Spansk, engelsk og dansk topfodbold skaber den perfekte kulisse i weekenden. Denne uges tre tips dækker kampe på lørdag.
Den stensikre – Lørdag d. 16. marts kl. 16:15
Osasuna – Real Madrid:
Real Madrid vinder til odds 1,58 ved Expekt
Real Madrid besøger Estadio El Sadar i Pamplona, hvor Osasuna byder det førende ligahold velkommen. Det spanske førerhold klarede sig videre i Champions League mod RB Leipzig, før de i weekenden nedsablede Celta Vigo, der besøgte Bernabéu og rejste hjem med et hårdt nederlag på 4-0.
På trods af en række svingende kampe på det sidste med uafgjort mod Valencia og Vallecano, havde Real Madrid brug for en sejr for at skabe det ekstra pust, der skal sikre dem et større forspring i ligaen ned til Girona og Barcelona, der ligger på 62 og 61 point.
Real Madrid fører tabellen med 69 point og en stærkt spillende Bellingham har denne sæson været afgøende for deres placering med 16 mål og tre assist i sin første sæson i hovedstadsklubben.
Osasuna er bestemt ikke et dårligt mandskab, men det er svært at se dem stoppe en velfungerende offensiv fra Real Madrid. Fokus for Real Madrid er at lukke ned for profilen Ante Budimir, der har scoret 14 mål i 28 kampe for Osasuna.
Den vovede – Lørdag d. 16. marts kl. 13:00
Hillerød Fodbold – Aalborg Boldklub:
AaB vinder til odds 1,91 ved bet365
AaB kommer til kampen mod Hillerød med kun en enkelt nederlag i hele sæsonen. Det har sikret dem føringen i NordicBet Liga, hvor de er 2 point foran Sønderjyske der ligger på 2. pladsen med 46 point.
Den form ser ikke ud til at ændre sig meget for den bolsjerødfarvede klub fra Nordjylland, der gæster Secma Ground i Hillerød. Jeg er overbevist om, at AaB gør alt for en sejr i det tætte titel-ræs de har med Sønderjyske og et odds 1,91 på en sejr til AaB giver god værdi mod et Hillerød-mandskab, der har genfundet en god form, men fortsat ligger og kæmper om at undgå nedrykningsgruppen.
AaB kommer til at have stort fokus på Sebastian Pingel til lørdagens kamp, der har været fremragende for Hillerød. Siden sin ankomst i sommers har han spillet 20 kampe med 11 mål til følge. Dermed indtager han i skrivende stund 2. pladsen på topscorerlisten for NordicBet Liga.
Langskuddet – Lørdag d. 16. marts kl. 18:30
Fulham – Tottenham:
Tottenham vinder med mere end ét mål til odds 2,95 ved NordicBet
Den sidste kamp for denne uges spilforslag findes i Premier League, hvor et velkørende Tottenham møder et svingende Fulham-hold, der dog har overrasket i sine seneste kampe mod Brighton og Manchester United.
Til gengæld har Fulham også lidt nederlag mod Aston Villa og Wolves i deres seneste kampe, hvilket giver klubben en svingende periode med op og nedture.
Tottenham ligner til gengæld et fornyet hold, efter at Heung-Min Son er vendt tilbage fra Asian Cup, og James Maddison er igen i topform efter sin skade.
Med en 4-0 sejr over Aston Villa og en 3-1 sejr over Crystal Palace i deres to seneste kampe, virker det ikke utænkeligt, at Tottenham kan vinde kampen med mere end ét mål, hvis de rammer deres dag som de gjorde sidst de to mandskaber mødtes tilbage i oktober 2023; her vandt Tottenham 2-0.