Håndbold VM 2023 for kvinder løber af stablen fra onsdag den 29. november til søndag den 17. december, hvor finalen bliver spillet i Jyske Bank Boxen i Herning. Danmark deler værtsrollen med vores to dygtige håndboldnaboer, Norge og Sverige.
De 32 lande, som skal kæmpe om VM-trofæet, har et tætpakket kampprogram foran sig. Der skal nemlig i alt afvikles hele 112 kampe, før vinderen af VM og sølv- og bronzemedaljer er blevet fordelt.
Scroll længere ned på siden for at se vores liveopdaterede VM program med samtlige kommende kampe til den spændende turnering. Derudover, har vi også samlet en oversigt over alle Danmarks kampe.
Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsten er minimum 500 kr. og et valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke.
Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+
Program for VM Håndbold 2023
Sådan læser du kampprogrammet
Hvad du ser ovenfor er vores program for VM Håndbold for kvinder. Det opdateres live, hvilket vil sige, at du altid kan bruge det til at se samtlige planlagte kampe i verdensmesterskabet.
Vi skal allerede nu beklage, at dele af programmet er på engelsk. Vores udviklere arbejder på sagen, men det ændrer heldigvis ikke på dets korrekthed.
Du ser dagens kampe i VM ved at klikke på “TODAY”. Herefter vil du blive præsenteret for de kampe, der spilles i dag sorteret efter, hvornår på dagen de spilles. Vil du i stedet se kampene, der spilles i morgen klikker du i stedet på “TOMORROW” – og vil du se programmet længere ud i fremtiden, vælger du blot den dato, du er interesseret i.
Ved hver kamp i vores kampprogram vil du også blive vist tre forskellige odds; 1 viser det bedste odds for en sejr til førstnævnte holdt, X viser det bedste odds for et uafgjort resultat og 2 viser det bedste odds for en sejr til sidstnævnte hold.
Hvornår spiller Danmark til VM i kvindehåndbold?
Danmark spillede sit gruppespil i Gruppe E, hvor de mødte stærke Rumænien, uberegnelige Serbien og undertippede Chile. Alle Danmarks indledende gruppekampe blev spillet i Jyske Bank Boxen i Herning.
Første gang de danske kvinder løb på banen, var i kampen mod Serbien fredag den 1. december kl. 20:30. Herefter kunne spillerne hvile ud og varme op I et par dage, inden det igen gik løs mod Chile søndag den 3. december kl. 20:30. Danmark afsluttede gruppespillet tirsdag den 5. december kl. 20:30 i en kamp mod Rumænien, som de danske kvinder vandt overlegent.
Som vi vidste forud for turneringen, så blev Danmark placeret i mellemrundens Gruppe 3. Her spillede de mod Tyskland, Polen og Japan, hvor de to førstnævnte blev vundet, mens kampen mod Japan blev tabt. Trods nederlaget til Japan havde Danmark nok point til at gå videre til kvartfinalen, hvor de vandt med 2 mål over Montenegro. Til gengæld tabte de i semifinalen med 1 mål over Norge. Derfor spiller de bronzekamp i stedet for finale søndag den 17. december kl. 16:00.
Dato & Tid | Hold 1 | Hold 2 | Resultat |
---|---|---|---|
1. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Serbien | 25-21 |
3. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Chile | 46-11 |
5. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Rumænien | 39-23 |
7. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Japan | 26-27 |
9. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Polen | 32-22 |
11. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Tyskland | 30-28 |
13. december 2023 kl. 20:30 | Danmark | Montenegro | 26-24 |
15. december 2023 kl. 17:30 | Danmark | Norge | 28-29 |
17. december 2023 kl. 16:00 | Danmark | Sverige | Afventer |
Gruppespillet byder på 48 intense kampe
Alle hold ved VM i kvindehåndbold 2023 er garanteret at spille mindst seks kampe. De hold, der når hele vejen til finalen, har ni kampe foran dem på vej mod guldet. I første omgang skal gruppespillet afholdes fra den 29. november til tirsdag den 5. december.
I gruppespillet kommer alle 32 hold på banen tre gange, og i hver kamp skal der gives alt for at hive et godt resultat hjem. Ellers bliver det meget svært at gå videre til mellemrunden.
Kampene i gruppespillet bliver fløjtet i gang klokken 15:30, 18:00, 20:30 og 21:00 – der vil undervejs i turneringen blive op til fire kampe på samme tid. Så der bliver nok at holde øje, især hvis du vil på spille på resultaterne. Hvis du vil vide mere, kan du læse vores guide til at oddse på VM i Kvindehåndbold.
Der er 8 grupper med 4 hold i hver, og kun de to bedste hold fra hver gruppe går videre til mellemrunden. De 48 gruppespilskampe bliver afviklet i følgende byer:
- Norge: Trondheim og Stavanger
- Sverige: Gøteborg og Helsingborg
- Danmark: Herning og Frederikshavn
Hvor spilles gruppespillet?
Alle fire hold i hver af de otte grupper skal mødes i det indledende gruppespil. Det vil sige, at hvert hold spiller tre kampe. Her får du et hurtigt overblik over hver af grupperne, samt hvor de skal spille deres gruppespilskampe.
Gruppe A skal spille deres kampe i Göteborg i Scandinavium. Det er en arena, som også er vært for kampe i mellemrunden. Gruppe A består af landene Sverige, Kroatien, Kina og Senegal.
Gruppe B skal spille deres kampe på Helsingborg Arena i Helsingborg. Denne arena er kun vært for de kampe, der spilles i dette gruppespil. Gruppe B består af landene Montenegro, Ungarn, Cameroun og Paraguay.
Gruppe C spiller i Stavanger Idrettshall i den norske by Stavanger. Arenaen er også skueplads for gruppespillet i Gruppe D. Landene i Gruppe C er Norge, Sydkorea, Grønland og Østrig.
Gruppe D spiller, som nævnt, også i Stavanger Idrettshall. Så der bliver rigeligt med håndbold at se for de håndboldglade nordmænd. De fire hold i Gruppe D er Frankrig, Slovenien, Angola og Island.
Gruppe E spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning. Arenaen er også stedet for kampene i gruppe F, samt gruppekampe i mellemrunden og størstedelen af slutspillets kampe. Landene i Gruppe E er Danmark, Rumænien, Serbien og Chile.
Gruppe F spiller alle kampe i Jyske Bank Boxen i Herning. Gruppen består af disse lande: Tyskland, Polen, Japan og Iran.
Gruppe G skal til Frederikshavn og spille deres kampe i Arena Nord. Arenaen danner også rammen om gruppespillet Presidents Cup, som er de tabende holds placeringsturnering, samt om gruppekampe i mellemrunden. Landene i Gruppe G er Brasilien, Spanien, Ukraine og Kasakhstan.
Sidste gruppe er Gruppe H, som også tager turen til Frederikshavn for at spille alle kampe i Arena Nord. Gruppe H består af landene Holland, Tjekkiet, Argentina og Congo.
Danmarks trup til VM i håndbold
Landstræner Jesper Jensen har sat navne på de 35 spillere, der kommer til at udgøre den danske bruttotrup af spillere ved kvindernes VM Håndbold 2023. Blandt disse spillere skal landstræneren finde det stærkeste hold til hver kamp.
Det danske kvindelandshold i håndbold er forsvarende bronzevindere fra VM 2021, og med hjemmebanefordelen på hånden er ambitionerne om at skifte bronzen ud med guld absolut til stede. Men det kræver, at Danmark stiller med det stærkeste hold og alle spillere, samt landstræneren selv, yder deres absolut bedste i hver kamp.
Derfor består truppen af både garvede topspillere som Sandra Toft, Anne-Mette Hansen og Line Haugsted, samt mere urutinerede spillere er Alberte Ebler, Alberte Kielstrup Madsen og Louise Bak Jensen. Ingen af sidstnævnte er endnu noteret for en A-landskamp.
Presidents Cup: En turnering i turneringen for taberne
Selvom et hold ved kvindernes VM Håndbold 2023 ikke lykkes med at kvalificere sig til mellemrunden, er der stadig masser at kæmpe for. Parallelt med mellemrunden spilles nemlig Presidents Cup – et gruppespil for de hold, der ikke når videre fra det indledende gruppespil.
Disse hold skal mellem den 6. og 11. december spille et gruppespil, som vil få afgørende betydning for deres VM-rangering. Presidents Cup afsluttes onsdag den 13. december, hvor holdene spiller de endelige placeringskampe. Jo flere point og sejre, des bedre placering får det enkelte lands hold.