Mens fodboldfeberen raser over Europa, er det tid til et lille afbræk med det største løb i cykelkalenderen. Sommeren har ramt os og det betyder, at de stærkeste og mest prominente ryttere i cykelsporten er klar til at give en forestilling man sent vil glemme ved Tour de France 2024.
Denne version af det 3 ugers lange etapeløb starter i Florence i Italien, og grundet foreberedelserne til OL i Paris, slutter Tour de France for første gang nogensinde i Nice – og ikke i Paris.
Tour de France løber af stablen den 29. juni klokken med neutraliseret start klokken 12:00. Vil du se med? Så se vores Tour de France TV-guide eller læs vores guide til Tour de France streaming.
Info om løbet
Tour de France er et af de mest berømte cykelløb i verden, som blev afholdt for første gang i 1903 og som nu er en af de mest prestigefyldte begivenheder i cykelsporten.
Løbet strækker sig over tre uger og består af 21 etaper, der varierer fra flade strækninger til udfordrende ruter gennem bjergene.
Både hold og individuelle ryttere kæmper om sejren i forskellige trøjer, herunder den gule trøje til den samlede vinder af klassementet.
Tour de France er kendt for sine dramatiske øjeblikke, taktiske manøvrer og den unikke atmosfære, som tilskuere langs ruten bidrager til.
Som så ofte før, starter løbet uden for Frankrig – denne gang i det nordlige Italien – hvorefter de resterende etaper bliver cyklet i Frankrig. Trods den ellers normale start, ender løbet i Nice, fremfor på Champe Élysées i Paris.
Forhåndsfavoritter ved Tour de France 2024
Tadej Pogacar
Tadej Pogacar er kendt for sin imponerende evne til bjergkørsel og enkeltstarter. Den unge slovener begyndte sin cykelkarriere som juniorrytter og har siden imponeret med sine resultater i mange forskellige cykelløb, og kører i dag for UCI World Team-holdet UAE Team Emirates.
Pogacar fik sit store gennembrud i 2020, da han vandt Tour de France i en alder af kun 21 år. Han bar den gule trøje på flere etaper og vandt også bjergtrøjen og ungdomstrøjen på samme tid.
Siden er han i den grad blevet international anerkendt for sit talent, sin beslutsomhed og sin evne til at klare sig godt i forskellige terræner. Med flotte præstationer år efter år betragtes han som en af de mest lovende cykelryttere i nyere tid.
De sidste to år har Tadej Pogacar stået i skyggen af Jonas Vingegaard, der vandt Tour de France i både 2022 og 2023. Det tyder dog på, at det kommer til at ændre sig i år. Pogacar har haft et godt forår, hvor han smadrede alt og alle i Giro d’Italia, og det er også blevet til en sejr i Liége-Bastogne-Liége, hvilket understreger hans allround-kvaliteter.
Jonas Vingegaard
Den dobbelte danske Tour-vinder, Jonas Vingegaard, har vist sit talent i bjergene og som en utrolig stærk klatrer. Han har opnået succes i flere etapeløb og har vist sig som en af de bedste etapeløbsryttere i nyere tid. Han kører for UCI WorldTeam-holdet Team Visma.
Vingegaard fik sit store gennembrud under Tour de France i 2021, hvor han imponerede ved at slutte på andenpladsen i det samlede klassement. Han vandt også enkeltstartetapen og bar den hvide trøje som bedste unge rytter. Vingegaard anses for at være den mest lovende danske cykelryttere i årets felt.
Hans forår bød på et forfærdelig styrt i april måned, hvor han punkterede en lunge, og brækkede flere ribben og et kraveben. Der har derfor været stor tvivl om hans deltagelse i årets Tour, men han har fået godkendelse til at stille op.
Der stilles dog stadig stort spørgsmål til hans form og om han har haft tid nok til at komme sig. Alligevel har bookmakerne ham som en af storfavoritterne til årets Tour de France, hvor Jonas Vingegaard skal forsøge at forsvare tronen.
Remco Evenepoel
Evenepoel er kendt for sin stærke kørsel i enkeltstarter og sit potentiale som en allround rytter.
Han har haft en imponerende start på sin professionelle cykelkarriere og har allerede opnået flere store resultater. Han vandt blandt andet Vuelta a Espana i 2022 og to etaper i Giro d’Italia 2023.
Remco Evenpoel har været en af de mest omtalte talenter i cykelsporten og forventes at være en af de dominerende kræfter i feltet i årene fremover. Han har allerede vist, at han har potentiale til at vinde store løb, men har stadig til gode at vise det frem til det største etapeløb af dem alle, Tour de France.
Hvem vinder trøjer ved Tour de France 2024?
Førertrøjen (Gul)
Årets Tour de France bliver spændende.
Sidste år vandt danske Jonas Vingegaard, men han har været ude hele foråret og med Remco Evenepoel og Primoz Roglics skifte, er der pludselig flere podiekandidater at vælge imellem.
Det er dog fortsat Tadej Pogacar, der må anses som værende favorit til at vinde den gule trøje og stå øverst på podiet ved Tour de France 2024.
Pointtrøjen (Grøn)
Den grønne trøje tilhører som regel sprinterne og man vil derfor oftest have en sprinter som forhåndsfavorit.
Sidste års vinder, Jasper Philipsen, er igen i år topfavorit til at tage flest point over 21 daage. Men også danske Mads Pedersen kunne blive en kandidat til at være iført pointtrøjen, når målstregen krydses i Nice.
Ungdomstrøjen (Hvid)
For første gang i et par år er der for alvor spænding om den hvide trøje, da Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard nu begge er blevet for gamle til at vinde den. Tadej Pogacar vandt den sidste år, hvilket også blev hans sidste gang, og før da vandt Vingegaard.
Der er flere gode bud på en potentiel vinder af ungdomstrøjen, men Remco Evenepoel og Carlos Rodriguez er de klare forhåndsvaoritter til at tage den. Derudover er der også prominente navne som Matteo Jorgenson og Juan Ayuso, som kan bringe sig i spil.
Bjergtrøjen (Prikket)
Bjergtrøjen vil sandsynligvis lande hos en af de fire favoritter til at vinde løbet og hos den rytter, der vil forsøge at vinde etaperne
Hvem det reelt bliver er svært at svare på, men som altid er Tadej Pogacar favorit til den prikkede trøje ved Tour de France, da hans giftige antrit giver ham en fordel i forhold til de andre ryttere, hvis man kører samlet i mål.
Mulighed for dansk etapesejr
Der er stor chance for danske etapesejre i dette års Tour de France.
Først og fremmest har vi klassementsfavoritten Jonas Vingegaard, der skal forsvare sin titel fra de sidste to år. Der er tvivl omkring hans form, men hvis han skal forsøge sig i år, bliver det med sandsynlighed en etapesejr i vente.
Mads Pedersen har tidligere kørt en enkelt etape i den hvide trøje og har 2 etaper i Touren på CV’et fra henholdsvis 2022 og 2023. Så det er slet ikke utænkeligt, at Mads Pedersen kan hive en dansk etapesejr i land igen i år ved Tour de France.
Derudover har vi også ryttere som Martin Skjelmose og Jakob Fuglsang, der kan forsøge sig i det mere kuperede og bjergberige terræn.
Podiepladser i Tour de France
Tour de France tiltrækker de bedste ryttere og udover tidligere store ryttere igennem tiden som Jacques Anquetil, Bernard Hinault, Eddy Merckx, Miguel Indurain, der alle har vundet løbet fem gange, har podiepladserne set således ud i de sidste 10 år.
År | 1. plads | 2. plads | 3. plads |
---|---|---|---|
2014 | Vincenzo Nibali | Jean-Christophe Péraud | Thibaus Pinot |
2015 | Chris Froome | Nairo Quintana | Alejandro Valverde |
2016 | Chris Froome | Romain Bardet | Nairo Quintana |
2017 | Chris Froome | Rigoberto Úran | Romain Bardet |
2018 | Geraint Thomas | Tom Dumoulin | Chris Froome |
2019 | Egan Bernal | Geraint Thomas | Steven Kruijswijk |
2020 | Tadej Pogacar | Primoz Roglic | Richie Porte |
2021 | Tadej Pogacar | Jonas Vingegaard | Richard Carapaz |
2022 | Jonas Vingegaard | Tadej Pogacar | Geraint Thomas |
2023 | Jonas Vingegaard | Tadej Pogacar | Adam Yates |