For første gang åbner UEFA op for deres nye klubturnering, Conference League, der træder til som ny ´lillebror´ til Europa League- og Champions League-turneringerne.
UEFA i første omgang valgt at Conference League starter fra 2021/22 sæson og skal køre minimum tre sæsoner.
Formålet med at indføre denne nye Conference League er at sikre at flere klubber får chancen for at komme ud på internationale opgaver.
Og det bliver med dansk deltagelse, da vi denne gang har chancen for at heppe på Superliga-klubberne FC København og Randers FC, der begge træder ind i årets Conference League-gruppespil.
Der er i alt 32 Conference League-hold i fordelt i de 8 grupper, hvilket sender klubber ud i 6 spillerunder i gruppespillet før vi når til knockout-fasen.
I Conference League kan vi også følge en række mindre kendte klubber, som vi normalt ikke får lov til at opleve på den internationale scene og måske vi får nogle overraskelser undervejs i turneringen. Det bliver ikke kedeligt og så må vi se hvad f.eks. klubber som Alashkert fra Armenien eller slovenske Mura kan udrette i deres Conference League-kampe.
Der er naturligvis også mere velkendte storklubber med i turneringen som italienske Roma og engelske Tottenham med den danske landsholdsprofil Pierre-Emile Højbjerg blandt de bærende stjerner.
De danske hold
Hovedfokus vil nok være på de danske mandskaber, Randers og FC København, og vi kan håbe på at de begge vil kvalificere sig videre fra gruppespillet og nå langt i knockout-fasen.
Det kan dog blive en svær opgave, da der efter gruppespillet vil blive tilføjet gruppe-treerne fra Europa League-turneringen i knockout-play off kampe.
Vi ved endnu ikke, hvordan fodboldfansene og tv-seerne vil tage imod Conference League. Vil det blive en succes eller vil den blive den drukne i bunken af mere interessante topkampe i Champions League og Europa League?
Det bliver spændende at følge med i og vi kan se frem til at første runde i årets Conference League-gruppespil bliver fløjtet i gang den 14. september og den store Conference League-finale bliver afviklet den 25. maj 2022 i den albanske hovedstad Tirana.
Gruppe A:
LASK
Maccabi Tel-Aviv
Alashkert
HJK Helsinki
Gruppe B:
Gent
Partizan Beograd
Flora Tallinn
Αnorthosis Famagusta
Gruppe C:
Roma
Zorya Luhansk
CSKA Sofia
Bodø/Glimt
Gruppe D:
AZ Alkmaar
Cluj
Jablonec
Randers FC
Gruppe E:
Slavia Prag
Feyenoord
Union Berlin
Maccabi Haifa
Gruppe F:
FC København
PAOK
Slovan Bratislava
Lincoln Red Imps
Gruppe G:
Tottenham
Rennes
Vitesse
Mura
Gruppe H:
Basel
Qarabag FK
Kairat Almaty
Omonia Nicosia
Conference League 2021/22: Turneringsstruktur
Kvalifikationen startede allerede 8. juli, og består af tre indledende runder og så afsluttende med en play off-runde.
Gruppespillet med de 6 spillerunder kører fra 14. september til den 9. december og så vil der blive afviklet play off-kampe mellem gruppe-toerne og så de otte gruppe-treere fra Europa League-gruppespillet.
Disse kampe bliver spillet den 17. og den 24. februar.
Herefter følger ottendedelsfinalerne den 10. og 17. marts, kvartfinalerne spilles den 7. og 14. april og så er der første runde i semifinalerne den 28. april, mens returopgør bliver afviklet den 5. maj.
Finalen bliver afviklet den 25. maj i den albanske hovedstad Tirana.