Her spilles VM-kampene
VM skal spilles på 12 forskellige stadions i 11 forskellige russiske byer. Alle arenaerne ligger i den vestlige del af Rusland, hvorfor det kun er en lille del af det enorme land, der får lov til at tage del i VM-festen.
Få 2.000 kroner i VM bonus hos Cashpoint
Få 1.500 kroner i VM bonus hos Unibet
Luzhniki, Moskva
Luzhniki er det mest legendariske stadion i Rusland. Det blev bygget i 1954, og har været Sovjetunionen og Ruslands nationalstadion lige siden. Før Sovjetunionens fald hed det Lenin Stadion, men det fik efterfølgende nyt navn. Foran stadionet står stadig en gigantisk statue af Sovjetunionens fader.
Siden opførelsen en lang række store sportsbegivenheder blevet afholdt på Luzhniki. I 1980 var det vært for sommer-OL, i 1999 for UEFA Cup-finalen i mellem Parma og Marseille og i 2008 Champions League-finalen i mellem Manchester United og Chelsea.
Når finalen er færdiggjort på Luzhniki, slutter det sig til en eksklusiv klub af stadions, der har lagt græs til sommer-OL, VM-finale og Champions League-finale. Udover Luzhniki tæller denne klub Stadio Olimpico i Rom, Olympiastadion i Berlin og München samt Wembley i London.
Stadionet skal ved VM lægge græs til syv kampe. Dette er fire gruppespilskampe, heriblandt åbningskampen, en ottendelsfinale, en semifinale og en finale.
Spartak Stadion, Moskva
Spartak Stadion går til daglig under navnet Otkritie Arena, men det skifter navn forud for VM. FIFA tillader nemlig ikke sponsornavne ved slutrunder, hvorfor banken Otkritie altså må afgive sponsornavnet for en kort stund.Som navnet af stadionet, og det smukke ydre, afslører, er stadionet normalt hjem for storklubben Spartak Moskva. Stadionet stod færdigt i 2014, og det er blandt de allersmukkeste i Rusland. Ydersiden er inspireret af diamanten i Spartaks logo, og stadionet indeholder alt, som et moderne stadion skal have.
For Spartak-fans er det dog meget mere end blot et stadion, det er et hjem. Lige siden klubben blev dannet i 1922, har den nemlig rykket rundt på forskellige stadions i Moskva, men aldrig haft sit eget stadion. Det fik de endelig i 2014, hvilket betød ufattelig meget for fansene.
Stadionet blev også brugt ved Confederations Cup, og det skal ved VM lægge græs til fem kampe. Fire i gruppespillet og en ottendedelsfinale.
Skt. Petersborg Stadion, Skt. Petersborg
Stadionet i Skt. Petersborg ligesom Spartak Stadion tvunget til at skifte navn under VM. I daglig tale refereres det til som Krestovski, men under VM vil det blive kaldt Skt. Petersborg Stadion. Efter slutrunden forventes det, at stadionet officielt skifter navn til Gazprom Arena efter hjemmeholdet Zenit Skt. Petersborgs ejer og hovedsponsor.
Stadionet blev taget i brug i begyndelsen af 2017, og det er i sandhed en smuk arena. Dette manglede dog også bare, da byggeriet har været i gang siden 2007, og stadionet er for længst blevet verdens dyreste. Siden byggeriet begyndte er stadionet blevet ramt af den ene skandale efter den anden, fra slavelignende arbejdsforhold og nordkoreanske tvangsarbejdere til en vibrerende bane og korruptionsanklager.
Det var i øvrigt det primære stadion ved Confederations Cup, hvor både åbningskampen og finalen blev afviklet i Skt. Petersborg.
Ved VM i 2018 skal stadionet afholde syv kampe. Fire gruppespilskampe, en af dem med russisk deltagelse, en ottendedelsfinale, en semifinale og bronzekampen.
Kaliningrad Stadion, Kaliningrad
Stadionet i Kaliningrad er det vestligste ved slutrunden. Kaliningrad er en russisk eksklave, der ligger i mellem Polen og Litauen. Indtil 1946 var byen kendt som Königsberg, hvorefter det blev omdøbt til det nuværende navn til ære for det sovjettiske statsoverhovedet, Mikhail Kalinin.Stadionet bliver efter VM hjem for Baltika Kaliningrad, der til daglig spiller i den næstbedste russiske række.
I alt fire gruppespilskampe skal spilles på Kaliningrad Stadion ved VM.
Kazan Arena, Kazan
Stadionet i Kazan var det første af de 12 VM-stadions, der blev bygget færdigt. Det er til daglig hjem for den lokale storklub, Rubin Kazan, men er allerede blevet brugt til flere store sportsbegivenheder. I 2013 blev der afholdt sommer-Universiade på stadionet, og i 2015 blev det taget i brug, da Kazan var vært for VM i svømning. Derudover har det også afholdt en russisk pokalfinale i fodbold, miens det også var i brug ved Confederations Cup.
Ved VM skal det afholde seks kampe. Fire fra gruppespillet, en ottendedelsfinale og en kvartfinale.
Nisnij Novgorod Stadion, Nisnij Novgorod
Nisnij Novgorod var tidligere kendt som Ruslands Detroit på grund af den heftige bilindustri i byen. Det var her, at størstedelen af Sovjetunionens militære isenkram blev produceret, og i mellem Anden Verdenskrig og Sovjetunionens fald var Nisjnij Novgorod en lukket by af frygt for, at militære hemmeligheder slap ud. Dengang gik byen under navnet Gorkij, opkaldt efter den legendariske russiske forfatter Maksim Gorkij, der var født i byen.I modsætning til de andre russiske værtsbyer har Nisnij Novgorod har ingen stolt fodboldhistorie. Byens stærkeste mandskab, FC Olimpijets, blev dannet i 2015, og de spiller i øjeblikket i Ruslands tredjebedste række. Tidligere var det lokale storhold Volga Nisjnij Novgorod i den bedste række, men klubben gik konkurs i 2016.
Ved VM skal der spilles seks kampe i Nisnij Novgorod. Fire i gruppespillet, en ottendedelsfinale og en kvartfinale.
Samara Arena, Samara
Når Samara Arena står klar i slutningen af 2017, bliver det hjemmebane for det lokale hold Krylya Sovetov, hvilket på dansk betyder Sovjetternes Vinger. I Sovjetæraen var Krylya klubben for arbejderne i luftindustrien, men i dag er klubben ejet af staten.
Krylya spiller til daglig i den bedste russiske række, men de har i de seneste år været noget af et elevatorhold.
Efter VM skifter stadionet navn til Cosmos Arena, da byen har en tæt forbindelse med rummet. Det var nemlig i Samara, at hele Sovjetunionens rumindustri lå, og det var her, at Vostok-raketten, der sendte det første menneske i rummet blev bygget. Efter at Juri Gagarin blev den første mand i rummet boede han i øvrigt i Samara i en periode.
Ved VM skal Samara Stadion afholde fire gruppespilskampe, heriblandt en med Rusland, en ottendedelsfinale og en kvartfinale.
Volgograd Arena, Volgograd
Volgograd gik tidligere under navnet Stalingrad, og det var her, at Sovjetunionen vandt en stor sejr over nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig. Byen fik sit nuværende navn i 1961, efter Stalins død, da landet blev de-staliniseret i et forsøg på at glemme hans forbrydelser imod folket.Fodboldfans husker måske Rotor Volgograd, der i 1995/1996-sæsonen slog Manchester United og Peter Schmeichel ud af UEFA Cuppen på trods af, at Schmeichel ellers kom på tavlen.
Rotor Volgograd gik desværre fallit i 2015, og klubben spiller i disse dage i den tredjebedste række, efter at den blev gendannet i sommeren 2017.
Fire gruppespilskampe bliver afholdt på stadionet ved VM.
Fisjt Olympiske Stadion, Sotji
Stadionet i Sotji blev i første omgang brugt ved vinter-OL i 2014, men det er siden blevet ombygget til et verdensklasse fodboldstadion. Dette beviste stadionet ved Confederations Cup i 2017, imens det også afholdte den russiske pokalfinale samme år.Når VM er færdigspillet, bliver Fisjt Olympiske Stadion det blot andet stadion i verden til at afholde både VM og vinter-OL. Det andet stadion, der har haft denne ære er Stadio Olimpico i Torino.
Der er i øjeblikket ingen professionelle fodboldklubber i Sotji, så stadionet bliver kun brugt ved særlige lejligheder.
Ved VM skal Sotji afholde fire gruppespilskampe, en ottendedelsfinale og en kvartfinale.
Rostov Arena, Rostov-ved-Don
Rostov-ved-Don er den næstsydligste af de 11 værtsbyer. Det er hjembyen for FC Rostov, der i sidste sæson deltog i Champions League, hvor de blandt andet slog mægtige Bayern München. Det bliver da også netop FC Rostov, der flytter ind på stadionet, når det bliver klar.Stadionet er placeret ud til floden Don, og planen er, at en helt ny bydel skal bygges op omkring det på sigt.
Ved VM skal Rostov Arena afholde fire gruppespilskampe og en ottendedelsfinale.
Mordovija Arena, Saransk
Mordovia Arena ligger i byen Saransk små 600 kilometer øst fra Moskva. Byen er hovedstad i Republikken Mordovija, og stadionet bliver hjemmebane for det lokale hold Mordovija Saransk. Klubben frister for tiden en tilværelse i den næstbedste række, men har i flere omgange været oppe i det fineste selskab, og den kan med rette betegnes som en elevatorklub.
Ved VM skal Mordovija Arena afholde fire gruppespilskampe.
Jekaterinburg Central Stadion, Jekaterinburg
Jekaterinburg er Ruslands fjerdestørste by. Den er også hjem til sidste sæsons pokal-finalister, FC Ural, der til daglig huserer i Ruslands fineste selskab.Stadionet blev bygget i 1957, og har siden afholdt tusindvis af sport -og underholdningsarrangementer. I de tidlige år var det en af de vigtigste skøjtearenaer i verden, og det afholdt blandt andet VM i skøjteløb i 1959. I 2004 blev stadionet moderniseret, og forud for VM er det gået i gennem endnu en moderniseringsproces.
Stadionet i Jekaterinburg trak for nylig overskrifter, da et billede af en midlertidig tribune bygget specielt til VM gik viralt. Denne tribune er nemlig bygget udover en gade, og er taget i brug, da stadionet ellers ikke ville møde UEFAs kapacitets-krav.
No comments. pic.twitter.com/95x5gyivgr
— Stefano Conforti (@confortistefano) September 27, 2017
Efter VM bliver stadionet gjort mindre, da Ural ikke har brug for ligeså mange sæder som en VM-kamp.
Stadionet skal ved VM afholde fire gruppespilskampe.