Brøndbys sensationelle køb af Daniel Agger vil løfte holdet markant i resten af sæsonen. Bookmakeren NordicBet har sænket oddset på blå-gult mesterskab og forudser samtidig, at Daniel Agger som forsvarsgeneral vil få Brøndbys pointgennemsnit til at stige betydeligt.

Rygterne havde svirret længe, men de fleste Brøndbyfans havde nok ikke for alvor troet på, at det ville lykkes at hente en af Danmarks absolut største stjerner hjem til Superligaen. Men Agger er en klubmand, og bookmakeren NordicBet er da også overbevist om, at han vil levere varen på banen og skaffe Brøndby masser af point. Samlet set er Agger ifølge bookmakeren en større gevinst end det tilsvarende tab af Makienok i angrebet, så oddset på guld til Brøndby er netop faldet fra 8,75 til 7,25 – og satser man sparepengene på, at Vestegnsklubbens nuværende pointgennemsnit på 1,4 per kamp stiger efter Agger-købet, er der blot odds 1,20 at hente hos NordicBet.

“Daniel Agger er en drømme-signing for Brøndby. En spiller af hans kaliber er normalt fuldstændig umulig at komme i nærheden af for danske klubber, men efter en flot og lang karriere i toppen af engelsk fodbold har tilhørsforholdet til Brøndby åbenbart været så stort, at det hele til sidst faldt på plads, hvilket er en stor gevinst for dansk fodbold og i særdeleshed Brøndby og klubbens fans. Agger vil uden tvivl løfte holdet, og vi forventer, at de positive vibrationer om et sådant køb straks viser sig på fodboldbanen, hvor Brøndby efter en lunken start på sæsonen har brug for fremgang,” siger NordicBets oddssætter Tonni Munk Jensen, der dog bemærker, at holdet stadig har sine mangler i forhold til at nå helt til tops.

“Chancerne for en placering helt i top blev ikke bedre af, at Makienok netop er blevet solgt. Heldigvis for Brøndby har de en del alternativer i angrebet, mens de med Agger-købet får løst et stort problem i forsvaret, som har set usikkert ud igennem længere tid. Hans udstråling og ro vil med garanti løfte hele holdet, men der er stadig langt til det mesterskab, som FC København og FC Midtjylland stadig er større favoritter til,” forklarer Tonni Munk Jensen.

Odds på vinderen af superligaen her – >


Hvem vinder Superligaen 2014/15?

FC København                2.60

FC Midtjylland                 2.60

Brøndby                         7,25

AaB                                 8.75

FC Nordsjælland            20.00

Randers                         55.00

Esbjerg                          80.00

Hobro                            100.00

OB                                 225.00

FC Vestsjælland            150.00

Sønderjyske                  225.00

Silkeborg                       750.00

 

Stiger Brøndbys pointgennemsnit på 1,4 point per kamp efter købet af Daniel Agger?

Ja               1,20

Nej             4,00