I går meldte NHL-spilleren Oliver Bjorkstrand sin ankomst i den danske VM trup. Det betyder, at der nu er styr på, hvem som skal repræsentere Danmark, når det hele løber af stablen i morgen (fredag den 4. maj). Danmark møder Tyskland i åbningskampen. Det er en rigtig rutineret trup, som står klar til at give tyskerne kamp til stregen.

Sportschef for Danmarks Ishockey Union (DIU) Jesper Duus håber på, at Danmark kan gøre god figur i gruppespilet. Hvis det lykkedes, kan de forhåbentlig spille sig videre til knockout-kampene.

– Vi får internationalt rutinerede spillere ind i en rigtig stærk og bred trup, som er blandt de stærkeste, vi på papiret har stillet til et VM, hvis vi kigger på meritter og erfaring. Vi kan gøre os forhåbninger om et godt resultat i puljespillet, og glæder os i den grad til at spille åbningskamp på fredag mod Tyskland, udtaler Jesper Duus ifølge ishockey.dk.

Oliver Bjorkstrand er glad for at kunne trække den røde trøje over hovedet. Derudover ser han frem til en spændende slutrunde. Også selvom han har kontraktudløb med Columbus Blue Jackets efter denne sæson. Det betyder, at han lige pt. er arbejdsløs.

– Det er selvfølgelig ikke nogen nem beslutning, når jeg ikke har nogen kontrakt for den kommende sæson. Men det har været en god og betryggende proces at få forsikringen på plads med DIU, og jeg har haft et brændende ønske om at være med i år. Jeg glæder mig vildt til at trække trøjen over hovedet på fredag, udtaler Oliver Bjorkstrand ifølge ishockey.dk.

Udover Oliver Bjorkstrand er der yderligere to NHL-spillere med i den danske trup. Her er der tale om Frans Nielsen og Frederik Andersen. Det er tre ekstremt rutinerede herrer. De har nemlig tilsammen spillet mere end 1.200 NHL-kampe. Frans Nielsen trækker selvfølgelig størstedelen af læsset. Han står således noteret for næsten 800 kampe i den bedste amerikanske række. Frederik Andersen nærmer sig 300 kampe. Oliver Bjorkstrand har indtil videre spillet lidt mere end 130 kampe.

Ifølge Jesper Duus er Oliver Bjorkstrand en klokkeklar offensiv forstærkning til truppen. Udover at være højreskytte så er han nemlig også målfarlig og bundrutineret på trods af, at han kun er 23 år gammel. Det er altså en tilføjelse med rigtig mange kvaliteter, som der er tale om.

– En fantastisk forstærkning til vores angreb. Det siger sig selv. Oliver er etableret NHL-spiller af den stærke slags, og han er samtidig højreskytte. Han bringer et farligt aspekt ind på holdet med sine målscorerevner. Vi glæder os virkelig til at se ham i Herning, udtaler Jesper Duus ifølge ishockey.dk.

Hos Danske Spil kan man spille på om Danmark rykker ned, om de vinder gruppe B, om de ender i top tre, og om de ender med af løfte trofæet.

 

Bookmaker is inactive

 

Den danske trup til VM i ishockey

Postion Nummer Navn Side Klub
Målmand 30 Frederik Andersen Venstre Toronto
Målmand 32 Sebastian Dahm Venstre Iserlohn
Målmand 39 George Sørensen Venstre Södertälje
Forsvar 5 Daniel Nielsen Højre Herning
Forsvar 6 Stefan Lassen Venstre Pelicans
Forsvar 15 Matias Lassen Venstre Malmö Redhawks
Forsvar 25 Oliver Lauridsen Venstre Jokerit
Forsvar 28 Emil Kristensen Højre KooKoo
Forsvar 36 Philip Larsen Højre Salavat Yulaev Ufa
Forsvar 41 Jesper Jensen Aabo Venstre Jokerit
Forsvar 48 Nicholas B. Jensen Venstre Bremerhaven
Angreb 9 Frederik Storm Venstre Malmö Redhawks
Angreb 11 Patrick Bjorkstrand Venstre Nürnberg
Angreb 12 Mads Christensen Venstre Red Bull München
Angreb 17 Nicklas Jensen Venstre Jokerit
Angreb 29 Morten Madsen Venstre Karlskrona HK
Angreb 33 Julian Jakobsen Venstre Aalborg Pirates
Angreb 38 Morten Poulsen Venstre HC Innsbruck
Angreb 40 Jesper Jensen Venstre Brynäs
Angreb 43 Nichlas Hardt Venstre Malmö Redhawks
Angreb 50 Mathias Bau Hansen Venstre Hershey Bears
Angreb 51 Frans Nielsen Venstre Detroit Red Wings
Angreb 60 Patrick Russell Højre Bakersfield Condors
Angreb 72 Nicolai Meyer Venstre Troja-Ljungby
Angreb 93 Peter Regin Venstre Jokerit
Angreb Oliver Bjorkstrand Højre Columbus Blue Jackets

 

Hvem er de store danske stjerner?

Målmand

Der er overhovedet ingen tvivl om, hvem det er som skal vogte det danske bur. Frederik Andersen har nemlig gjort det intet mindre end fremragende for først Anaheim Ducks og nu Toronto Maple Leafs i NHL. Andersen kan bedst beskrives som en sand arbejdshest, og det viser hans to sidste sæsoner da også meget godt. Her noterede han sig nemlig for 66 kampe i grundspillet og var med til at spille Toronto Maple Leafs videre til playoffs begge år. Da Toronto blev elimineret af Boston Bruins over syv kampe, så var han heldigvis tilgængelig for den danske landstræner. Han er i øvrigt født og opvokset i Herning, så det må uden tvivl give ham en masse ekstra motivation og incitament til at vise sig frem i Jyske Bank Boxen.

 

Forsvar

Det danske forsvar har efterhånden spillet sammen i en hel del år. To-meter-maden Oliver Lauridsen skal hjælpe med at beskytte målet, og han har blandt andet en fortid hos Philadelphia Flyers i NHL, men spiller nu for finske Jokerit. Derudover har Philip Larsen også haft en rigtig god sæson for Salavat Yulayev Ufa i KHL. Han lavede nemlig 11 mål og 38 point, hvilket begge er ny personlig rekord som professionel. Både Larsen og Lauridsen kommer til at være instrumentale i den danske defensiv, og de skal sammen med rutinerede herrer såsom Daniel Nielsen, Jesper Jensen Aabo og Stefan Lassen sørge for at modstanderne ikke får pucken i nettet.

 

Angreb

Også i angrebet er der god erfaring hos de danske drenge, selvom fraværet af Morten Green selvfølgelig efterlader et stort tomrun. Green valgte at stoppe på landsholdet efter sidste års verdensmesterskaber, og den tidligere kaptajn kommer uden tvivl til at blive savnet. Til gengæld kommer Frans Nielsen til at blive uhyre vigtig for Danmarks offensiv. Nielsen er bundrutineret og har tonsvis af erfaring fra den allerøverste hylde, da han blandt andet har været fast mand hos New York Islanders i næsten et årti. Selvom han efterhånden er blevet 34 år gammel, så er han stadig den helt store stjerne. Mathias Bau Nielsen har også haft en imponerede debutsæson for Hershey Bears i AHL.

Man skal heller ikke overse Julian Jakobsen, som var med til at sikre Aalborg Pirates deres første danske mesterskab siden 1981. Jakobsen lavede 12 mål og 39 assists i guldsæsonen. Nicklas Jensen er også vendt tilbage til truppen, og han spillede en stor rolle ved VM i 2016, hvor han lavede fem mål og syv point. Jensen kunne ikke kæmpe sig på holdet hos New York Rangers, og derfor skiftede han til Finland og KHL, hvor han tørner ud for Jokerit. Patrick Russell bliver bare bedre og bedre, og han har lige færdiggjort sin anden sæson for Bakersfield Condors. Hans nordamerikanske spillestil kan godt gå hen og blive vigtig.

Morten Poulsen og Jesper Jensen er bundrutinerede, og de giver god bredde i angrebet. Derudover har Nichlas Hardt scoret nogle ekstremt vigtige mål de sidste par år. Peter Regin, Nicolai Meyer, Mads Christensen, Patrick og Oliver Bjorkstrand er også værd at nævne.

 

Bookmaker is inactive