Hvert år mødes de bedste europæiske klubber i UEFA Champions League; den næstmest sete fodboldturnering i verden efter EM og VM. Klubberne kæmper om titlen som europæiske fodboldmestre sideløbende med, at de også spiller i deres hjemlige turneringer.
I 2022/23 vandt Manchester City fra Premier League, og de er således forsvarende Europamestre i klubfodbold. Du kan med fordel læse vores optakt til denne sæson for at få vores bud på, om de tager endnu en sejr i 2023/24. Derudover kan du via menuen ovenfor også klikke dig videre til en oversigt over Champions League-grupperne, et kampprogram, vores TV-guide, spilforslag og meget mere.
Historien bag Champions League
Champions League blev første gang spillet I 1955 under navnet Copue des Clubs Champions Européens. Her spillede vinderne af hver europæisk førstedivision mod hinanden i en knockout-turnering indtil én klub stod tilbage som den Europamester i fodbold. Sådan blev turneringen spillet indtil 1991, hvor turneringsformatet blev ændret til den kombination af gruppespil og knockout-turnering, som stadig bliver spillet i dag.
Året efter ændrede turneringen navn til UEFA Champions League, der i øvrigt regelmæssigt forkortes til CL, UCL og UEFA CL. Derudover har man siden 1997/98-sæsonen også taget imod flere klubber fra hvert land, så turneringen ikke længere udelukkende er forbeholdt vinderne fra de hjemlige fodboldligaer.
Historisk set har klubber fra La Liga i Spanien og Premier League i England domineret Champions League-turneringen med henholdsvis 19 og 15 sejre. De er tæt forfulgt af klubberne fra Serie A i Italien, som gennem årene har vundet i alt 12 gange. Selvom der til tider er danske klubber, der brillerer, så har vi endnu til gode at opleve en dansk vinder af Champions League.
Konkurrenceformat
Sammenlignet med eksempelvis Superligaen, kan Champions Leagues turneringsformat godt virke en anelse kompliceret. I sin nuværende form er det nemlig delt op i tre overordnede stadier; kvalifikation, ligastadie og knockout.
Før vi kan begynde at tale om disse stadier, er det vigtigt, at du har en forståelse for, hvordan klubberne havner i det europæiske mesterskab for klubfodbold.
UEFA-koefficienter
Hvert år fastsættes såkaldte UEFA-koefficienter for hvert land i Europa. Disse fungerer som indikatorer for, hvor gode klubberne i de enkelte lande er til fodbold. Jo højere koefficient, jo bedre er niveauet for landets klubber – og jo flere europæiske pladser tildeles til det pågældende land. Det vil sige, at et højtrangeret land (såsom England) får flere pladser til eksempelvis Champions League end et lavrangeret land som San Marino.
Men koefficienterne har ikke bare en betydning for hvor mange hold, der får plads i Champions League, men også for, hvor de havner i den europæiske turnering. For mens de fire bedste klubber i La Liga ryger direkte til gruppespillet, sikrer en førsteplads i Superligaen kun en billet til anden kvalifikationsrunde i Champions League.
Kvalifikation
Det er altså ikke nok bare at vinde sin hjemmeliga, hvis man ikke spiller i en af de bedste europæiske ligaer – man skal også kæmpe sig gennem Champions League-kvalifikationen for overhovedet at komme til gruppespillet.
Kvalifikationen er delt op i fem runder:
- Indledende runde (4 klubber i alt): Vinderklubberne fra de fire lavest rangerede lande.
- Første kvalifikationsrunde (34 klubber i alt): Vinderklubberne fra de 33 næstlavest rangerede lande, samt vinderen af den indledende runde.
- Anden kvalifikationsrunde er delt op i to grene:
- Champion (20 klubber i alt): Vinderklubberne fra land #15, #16 og #17, samt 17 vindere af den første kvalifikationsrunde.
- Liga (6 klubber i alt): Klubberne, der har fået andenpladser i land #10, #11, #12, #13, #14 og #15.
- Tredje kvalifikationsrunde er delt op i to grene:
- Champion (12 klubber i alt): Vinderklubberne fra land #13 og #14, samt 10 vindere fra Champion-grenen af anden kvalifikationsrunde.
- Liga (8 klubber i alt): Klubberne, der har fået andenpladser i land #7, #8 og #9, klubberne, der har fået tredjepladser i land #5 og #6, samt 3 vindere fra Liga-grenen af anden kvalifikationsrunde.
- Playoff-runden er delt op i to grene:
- Champion (8 klubber i alt): Vinderklubberne fra land #11 og #12, samt 6 vindere fra Champion-grenen af tredje kvalifikationsrunde.
- Liga (4 klubber i alt): Vinderklubberne fra Liga-grenen af tredje kvalifikationsrunde.
Det kræver lige, at man holder tungen lige i munden, men resultatet er altså, at der afslutningsvis vil være seks hold, der går videre fra kvalifikationen til gruppespillet; de fire vindere fra Champion-grenen af playoff-runden og de to vindere fra Liga-grenen af playoff-runden.
Ligastadie
Tidligere har Champions League bestået af et gruppespil, men fra 2024/25 er man gået over til et ligastadie.
Her spiller de 36 klubber mod hinanden i én stor gruppe, som vi kender det fra Superligaen og andre nationale fodbodlligaer. Forskellen er blot, at ikke alle hold møder hinanden. I stedet møder hvert hold 8 modstandere i løbet af sæsonen – én gang på udebane og én gang på hjemmebane.
De 8 modstandere findes ved at opdele de 36 hold i fire seedings, hvorfra to hold trækkes som modstander for hvert hold. Dermed får klubberne mulighed for at teste sig selv mod en bredere vifte af klubber, og der er større chance for at store hold møder hinanden tidligt i turneringen.
Når ligastadiet er slut, går de 8 højestrangerede hold videre til knockoutfasen. Holdene på 9. – 24. pladserne spiller en playoff om de sidste 8 pladser i knockoutfasen og holdene på 25. – 36. pladserne elimineres fra turneringen.
Knockout
Når ligastadiet og playoffkampene er afsluttet, er der 16 hold tilbage, som nu skal møde hinanden i en knockout. Det vil sige, at der først afholdes 8.-delsfinale, kvartfinale, semifinale og til sidst en finale mellem de tilbageværende hold.
I 1/8-finalen matches playoff-vinderne med de 8 højestrangerede hold, der gik direkte videre til knockoutfasen.
Præmiepenge i Champions League
Det handler om langt mere end prestige, når europæiske fodboldklubber kæmper om pladserne i Champions League. Eftersom det er verdens mest sete turnering i klubfodbold, er belønningerne for deltagelse og præmier for topplaceringer også derefter. Det kan med andre ord have en afgørende betydning for klubbernes økonomi at deltage i og i særdeleshed at vinde Champions League.
Som det fremgår af denne skrivelse fra UEFA, dateret den 22. marts 2024, bliver der i alt fordelt 2.467.000.000 euro (svarende til cirka 18,4 milliarder kroner) mellem deltagerne i Champions League 2024/25. Se nedenstående tabel for den eksakte fordeling af de mange penge:
Forudsætning | Præmie (euro) | Præmie (kroner) |
---|---|---|
Eliminering i playoff-runden | 4.290.000 euro | 32.005.000 kr. |
Deltagelse i ligafasen | 18.620.000 euro | 138.919.000 kr. |
Vundet kamp i ligafasen | 2.100.000 euro per sejr | 15.667.000 kr. per sejr |
Uafgjort kamp i ligafasen | 700.000 euro per uafgjort kamp | 5.222.000 kr. per uafgjort kamp |
Bonus til #1 – #8 i ligafasen | 2.000.000 euro | 14.921.000 kr. |
Bonus til #9 – #16 i ligafasen | 1.000.000 euro | 7.460.000 kr. |
Kvalifikation til knockout playoffs | 1.000.000 euro | 7.460.000 kr. |
Kvalifikation til 16.-delsfinalen | 11.000.000 euro | 82.067.000 kr. |
Kvalifikation til kvartfinalen | 12.500.000 euro | 93.258.000 kr. |
Kvalifikation til semifinalen | 15.000.000 euro | 111.908.000 kr. |
Kvalifikation til finalen | 18.500.000 euro | 138.020.000 kr. |
Vinder af Champions League | 6.500.000 euro | 48.493.000 kr. |
Udover ovenstående, betales der også penge til klubberne baseret på deres hjemlands TV-stationers bidrag til den overordnede reklameindtægt for sæsonen i Champions League.
Danske klubber i Champions League
Selvom Danmark ikke kan lægge navn til en Champions League-sejr, så lykkes det fra tid tl anden for vinderen af Superligaen at gå videre fra kvalifikationen til gruppespillet. Senest er det sket i 2023/24, hvor FCK spiller i Gruppe A sammen med Bayern München, Galatasaray og Manchester United.
Klub | Sæsoner i Champions Leagues gruppespil |
---|---|
FC København | 2006/07, 2010/11, 2013/14, 2016/17, 2022/23, 2023/24 |
AaB | 1995/96, 2008/09 |
FC Midtjylland | 2020/21 |
FC Nordsjælland | 2012/13 |
Brøndby IF | 1998/99 |
Tidligere Champions League-vindere
Som det fremgår af tabellen i nedenstående afsnit, er det meget de samme klubber, der vinder Champions League år efter år. Særligt spanske hold som Real Madrid og F.C. Barcelona, italienske AC Milan og tyske Bayern München går igen adskillige gange i vindertabellen.
Sæson | Vinder | Land |
---|---|---|
2023/24 | Real Madrid | Spanien |
2022/23 | Manchester City | England |
2021/22 | Real Madrid | Spanien |
2020/21 | Chelsea | England |
2019/20 | Bayern München | Tyskland |
2018/19 | Liverpool | England |
2017/18 | Real Madrid | Spanien |
2016/17 | Real Madrid | Spanien |
2015/16 | Real Madrid | Spanien |
2014/15 | F.C. Barcelona | Spanien |
2013/14 | Real Madrid | Spanien |
2012/13 | Bayern München | Tyskland |
2011/12 | Chelsea | England |
2010/11 | F.C. Barcelona | Spanien |
2009/10 | Inter Milan | Italien |
2008/09 | F.C. Barcelona | Spanien |
2007/08 | Manchester United | England |
2006/07 | AC Milan | Italien |
2005/06 | F.C. Barcelona | Spanien |
2004/05 | Liverpool | England |
2003/04 | Porto | Portugal |
2002/03 | AC Milan | Italien |
2001/02 | Real Madrid | Spanien |
2000/01 | Bayern München | Tyskland |
1999/00 | Real Madrid | Spanien |
1998/99 | Manchester United | England |
1997/98 | Real Madrid | Spanien |
1996/97 | Borussia Dortmund | Tyskland |
1995/96 | Juventus | Italien |
1994/95 | Ajax | Holland |
1993/94 | AC Milan | Italien |
1992/93 | Marseille | Frankrig |
1991/92 | F.C. Barcelona | Spanien |
1990/91 | Red Star Belgrade | Jugoslavien (Serbien) |
1989/90 | AC Milan | Italien |
1988/89 | AC Milan | Italien |
1987/88 | PSV Eindhoven | Holland |
1986/87 | Porto | Portugal |
1985/86 | Steaua București | Rumænien |
1984/85 | Juventus | Italien |
1983/84 | Liverpool | England |
1982/83 | Hamburger SV | Tyskland |
1981/82 | Aston Villa | England |
1980/81 | Liverpool | England |
1979/80 | Nottingham Forest | England |
1978/79 | Nottingham Forest | England |
1977/78 | Liverpool | England |
1976/77 | Liverpool | England |
1975/76 | Bayern München | Tyskland |
1974/75 | Bayern München | Tyskland |
1973/74 | Bayern München | Tyskland |
1972/73 | Ajax | Holland |
1971/72 | Ajax | Holland |
1970/71 | Ajax | Holland |
1969/70 | Feyenoord | Holland |
1968/69 | AC Milan | Italien |
1967/68 | Manchester United | England |
1966/67 | Celtic | Skotland |
1965/66 | Real Madrid | Spanien |
1964/65 | Inter Milan | Italiens |
1963/64 | Inter Milan | Italien |
1962/63 | AC Milan | Italien |
1961/62 | Benfica | Portugal |
1960/61 | Benfica | Portugal |
1959/60 | Real Madrid | Spanien |
1958/59 | Real Madrid | Spanien |
1957/58 | Real Madrid | Spanien |
1956/57 | Real Madrid | Spanien |
1955/56 | Real Madrid | Spanien |
Ofte stillede spørgsmål om Champions League
Champions League er en europæiske fodboldturnering for de bedste klubber i de 55 deltagerlande, hvor vinderen bliver udnævnt som Europamester i klubfodbold.
Real Madrid, der normalt spiller i den spanske førstedivision, La Liga, er den klub, der har vundet Champions League flest gange med i alt 15 sejre. Andenpladsen har AC Milan, der har vundet i alt 7 gange.
Der er i alt 83 klubber, der spiller i Champions League, men der er kun 36 af dem, der når til gruppespillet. De resterende bliver sorteret fra allerede under kvalifikationsrunderne.
Reglerne for kvalificering til Champions League kan godt være en anelse komplicerede, men helt grundlæggende, er det de bedste hold i hjemmeligaerne (såsom Superligaen og Premier League), der får en plads i Champions League.