godt, og Eli oplever samme problemer som sidste år, kan det blive en regulær katastrofe. Løbespillet må der også stadig stilles spørgsmåls tegn ved, men hvis resten af angrebet fungere rigtig godt, kan de middelmådige backs måske gøre et okay stykke arbejde alligevel.

På forsvaret er der også sket ting og sager. Positive såvel som negative. Det negative er at unge talentfulde DT Linval Joseph har signet med Vikings, og den rutinerede Justin Tuck har signet med Oakland. Sidstnævnte har måske udtjent sin værnepligt i New York, men Joseph burde man i mine øjne have gjort mere for at holde på, han efterlader et stort hold (bogstavelig talt) i den defensive linje.

Til gengæld har secondarien fået en talentindsprøjtning af de helt store. Dominique Rodgers-Cromartie er blevet en af de mest talentfulde unge corners i ligaen, og med en Prince Amukamara der ser ud til at være klar til at tage næste skridt, kommer Giants til at have en rigtig solid CB duo. Derudover er Walter Thurmond fra Seattle også hevet ind. Han kommer til at agere slot-corner, og vi ved vist alle at de kan lave CB i Seattle. Med de 3, Antrel Rolle og Stevie Brown, har Giants en potentiel elite secondary – noget de også for brug for med tabene på den defensive linje, og et middelmådigt linebacker corps.

Til at gøre op for tabet af Tuck er Robert Ayers kommet til, men han har bare ikke helt samme niveau. Derfor er det virkelig vitalt for Giants’ forsvar at JPP finder niveauet fra før sin skade frem igen. Gør han det, ser forsvaret lige pludselig rigtig fint ud, på trods af at resten af linjen og LB-corpset er middelmådigt – i høj grad også på grund af den potentielt skræmmende secondary.

Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger

Især to spillere må føle et stort pres på deres skuldre lige pt. Godt nok er football en holdsport, men muligheden for success hviler rigtig meget på Eli og JPP. Førstnævnte skal sørge for at angrebet kommer tilbage til et respektabelt niveau, og sidstnævnte skal gøre op for mangler i en tvivlsom front-7.

Kan de begge bære presset, og spille på det niveau som vi allerede har set at de kan, har Giants fine chancer for at spille football i januar. Forsvaret bør igen være bedre end hos deres 3 divisions rivaler, og hvis Eli kan være Good Eli det meste af sæsonen – og McAdoo’s system fungere, så bliver angrebet heller ikke dårligt.

Prediction for 2014: 7/10 – 9/6 – samme loft, men lidt lavere gulv end for Washington. Hvis det hele klikker er Giatns uden tvivl med i divisions kapløbet i slutningen af sæsonen, men hvis enten Eli eller JPP falder igennem igen (sidstnævnte kan udredes af at en anden stepper up – evt. unge Damontre Moore), er sidste sæsons billede nok ikke helt skævt. Jeg tror på at Eli kan få det til at klikke igen, og at Giants bliver klart mere competitive end sidste sæson. 9ish sejre, og med i kampen om divisions titel/wild-card er mit bedste bud.

Philadelphia Eagles

Hvad skete der sidste år?

2013 Regular Season: 10-6
2013 Playoffs: Tabte 24-26, hjemme imod Saints i WC runden
Off. Rank: 4th in points, 2nd in yards (9th in passing, 1st in rushing), 25th in sacks allowed, 4th in passer rating, 5th in TO differential (som altid også en refleksion af forsvaret),
Def. Rank: 17th in points, 29th in yards (32nd in passing, 10th in rushing), 20th in sacks

Eagles havde en rigtig fornuftigt første sæson under Chip Kelly. Hans angreb var ligeså hurtigt og innovativt som advertised, og det tog for alvor fart da Nick Foles kom under center. Med en TD-INT ratio på 27-2 var han da også helt spektakulær. Personligt tror jeg dog at Foles oplevede en kæmpe portion positiv varians, og at hans reele niveau ligger noget under det vi så. Han havde mange passes der kunne have været intercepted, men som på magisk vis ramte jorden i stedet. Indtil videre i pre-season har han også allerede kastet flere INT’s end i hele sidste sæson til sammen.

Uanset om man tilskriver Foles’ præstation positiv varians eller ej, havde Eagles et rigtig godt angreb. Udover Foles var især LeSean McCoy speciel – han var leading rusher i NFL og et konstant mareridt for modstanderne til Kelly’s up-tempo angreb. Efterfølgende har han meldt ud af at han er ligaens bedste RB, men den udmelding tvivler jeg på #28 i Minnesota (Adrian Peterson, hvis nogen skulle være i tvivl) er enig i.

Alting var dog ikke perfekt i Philly. Det eksplosive angreb gjorde op for et absolut forfærdeligt forsvar, og det er en ikke en holdbar løsning i længden. Godt nok tillod de kun 17. flest point, men det er også klart nemmere at holde bolden ude af red-zone når angrebet konstant sørger for god fieldposition. Hvis angrebet begynder at hoste bolden op noget mere i næste sæson (hvilket de må forventes at gøre, om ikke andet så en lille smule), ser billedet helt anderledes ud – for så skal forsvaret pludselig til at forsvare korte fields i langt større frekvens.

Vigtigste tilføjelser:
1. Darren Sproles – RB
1. Jeremy Maclin – WR (Tilbage fra skade)
2. Jordan Matthews (Rookie, 2nd round) – WR
3. Malcolm Jenkins – S
4. Josh Huff (Rookie, 3rd round) – WR
5. Marcus Smith (Rookie, 1st round) – OLB
6. Mark Sanchez – QB

Største tab:
1. DeSean Jackson
2. Michael Vick
3. Jason Avant

Philly burde, efter min mening, være gået hårdt efter at opgradere deres forsvar i off-season. Angrebet var enormt eksplosivt, så prioriteterne burde have været klare. Det er dog som om at Kelly, Howie Roseman (GM) og co. har været af anden opfattelse. Første pick i draften var godt nok en defensiv spiller, men han kommer ikke til at være mere end en rotationsspiller til at starte med. Derudover er Malcolm Jenkins hevet ind til at styrke bagenden, og det gør han da også lidt, men det var heller ikke svært.

Jeg forstår godt at man ikke vil splashe for meget i FA (især efter ”Dream Team” fadæsen), men til gengæld forstår jeg ikke at både 2. og 3. runde pick er offensive kræfter. Minimum et af de picks burde have været et defensivt prospect, Eagles kommer simpelthen ingen veje med det D de pt. råder over. Det er muligt at det var Bill Davis der skulle være røget i stedet for – et eller andet burde de have gjort. Selv hvis Foles skulle gå hen og spille som han gjorde sidste år, har de i mine øjne ingen chance for at gå hele vejen.

At sige de ingen chance har, er måske lidt hårdt, og de er da bestemt heller ikke uden muligheder i hvad der bliver en tæt på NFC East. Pointen er bare at deres angreb er til mere end blot at være konkurrencedygtige i deres egen division.

DeSean Jackson har godt nok forladt skuden, men til gengæld er Maclin tilbage fra sin skade, og de 2 picks der måske burde have været defensive, er blevet til 2 spændende wide-outs i stedet. Lig dertil en tilbagevendende, meget solid, offensiv linje og en tilføjelse af Darren Sproles, og du har opskriften på en gentagelse af sidste års eksplosive angreb. Hvis Foles kunne spille som han gjorde sidste år, med en 27-2 TD-INT ratio, ville angrebet uden tvivl blive endnu giftigere – men det tror jeg simpelthen ikke på at han kan.

Da jeg først skulle i gang med disse artikler tænkte jeg at erhvervelsen af Sanchez var lidt en joke, men efter hans pre-season showings, kan det gå hen og blive en rigtig god signing for Eagles. Måske de kan trade ham til et QB needy hold senere i sæsonen, eller få brug for ham når Foles flopper.

Alt i alt har de altså gjort en stærk offensiv endnu stærkere, men ikke formået for alvor at opgradere deres elendige defensiv.

Hvad sker der så næste sæson? – mine forventninger

Den manglende opgradering på defensiven sætter Eagles i samme båd som Dallas, og til dels også Skins. De kommer til at kunne sætte en masse point på tavlen, men det kommer også til at hagle ind i den anden ende – hvilket ikke er en sustainable måde at vinde på.

Der er selvfølgelig også den mulighed at Bill Davis får styr på forsvaret her i sit 2. år ved det defensive ror. Det er dog ikke noget jeg tillægger mange procents sandsynlighed. Nej, Eagles success skal komme fra angrebet og fra Foles. Hvis han spiller tæt på det niveau han gjorde sidste sæson, stats-mæssigt, så skal de nok få samlet en del sejre sammen i grund spillet. Det kommer han bare ikke til, det tror jeg simpelthen ikke på. Han er noget af det mest over-hypede jeg længe har set (Ja ja, hvis han viser rent faktisk at kunne blive på øverste QB hylde, må jeg jo æde mine ord).

Prediction for 2014: 7/10-9/6 – samme prediction som for Giants. Hvis Foles baller, kan de godt få 10 sejre igen, men med det forsvar tror jeg ikke på mere. Mest af alt tror jeg at Foles falder igennem, og 7-8 sejre er det mest realistiske.

Samlet prediction for divisionen

1. Redskins – PO (8-10 W’s, 8-6 L’s)
2. Giants – (7-10 W’s, 9-6 L’s)
3. Eagles – (7-10 W’s, 9-6 L’s)
4. Cowboys – (6-8 W’s, 10-8 L’s)

Vinderen af NFC East kommer I PO, de resterende gør ikke – det er resten af NFC for stærk til. Jeg har sat Redskins på toppen her, men som det også fremgår af mine predicted win totals, bliver det tæt. Det virker måske, på nogen, lidt vildt at have både Redskin og Giants over Eagles, især i lyset af begge holds knap så flaterende pre-season. Netop pre-season er dog ikke noget man skal ligge for meget i, og det her var min tanke gående ind i training camp, og den holder jeg fast i.

Kan man lide langtidsvædemål, kunne Redskins over 7,5 W’s til over odds 2 måske være et kig værd.

Tak fordi i læste med – jeg håber i vil gøre det samme når næste preview i serien kommer online!