Slovakiets landstræner Jan Kozak er klar med sin 23-mands trup til EM i fodbold 2016, og her er der flere stjernespillere med i den slovakiske EM trup. De største navne hos Slovakiet er uden tvivl Martin Skrtel fra Liverpool samt Marek Hamsik fra Napoli, som er Slovakiets alt-overskyggende profiler.
På mål har Slovakiet Matus Kozacik som til daglig vogter målet hos Viktorie Plzen. I forsvaret kan vi forvente at se Tomas Hubocan, Jan Durica, Martin Skrtel og Peter Pekarik i det bageste geled, som assisteres af den defensive midtbane bestående af Milans midtbaneslider Juraj Kucka og Viktor Pecovsky fra slovakiske Zilina.
Marek Hamsik er den helt store styrmand, når slovakkerne er i boldbesiddelse, og han assisteres i det offensive spil af fløjene Robert Mak (PAOK) og Vladimir Weiss.
Den 26-årige Weiss er en spændende spiller i den slovakiske trup. Han startede sin karriere i Manchester City som stort talent, hvor han dog kun blev noteret for én kamp. I sin City-tid var Weiss udlånt til Bolton Wanderers, Rangers og Espanyol inden han skiftede status som reserve i City ud med tilværelsen som fast mand i Pescara i Italien. Det holdt dog kun et år før turen gik videre til Grækenland og Olympiakos, hvor Weiss spillede i endnu én sæson. Herefter blev han hentet til Qatar, hvor han spillede for Lekhwiya i to sæsoner og nu tørner Weiss så ud for Qatar-klubben Al-Gharafa, hvor han eftersigende har gjort det godt i indeværende sæson. Det skal blive spændende at se, hvad Weiss – der normalt spiller venstrefløj for Slovakiet – kan bidrage med ved denne slutrunde.
I front har Slovakiet reelt to heste af spille på; Michal Duris og Adam Nemec. Duris blev sat tilbage af en alvorlig ankelskade mod slutningen af sæsonen i Viktoria Plzen, hvor han ellers nåede at score 18 mål i 33 kampe i sæsonen. Han er dog meldt klar til EM 2016 i Frankrig, og han bør være førstevalg foran Adam Nemec, som trods alt kun scorede 6 mål i 19 kampe for Willem II i Holland i sidste sæson, og nu ser ud til at forlade klubben på en fri transfer. Som tredje og sidste angriber i Slovakiets EM trup finder vi Stanislav Sestak, som har lavet 10 mål i 30 kampe for Ferencvaros i sæsonen. Den 33-årige angriber er primært blevet brugt som substitut for Duris og Nemec i den seneste tid.
Slovakiet har gjort det fabelagtigt i testkampene op til EM 2016, hvor det blandt andet blev til en 1-3 sejr ude mod Tyskland. Godt nok stillede Tyskland med flere reserver i den kamp, men særligt Hamsik – som er en altafgørende brik for Slovakiet – strålede i det opgør, og ser ud til at være klar til at følge op på en stor sæson hos Napoli.
Slovakiet er en af de helt store outsidere til at vinde EM, for Slovakiet kan spilles som europamestre til odds 151.
Se alle odds på EM vinderen 2016 her.
Slovakiets EM 2016 trup
Målmænd:
Matus Kozacik (Viktoria Plzen)
Jan Mucha (Slovan Bratislava)
Jan Novota (Rapid Wien)
Forsvar:
Martin Skrtel (Liverpool)
Jan Durica (Lokomotiv Moskva)
Peter Pekarik (Hertha Berlin)
Tomas Hubocan (Dynamo Moskva)
Kornel Salata (Sloven Bratislava)
Dusan Svento (FC Köln)
Norbert Gyomber (Roma)
Milan Skriniar (Sampdoria)
Midtbane:
Marek Hamsik (Napoli)
Stanislav Sestak (Ferencvaros)
Miroslav Stoch (Bursaspor)
Vladimir Weiss (Al-Gharafa)
Juraj Kucka (AC Milan)
Viktor Pecovsky (Zilina)
Robert Mak (PAOK)
Patrik Hrosovsky (Viktoria Plzen)
Ondrej Duda (Legia Warsawa)
Jan Gregus (Jablonec)
Angreb:
Michal Duris (Viktoria Plzen)
Adam Nemec (Willem II)
Stanislav Sestak (Ferencvaros)