Bundesliga er navnet på den nationale fodboldliga i Tyskland. Normalt bruges Bundesliga til at beskrive den tyske førstedivision, men teknisk set går denne under navnet 1. Bundesliga, mens andendivisionen kaldes for 2. Bundesliga.

Når vi taler om Bundesliga her på Odds.dk, så er det som hovedregel førstedivisionen, der er i fokus. Derfor at det også denne, du kan læsere mere om her på siden. Nedenfor vil vi kort gennemgå Bundesligaens historie, turneringsformat og tidligere vindere. Derudover kan du klikke dig videre til de øvrige undersider via menuen ovenfor for at læse mere om den aktuelle Bundesliga-sæson.

Betsson Odds på Bundesligaen

Gælder kun nye spillere | Gyldigt i 60 dage efter oprettelse | Placer et væddemål hvor indsatsten er minimum 500 kr. og et valg er til min. odds 1,8 og få et freebet på 500 kr. | Gevinster du vinder fra dit freebet udbetales til din konto uden omsætningskrav. | Indsatsen fra dit freebet udbetales ikke.

 

Regler & Vilkår gælder | Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil: StopSpillet | Udeluk dig via ROFUS | 18+

Bundesligaens historie

Den tyske Bundesliga blev stiftet i 1962 og den første sæson blev spillet i 1963/64. Det blev den første gang, at Tyskland havde en landsdækkende fodboldliga. Indtil da var fodbold i stedet blevet spillet i et utal af mindre, regionale ligaer, hvor klubberne som regel kun mødtes internt i de enkelte forbundslande.

Det er værd at bemærke, at Tyskland dengang stadig var delt op i to; Øst- og Vesttyskland. Da Bundesligaen blev stiftet, var det kun Vesttysklands klubber, der deltog. De østtyske klubber blev først en del af ligaen i 1991/92-sæsonen efter Tysklands genforening i 1990.

I store dele af Europa følger man Bundesligaen tæt, og det gælder også i Danmark, takket være vores tætte forhold med Tyskland. Samtidig er det en af de vigtigste fodboldligaer i Europa, der som regel bliver indplaceret på en 3.- eller 4.-plads på UEFA’s rangliste. Typisk ligger de og skifter plads med den italienske Serie A.

Konkurrenceformat

Ligesom de fleste andre europæiske fodboldligaer, følger Bundesligaen et turneringsformat, hvor alle 18 klubber mødes to gange; én gang på hjemmebane og én gang på udebane. Efter hver kamp tildeles vinderen 3 point, mens taberen får 0 point. Ender kampen uafgjort, tildeles 1 point til begge hold.

Den endelige stilling i Bundesligaen afgøres baseret på klubbernes point, når alle 34 runder er spillet. Er der en eller flere klubber, der har samme antal point ved sæsonens afslutning, afgøres rangeringen af den første af nedenstående faktorer, der giver en vinder:

  1. Måldifference for sæsonen
  2. Total antal mål scoret i sæsonen
  3. Point scoret i H2H-kampe (hvor klubberne har mødt hinanden)
  4. Mål scoret i H2H-kampe (hvor klubberne har mødt hinanden)
  5. Mål scoret i H2H-kampe på udebane (hvor klubberne har mødt hinanden)
  6. Total antal mål scoret på udebane i sæsonen
  7. Tiebreaker-kamp på neutralt stadion

Op- og nedrykning i Bundesliga

Ved afslutningen af hver sæson, vil de to værst placerede klubber i ligaen (17.- og 18.-pladsen) automatisk blive rykket ned til 2. Bundesliga i den efterfølgende sæson. Derudover skal 16.-pladsen spille mod 3.-pladsen i 2. Bundesliga i en playoffkamp, hvor vinderen får en plads i næste sæsons 1. Bundesliga.

Oprykning til 1. Bundesliga og nedrykning til 2. Bundesliga er noget, der har ændret sig et par gange hen over årene. Det har typisk været i forbindelse med, at antallet af klubber i førstedivisionen har ændret sig, men de nuværende regler har gældt siden 2008/09-sæsonen.

Europæiske pladser til Tyskland

Eftersom det ikke er muligt at rykke op fra den tyske førstedivision, kvalificerer de bedste hold i Bundesligaen sig i stedet til diverse europæiske ligaer. Hvor mange europæiske pladser, der tildeles Tyskland, varierer fra år til år, afhængig af landets rangering på den tidligere omtalte UEFA-rangliste.

Se også: Stillingstabellen for den aktuelle Bundesliga-sæson

Som udgangspunkt kan du dog forvente, at følgende Bundesliga-placeringer leder til følgende pladser i europæiske ligaer:

Bundesliga-placeringPlads i Europa
#1 i BundesligaGruppespillet i Champions League
#2 i BundesligaGruppespillet i Champions League
#3 i BundesligaGruppespillet i Champions League
#4 i BundesligaGruppespillet i Champions League
#5 i BundesligaGruppespillet i Europa League
#6 i BundesligaGruppespillet i Conference League
Europæiske pladser for Bundesliga i 2023/24.

Største klubber og rivalisering i Bundesligaen

Der er absolut ingen tvivl om, at Bundesligaens absolut største klub er Bayern München. Med 32 sejre og 10 andenpladser, samt en igangværende vinderstime på 11 sæsoner siden 2012/13, er de med afstand den mest vindende klub i Bundesligaens 60-årige levetid.

Næst efter Bayern München kommer Borussia Dortmund, der har hentet 5 sejre og 10 andenpladser gennem årene. Hvad der er særligt interessant er, at de også har haft en stime i stort set samme periode som Bayern München; bare med andenpladser i stedet for førstepladser.

Af selvsamme årsag er det også typisk i kampene mellem Bayern München og Borussia Dortmund, at vi ser de mest udprægede rivaliseringer i Bundesliga. Ligesom El Clásico i La Liga, bliver disse kampe kaldt for Der Klassiker i Bundesligaen.

Se også: Kampprogrammet for den aktuelle Bundesliga-sæson

Man kan fristes til at sige, at det tager spændingen ud af ligaen, når sejrherren og topplaceringerne stort set er givet på forhånd, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. I 2022/23-sæsonen endte de to klubber nemlig med at stå uafgjort i point og sejren måtte derfor afgøres i måldifference.

Tidligere Bundesliga-vindere

KlubAntal sejreVindersæsoner
Bayern München321968/69, 1971/72, 1972/73, 1973/74, 1979/80, 1980/81, 1984/85, 1985/86, 1986/87, 1988/89, 1989/90, 1993/94, 1996/97, 1998/99, 1999/2000, 2000/01, 2002/03, 2004/05, 2005/06, 2007/08, 2009/10, 2012/13, 2013/14, 2014/15, 2015/16, 2016/17, 2017/18, 2018/19, 2019/20, 2020/21, 2021/22, 2022/23
Borussia Dortmund51994/95, 1995/96, 2001/02, 2010/11, 2011/12
Borussia Mönchengladbach51969/70, 1970/71, 1974/75, 1975/76, 1976/77
Werder Bremen41964/65, 1987/88. 1992/93, 2003/04
VfB Stuttgart31983/84, 1991/92, 2006/07
Hamburger SV31978/79, 1981/82, 1982/83
1. FC Kaiserslautern21990/91, 1997/98
1. FC Köln21963/64, 1977/78
VfL Wolfsburg12008/09
1. FC Nürnberg11967/68
Eintracht Braunschweig11966/67
1860 Munich11965/66
Tidligere vindere af Bundesliga.

Ofte stillede spørgsmål om Bundesligaen

Hvor mange gange har Bayern München vundet Bundesligaen?

Bayern München har vundet Bundesligaen i alt 32 gange siden ligaens start i 1963/64. Dertil har de været på andenpladsen i alt 10 gange. Det vil sige, at de i 42 ud af 60 sæsoner har været blandt Bundesligaens to bedste klubber.

Hvem har vundet Bundesligaen flest gange?

Med 32 sejre er Bayern München med afstand det hold, der har vundet Bundesligaen flest gange. Andenpladsen deles mellem Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach, der begge har vundet Bundesligaen fem gange.

Hvor mange klubber spiller i Bundesligaen?

I det nuværende turneringsformat er der i alt 18 klubber, der spiller i Bundesligaen. De bedste kvalificerer sig til diverse europæiske ligaer, såsom Champions League, Europa League og Conference League, mens de lavest rangerede klubber rykker ned til 2. Bundesliga.

Hvor mange rykker op fra 2. Bundesliga?

Der to bedste klubber i 2. Bundesliga rykker op til 1. Bundesliga i den efterfølgende sæson. Derudover spiller tredjepladsen i 2. Bundesliga mod 16.-pladsen i 1. Bundesliga om en plads i førstedivisionen i den efterfølgende sæson.

Hvornår blev Bundesligaen opfundet?

Bundesligaen, som vi kender den i dag, blev opfundet i 1962 og den første sæson blev spillet i 1963/64. Der har godt nok været fodboldligaer i Tyskland inden da, men de var ikke landsdækkende.