Mægtige Real Madrid tager hjemme på Santiago Bernabéu Stadium imod kriseramte Dortmund. Tyskerne har ikke vundet en eneste Champions League-kamp i denne sæson, og de kan kun nå tredjepladsen i gruppen. Det betyder, at den maksimalt står på Europa League i det nye år, hvis ikke APOEL ender med at overhale dem.

Kongeklubben spillede 0-0 mod Athletic Bilbao i lørdags i en kamp, hvor anfører Sergio Ramos så rødt. Derfor er de stadigvæk otte point efter ærkerivalerne fra Barcelona. Real Madrid ligger nummer fire i La Liga med 28 point.

Dortmund spillede i lørdags uafgjort med Leverkusen på udebane. Kevin Volland bragte hjemmeholdet foran efter en halv time, inden Wendell så rødt kort før pausen. På trods af en hel halvleg i overtal, så fik gæsterne kun scoret en enkelt gang. Andriy Yarmolenko scorede således efter 73 minutter til slutresultatet 1-1. De ligger placeret på en sjetteplads i Bundesligaen med 22 point.

Hjemmeholdet er kæmpe favoritter hos bookmakerne. En hjemmesejr giver odds 1,45 hos Danske Spil, mens en udesejr belønnes med odds 6,50. Uafgjort giver pengene 4,90 gange igen.

Læs vores anmeldelse af Danske Spil her

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: Real Madrid – Borussia Dortmund

Real Madrid

Real Madrid logoKongeklubben har været inde i en svær periode på det sidste. I de sidste ti kampe er det kun blevet til fem sejre. Derudover har de spillet tre uafgjort og tabt to. Nederlagene er kommet på udebane til Girona (2-1) og Tottenham (3-1). Hjemme på Santiago Bernabéu Stadium har de ikke tabt siden den 20. september, hvor Riza Durmisi og Real Betis vandt med 0-1 på et mål af Antonio Sanabria i overtiden.

I Champions League-gruppen er det blevet til tre sejre, en uafgjort og et nederlag med en samlet målscore på 14-5. Da de er dårligere indbyrdes end Tottenham, så er de sikre på at slutte på andenpladsen. Cristiano Ronaldo har været fuldstændig ustyrlig i gruppespillet og står således noteret for otte mål i fem kampe.

Til denne kamp må Zinedine Zidane undvære Gareth Bale som er ude med en lægskade. Derudover er Luca Zidane og Marco Asensio ukampdygtige på grund af henholdsvis en skulderskade og en hofteskade.

 

Borussia Dortmund

Borussia Dortmund logoDortmund har ikke vundet en eneste kampe siden de slog Magdeburg med 0-5 på udebane i pokalen den 24. oktober. I mellemtiden er det blevet til fire nederlag og tre uafgjorte med en samlet målscore på 11-17. Sidst de vandt en kamp i Bundesligaen var den 30. september, da det blev til en 1-2-sejr på udebane over Augsburg.

I Champions League har det også været noget af en ørkenvandring for Dortmund. De har således spillet to kampe uafgjort og tabt tre med en samlet målscore på 5-10. Deres eneste to point er kommet imod APOEL, som de spillede 1-1 med både ude og hjemme.

Alexander Isak og Pierre-Emerick Aubameyang er tilbage i træning efter henholdsvis en knæskade og en hofteskade. Erik Durm, Gonzalo Castro, Maximilian Philipp og Sebastian Rode er ukampdygtige på grund af henholdsvis en hofteskade, en ledbåndsskade, en knæskade og en hofteskade. Derudover er Jacob Bruun Larsen, Marco Reus, Mario Götze og Łukasz Piszczek allesammen ude med henholdsvis en knæskade, en korsbåndskade, en ankelskade og en knæskade.

 

Spilforslag

Real Madrids anfører Sergio Ramos er noget af en kortkonge. Han står således noteret for 111 gule kort i 343 kampe. I denne sæson har han også allerede raget to røde kort til sig i 12 ligakampe. Det sidste faldt i lørdags, hvor han fik to gule kort mod Athletic Bilbao for at gå ind i dueller med for høje albuer.

Mod Dortmund skal han spille overfor den lynhurtige gaboneser Pierre-Emerick Aubameyang, og det kan sagtens ende med, at han bliver nødt til at lave et par professionelle frispark på ham. Derfor er chancen rimelig stor for, at kortkongen Ramos ender med at få endnu en ostemad eller to.

Derfor anbefaler vi at spille på, Sergio Ramos får et kort i kampen til odds 2,50 hos Danske Spil.

 

Bookmaker is inactive

 

Oddset logo