Hvem bliver vinderne og taberne ved folketingsvalget 2022?
Der er trykket på valgknappen og statsminister Mette Frederiksen har besluttet at vi skal til stemmeboksene den 1. november. De seneste meningsmålinger for folketingsvalget viser tæt på dødt løb mellem rød og blå blok, så hvem skal have nøglerne til statsministeriet? Vi præsenterer her bookmakernes odds for Folketingsvalget 2022.
Det kan blive en historisk valggyser, når danskerne skal sætte deres kryds den 1. november til folketingsvalget. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet står til at blive det største parti, men kan de få samlet flertal til at fortsætte i regering eller vil magten svinge over til blå blok, hvor både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Søren Pape Poulsen (K) har meldt sig på banen som statsministerkandidater.
Folketingsvalg 2022: Hvem bliver statsminister?
Det har været en turbulent regeringsperiode for Socialdemokratiet, der stort set har været i krisehåndtering fra første dag med Covid19-pandemien og efterfølgende Ruslands invasion af Ukraine. Og Mette Frederiksen har indledt valgkampen med at åbne op for at de vil stå i spidsen for en bred regering.
Ifølge seneste meningsmåling fra Voxmeter har rød blok samlet 86 mandater, mens blå blok står med 85 mandater. Lars Løkke Rasmussens Moderaterne har udsigt til at få 4 mandater.
Venstre står til at blive største parti i blå blok efter Konservative er gået tilbage. Der er kommet fokus på Søren Pape Poulsen, da der er dukket oplysninger frem om hemmeligholdte ministermøder i den Dominikanske Republik samt mistænkeligt forløb omkring voldssagen med eksmanden Josue Vasquez. Det kan være med til at Jakob Ellemann-Jensen nu igen står som det største dyr på den blå savanne.
Odds på næste statsminister
Mette Frederiksen (S): odds 2,05 hos Unibet
Jakob Ellemann-Jensen (V): odds 3,25 hos Danske Spil
Søren Pape Poulsen (K): odds 3,50 hos Danske Spil
Folketingsvalg 2022: Odds på partierne
Socialdemokratiet får over 24,5 % af stemmerne: odds 1,85 hos Unibet | ||
Socialdemokratiet får under 24,5 % af stemmerne: odds 1,85 hos Mr.Green |
Venstre får over 14,5 % af stemmerne: odds 1,85 hos LeoVegas | ||
Venstre får under 14,5 % af stemmerne: odds 1,85 hos Unibet |
Konservative får over 12,5 % af stemmerne: odds 2,00 hos Unibet | ||
Konservative får under 12,5 % af stemmerne: odds 1,75 hos Danske Spil |
Danmarksdemokraterne får over 8,5 % af stemmerne: odds 1,85 hos Mr.Green | ||
Danmarksdemokraterne får under 8,5 % af stemmerne: odds 1,85 hos LeoVegas |
Socialistisk Folkeparti får over 8 % af stemmerne: odds 1,85 hos Mr.Green | ||
Socialistisk Folkeparti får under 8 % af stemmerne: odds 1,85 hos Unibet |
Enhedslisten får over 7,5 % af stemmerne: odds 1,72 hos Unibet | ||
Enhedslisten får under 7,5 % af stemmerne: odds 2,00 hos LeoVegas |
Radikale Venstre får over 6% af stemmerne: odds 2,00 hos Danske Spil | ||
Radikale Venstre får under 6 % af stemmerne: odds 1,85 hos Unibet |
Nye Borgerlige får over 4,5 % af stemmerne: odds 1,72 hos Unibet | ||
Nye Borgerlige får under 4,5 % af stemmerne: odds 2,00 hos LeoVegas |
Liberal Alliance får over 4,5% af stemmerne: odds 1,68 hos Unibet | ||
Liberal Alliance får under 4,5 % af stemmerne: odds 2,00 hos Unibet |
Moderaterne får over 3% af stemmerne: odds 1,85 hos Danske Spil | ||
Moderaterne får under 3% af stemmerne: odds 1,85 hos Danske Spil |
Dansk Folkeparti får over 2,5 % af stemmerne: odds 1,95 hos Danske Spil | ||
Dansk Folkeparti får under 2,5 % af stemmerne: odds 2,00 hos Unibet |
Inger Støjberg: “Jakob Ellemann bliver ikke statsminister”
Venstre stemte for rigsretssagen mod Inger Støjberg for ulovlig adskillelse af asylpar. Det resulterede i, at Inger Støjberg forlod partiet og smækkede med døren med en skarp kritik af Jakob Ellemann, som ifølge Støjberg ikke har format til at samle blå blok.
Efter spekulation om, hvorvidt den tidligere Venstre-næstformand Inger Støjberg ville tilslutte sig Dansk Folkeparti eller Nye Borgerlige, afslørede Inger Støjberg, at hun har stiftet det nye parti Danmarksdemokraterne.
Skal man tro den seneste meningsmåling fra Voxmeter.dk er Inger Støjberg stadig populær blandt vælgerne og kan frem til et storslået valg. Ifølge meningsmålingen fra den 3. oktober står Danmarksdemokraterne til at få 8,4 procent af stemmerne.
Men der kan ske meget under valgkampen, og der er stor usikkerhed omkring meningsmålinger.
Asser: Støjberg lukrerer på DF-nedtur
Hvad der tegner til at blive et godt valg for Inger Støjberg, kan meget vel delvist have grobund i Dansk Folkeparties nedtur. Det mener i hvert fald Asser, politisk ekspert på BetXpert.
Inger Støjbergs nye parti, Danmarksdemokraterne, står ifølge bookmakerne til at få et rigtig godt valg. Hvordan kan det være?
– Danmarksdemokraternes umiddelbare succes skyldes i høj grad kollapset i Dansk Folkeparti. Vælgervandringerne viser sit tydelige sprog; de tidligere DF-vælgere foretrækker i høj grad Støjberg. Derudover er Inger Støjberg bare utrolig populær blandt en stor del af danskerne uden for de store byer.
Bookmakerne har Mette Frederiksen som favorit til at vinde valget. Hun har dog bøvlet med corona og ikke mindst SMS- og minksagen; hvorfor er hun stadig favorit, som du ser det?
– Mette Frederiksen er nok primært favorit på grund af den splittelse, der er i blå blok. De stiller nu med to statsministerkandidater, hvilket betyder, at oddset på Mette Frederiksen er lavere, selvom blå blok faktisk fører i meningsmålingerne lige nu (red. medregnet Moderaterne).
– Derudover er der også den store snak om en regering henover midten, hvor Mette Frederiksen vil være favorit til at blive statsminister, da Socialdemokratiet ligger til at blive det klart største parti i Folketinget. Slutteligt vil der i valgkampen være stor fokus på alle uenighederne i blå blok, hvilket vil blive en fordel for Mette Frederiksen.
Spilforslag på folketingsvalget 2022
Hold øje med vores spilforslag til folketingsvalget her.
Odds på det næste folketingsvalg hos Danske Spil
Hvis du kan forudsige Danmarks næste statsminister, kan du altså vinde penge ved at oddse på det. Hvis du har næse for at forudsige politiske strømninger, så er der dog mange flere spændende spilmuligheder end blot at oddse på hvem der bliver Statsminister. Danske Spil har rigtig mange spilmuligheder til folketingsvalget 2022. Samtidig er Danske Spil en god og anerkendt bookmaker hvor man ved at alting fungerer nemt og uden problemer.
Det tegner til at blive et spændende og dramatisk valg. Særligt partilederrunderne i TV er meget vigtige i en valgkamp.
Politik er spændende fordi det har betydning for hvilken retning vores samfund styrer henimod. Hvis du har interesse for politik, eller bare vil have ekstra spænding til valget, så kan det altså være en god idé at kigge de mange muligheder for at oddse på folketingsvalget igennem. Vi har samlet nogle af de mest spændende spil til folketingsvalget i denne artikel.
Spil på hvem kommer til at danne regering
Socialdemokratiet har åbnet for at de vil danne en bred regering. Det er et modigt valg, men de står også meget stærkt, hvis det lykkedes at få opbakning til det. Politik er dog et meget uforudsigeligt game, så alt kan også ske når det kommer til regeringsdannelsen.
Odds på Folketingsvalget hos Nordicbet
Du kan også oddse på folketingsvalget hos Nordicbet. Nordicbet er en respekteret og anerkendt bookmaker der har stor fokus på de nordiske lande, og derfor tilbyder de også odds på det danske folketingsvalg 2019. Nordicbet har flere af de samme spilmuligheder som Danske Spil, men tilbyder også enkelte spil som Danske Spil ikke har.
Odds på valgdeltagelsen: Hvor høj bliver stemmeprocenten ved folketingsvalget i 2022?
Danmark er kendt som et velfungerende demokrati hvor valgene til Folketinget altid har en høj stemmeprocent. Hos Nordicbet kan du spille på hvor høj stemmeprocenten bliver ved dette valg. Der er flere ting der kan påvirke stemmeprocenten. Jo højere politikerleden i et land er, og jo lavere troværdighed politikkerne har, jo større chance vil der være for en lav valgdeltagelse. Der kan dog også være mere lavpraktiske ting der spiller ligeså meget ind, såsom ugedag og hvordan vejret er. Dette valg afholdes som bekendt d. 1. november. Vi har samlet et overblik over valgdeltagelsen ved alle folketingsvalg siden 1990:
- december 1990 – 82,8 procent
- september 1994 – 84,3 procent
- marts 1998 – 86,0 procent
- november 2001 – 87,1 procent
- februar 2005 – 84,5 procent
- november 2007 – 86,6 procent
- september 2011 – 87,7 procent
- juni 2015 – 85,8 procent
- juni 2019 – 84,54 procent
Hvis du har en god fornemmelse for om dette års valgdeltagelse bliver høj eller lav, så kan du spille på det hos Nordicbet.
Kampagner til odds på folketingsvalget 2022
Et folketingsvalg er en kæmpe begivenhed. I en hel måned vil der være massiv fokus på valget i alle medier og ved kantinebordene rundt omkring på arbejdspladser og uddannelsessteder. Bookmakerne er derfor opmærksomme på at tilbyde ekstraordinære tilbud og kampagner til deres kunder i sådan en periode. Her på odds.dk vil vi holde dig opdateret med de muligheder og fordele der findes igennem valgkampen.
Hvad siger meningsmålingerne?
Den bedste måde at få et overblik over, hvem der ser ud til at vinde det kommende valg er ved hjælp af meningsmålinger. Meningsmålinger er kort sagt målinger over, hvad danskerne mener om forskellige emner, heriblandt politik.
I den seneste meningsmåling fra analyseinstituttet Voxmeter, kan man se, at det er meget tæt på dødt løb mellem rød og blå blok Dette er naturligvis kun et øjebliksbillede, og meget kan nå at ændre sig i løbet af valgkampen.
Pas på med meningsmålinger
Man skal dog passe på med at læse alt for meget ind i meningsmålinger. Der er nemlig visse svagheder i dem, som man skal huske at tage højde for. For eksempel er de ofte baseret på interviews med få tusinde individer, hvorfor man naturligvis ikke kan sikre sig, at de virkelig repræsenterer befolkningens holdninger. Derfor ser man også ofte forskellige analyseinstitutter have forskellige resultater.
En anden faktor, der er utrolig vigtig at huske på er, at det ikke er alle, der ønsker at dele deres politiske holdning. Dette gælder især, hvis folk har tænkt sig at stemme på partier, der ikke er “politisk korrekte”.
Rød og blå blok – De danske partier
Danmarks politiske landskab kan kort sagt inddeles i rød blok, der ledes af Socialdemokratiet, og blå blok, der ledes af Venstre. Dette kaldes blokpolitik, da de to fløje af Folketinget har dannet blokke med mere eller mindre politisk ligesindede. Dette betyder, at regeringen bruger flertal på fløjene til at gennemføre sin politik i stedet for at søge brede forlig henover midten.
Dette medfører, at politikken vedtages internt i regeringens blok, og dermed udelukker den anden blok fra indflydelse.
Partierne i de to blokke er selvfølgelig langt fra enige i alting, men vurderer alligevel, at de har nemmere ved at lave politik med hinanden end dem fra den modsatte fløj. I de følgende afsnit vil vi se nærmere på de to blokke, og hvad de forskellige partier mener.
Rød blok
Rød blok består af partierne til venstre for midten. Dette vil sige: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Blokkens største parti er Socialdemokratiet, hvorfor det altid er deres formand, der er blokkens statsministerkandidat.
Socialdemokratiet har tidligere dannet regering med både Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Blå blok
Folketingets blå blok består af partierne til højre for midten. Dette gælder Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Liberal Alliance og Kristendemokraterne, hvor sidstnævnte dog ikke er i Folketinget i øjeblikket.
Derudover kan man tilføje de nye partier Danmarksdemokraterne, Moderaterne og Nye Borgerlige.
Hvordan fungerer et dansk folketingsvalg?
Før vi kan se nærmere på, hvem der bliver Danmarks næste statsminister, er det afgørende først at gøre det helt klar, hvordan valgsystemet virker. Der er nemlig flere faktorer, man skal være opmærksom på, når man spiller på politik. I dette afsnit ser vi nærmere på det demokratiske system ved folketingsvalg.
Sådan fungerer det danske valgsystem
Selvom at den ultimative pris ved et folketingsvalg er statsministerembedet, er det faktisk ikke det, man stemmer om. I stedet stemmer man på Folketingets medlemmer, der så efterfølgende bestemmer, hvem der skal være statsminister. Det er altså ikke som i USA, hvor vælgerne direkte vælger i mellem to kandidater, selvom det ofte kan lyde sådan i medierne. Det er nemlig antallet af mandater i Folketinget, der bestemmer, hvem der bliver statsminister, og ikke spidskandidaternes personlige antal stemmer.
Selvom folketingsmedlemmerne ifølge grundloven vælges for fire år af gangen, kan folketingsvalg blive udskrevet når som helst. Det er op til statsministeren, hvornår der skal udskrives valg, og dermed er datoerne altså ikke bestemt på forhånd som i USA. Når statsministeren vil udskrive valg, skal han/hun gå til den siddende monark, i disse år dronningen, hvorefter hun udsender et åbent brev til befolkningen om det kommende valg.
Normalt varer valgkampsperioden i tre uger, men statsministeren kan faktisk planlægge valget blot to uger ud i fremtiden.
Når valget er blevet udskrevet vil alle myndige danskere modtage deres stemmesedler med posten. Disse bruges på valgdagen. Man kan dog også vælge at brevstemme, hvilket skal gøres før den officielle valgdato.
Hvad er opstillingskredse, storkredse og landsdele?
For at sikre at hele Danmark bliver repræsenteret i Folketinget, er landet blevet delt op i opstillingskredse. Dette betyder, at politikere stiller op på lokalt plan og ikke nationalt plan.
Systemet fungerer således, at kandidaten stiller op i en opstillingskreds, kan stemmes på i en storkreds og herfra bliver valgt til Folketinget. I alt er der 92 opstillingskredse, ti storkredse og tre landsdele.
Hvert femte år laver Økonomi- og indenrigsministeriet en udregning over, hvor mange mandater de forskellige storkredse skal have. I denne udregning tager de højde for ting som indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed for at sikre, at mandatfordeling altid afspejler befolkningsudviklingen.
Ved den sidste udregning fik Hovedstaden 50 mandater, Sjælland-Syddanmark 65 mandater og Midtjylland-Nordjylland 60 mandater. De sidste fire mandater går til Grønland og Færøerne, der hver har to mandater i Folketinget.
Hvem kommer ind i Folketinget?
Når vælgerne står i stemmeboksen, kan de enten stemme på et parti eller personligt på en kandidat. Partierne bestemmer selv rækkefølgen for, hvordan deres kandidater skal listes op. De kan her vælge i mellem at opstille dem sideordnet eller kredsvis.
Sideordnet vil sige, at alle de opstillede er ligestillede, at den med flest stemmer kommer ind, hvis det er nok til et mandat. Kredsvis betyder, at partiet på forhånd har bestemt, hvem der skal have mandatet. Denne person får så alle partiets stemmer i kredsen indtil, at et mandat er sikret. Alle overflødige stemmer går til nummer to på listen og så videre.
Spærregrænsen
For at undgå, at der kommer for mange små partier i Folketinget, har man i Danmark en spærregrænse. Denne er på to procent af stemmerne, hvilket svarer til fire mandater. Får man mindre end dette, kan man ikke komme i Folketinget på trods af, at man måske har fået stemmer nok til tre mandater.
Sådan dannes en regering
Der er fire trin i dannelsen af en ny regering. I dette afsnit går vi gennem dem alle fire.
Dronningerunden
Når en statsminister har et flertal imod sig i Folketinget, går han/hun til den siddende monark og beder om sin afsked. Herefter starter det man kalder for en dronningerunde, hvor partierne møder op hos dronningen for at fortælle hende, hvem de anbefaler som statsminister. Partierne kommer efter størrelse, hvor de største starter.
Når partierne alle har været forbi dronningen, udpeger hun enten en forhandlings-leder eller en kongelig undersøger. En forhandlings-leder får mandat til at danne en regering med sig selv som statsminister. Denne udpeges, når der ingen tvivl er om, hvem der har vundet valget.
En kongelig undersøger derimod udpeges, når valgresultatet er meget uklart. Denne undersøger skal kun undersøge, hvilke muligheder der er for at danne regering, men må altså ikke danne den endnu.
Regeringsgrundlaget forhandles
Når det er sikkert, hvem der er blevet forhandlings-leder, begynder partierne at diskutere, hvilken politik som regeringen skal føre. Dette er den mest komplicerede del af processen, og den kan ofte tage lang tid.
Forhandlingslederen indkalder her til møder med de forskellige partier for at finde ud af, hvilke partier der kan nås til enighed med. Det er her, der man finder ud af, hvem der skal danne regering, og hvilken politik som regeringen skal føre.
Ministerne skal udvælges
Når regeringspartierne er fundet, skal den kommende statsminister udpege sine ministre. Dette er ofte et større puslespil, da der er mange brikker, der skal falde på plads. Dels skal man sikre, at regeringen repræsenterer hele befolkningen, og altså ikke kun består af københavnere. Derudover skal man sikre en ligelig fordeling af kønnene, imens man også skal tilgodese alle regeringspartierne. Det er nemlig vigtigt, at de alle føler, at de får nogle vigtige poster, hvor de kan få gennemført deres politik.
Retur til dronningen
Når alting er på plads, vender forhandlings-lederen tilbage til dronningen for at meddele, at regeringen er på plads. Herefter skal dronningen godkende regeringen, hvilket dog er en formalitet. Efter den formelle godkendelse, bliver regeringen præsenteret på Amalienborg Slotsplads.
Ofte stillede spørgsmål
🔎Hvornår afvikles der folketingsvalg?
Der er udskrevet folketingsvalg til afholdelse den 1. november.
🔎Kan man brevstemme?
Ja. Du kan indsende din brevstemme allerede fra 11. oktober frem til 28. oktober.
🔎Hvor skal jeg stemme?
Du vil få tilsendt et valgkort senest 5 dage før valget, hvor der er oplysninger om dit lokale valgsted.
🔎Hvem skal jeg stemme på?
Det kan være en god idé at tage en kandidattest for at finde frem til de politiske partier, som du er mest enig i.