Onsdag d. 15. juni er der igen fokus på Gruppe A, hvor Rumænien møder Schweiz kl. 18.00 på Parc des Princes i Paris. PSGs hjemmebane danner rammen om dette brag, hvor Schweiz kan spille sig videre til knockout-fasen med en sejr, mens det for alvor ser dystert ud for rumænerne, hvis det ikke bliver til point i dette opgør.
Læs optakt til kampen og se odds på Rumænien vs Schweiz i denne optakt, eller spring direkte til bet365, hvor du finder flere end 125 odds-markeder på Rumænien vs Schweiz.
Spil på kampen hos bet365.dk >>
Bookmakeren bet365 har flotte odds på Rumænien vs Schweiz. Her får du odds 3.25 på Rumænien, mens der er odds 2.45 på Schweiz og 3.20 på uafgjort. Kampen vises på DR1 med optakt fra EM studiet på Bryggen fra kl. 17.30.
Se flere udvalgte odds på kampen herunder fra bet365. Disse odds opdateres i real time helt frem til kick off på Parc des Princes i den franske hovedstad.
Optakt: Rumænien vs Schweiz
De fleste havde forventet at det rumænske landshold ville blive kørt midtover af franskmændene i åbningskampen ved EM 2016, men den erfarne 65-årige rumænske landstræner Anghel Iordanescu, havde fået godt styr på sine tropper til den første kamp og ydede brag modstand mod Frankrig. Således skulle der lidt af et lykketræf til, før Frankrigs Payet fik sendt bolden i kassen med et dommedagshug fra distancen kort før tid. I øvrigt var der måske også frispark på Rumæniens målmand Tatarusanu ved Frankrigs første mål, men målet fik lov at stå.
Mens Rumænien stod godt defensivt i størstedelen af kampene, kneb det anderledes med at skabe de helt store åbne målchancer i den anden ende, og således skulle der også et straffespark til, før Rumænien kom på måltavlen. Et straffespark der så både klodset og unødvendigt ud.
Der hersker dog ingen tvivl om, at Rumænien har masser at komme med ved denne slutrunde, og der venter Schweiz en svær kamp onsdag aften i Paris. Bogdan Stancu konverterede straffesparket for Rumænien mod Frankrig, og angriberen fra tyrkiske Genclerbirligi er også rumænsk favorit som første målscorer i kampen mod Schweiz sammen med centerforward Claudiu Keseru. Stancu kan spilles til odds 7.50, mens der er odds 8.00 på Keseru, som kan få debut ved EM i Frankrig da han ikke kom på banen i åbningskampen.
Rumænien har hårdt brug for alle tre point her, hvis man vil have en god chance for videre avancement, mens Schweiz kan tage et stort skridt mod 1/8-finalerne med bare ét point.
Kan Schweiz nøjes med ét point?
Schweiz fik en god start på EM, da det blev til en fuldt fortjent 1-0 sejr over Albanien i den første kamp i gruppe A. Albaniens målmand lavede en fæl kikser allerede i kampens femte minut, og Fabian Schär steg til vejr og udnyttede blunderen ved at pande bolden i æsken.
Efterfølgende stod der Schweiz på det meste, og da Albanien så ydermere fik Lorik Cana udvist for hånd på bolden og dermed kampens andet gule kort, var der reelt aldrig spænding om kampens udfald. Og dog. Albanien var enkelte gange tæt på at stjæle det ene point trods at være 10 mod 11, hvilket i den grad fik schweizernes forsvar til at minde om en hullet ost, men Schweiz havde samtidigt med sine 13 afslutninger mod mål masser af chancer til at gøre det til 2-0 og dermed lukke kampen.
Nu har Schweiz alletiders chance for at kunne sikre sig videre avancement ved EM allerede efter anden kamp, men det kræver en sejr over Rumænien. I tilfælde af uafgjort, vil Schweiz have fire point, hvilket formentlig er nok til at sende dem videre som én af de bedste 3’ere i grupperne. Samtidigt er andenpladsen også opnåelig med kun fire point, men det kræver dog at Frankrig slår Albanien og at Albanien slår Rumænien i tredje spillerunde i gruppespillet. Dermed vil det nemlig være ligegyldigt, hvis Schweiz skulle tabe til Frankrig i den sidste kamp.
Vi føler os dog overbeviste om, at Schweiz går efter at vinde denne kamp, og dermed en sikker plads i 1/8-finalerne, og sammenligner man de to mandskaber, har Schweiz da også på papiret et langt mere kompetent trup med flere store profiler og talenter end Rumænien.
Centerforward Seferovic samt de to fløje Mehmedi og Shaqiri er favoritterne til at score første mål i kampen hos schweizerne, hvor der er hhv. odds 6.50 og 7.00 på de tre spillere.
Spil på EM-kampene hos bet365.dk >>