Joachim Löw er klar med den tyske trup til VM i fodbold 2014, og det er en trup med masser af spillere fra den hjemlige liga. Blot 7 spillere er der fundet plads til som ikke spiller i den tyske liga. Der er dog ikke tale om noget dårligt mandskab som Joachim Löw kan sende på banen i Brasilien. Den bærende stamme kommer fra Bayern München og Dortmund som begge har haft en fin sæson.
Det tyske hold er da også stjernebesat med spillere som Philipp Lahm, Manuel Neuer, Mats Hummels, Toni Kroos, Mario Götze, Mesut Özil, Thomas Müller og Bastian Schweinsteiger for bare at nævne et par stykker at de spillere som Tyskland stiller til VM med.
Tyskland bliver da også spået til at have rigtig fine muligheder for at vinde VM 2014 af bookmakerne, men holdet stiller dog til VM uden en af de helt store stjerner. Således er Mario Gomez ikke blevet klar oven på sin skade, og det efterlader et hul helt i front i forhold til hvem af de tyske spillere der skal score de mange mål der skal bringe VM titlen hjem.
Miroslav Klose har vist at han er utrolig giftig for Tyskland, og har da også scoret 68 mål i 131 kampe for Tyskland. Klose har dog rundet de 36 år, men derfor kan der stadigvæk være mål i støvlerne.
I denne sæson er det blevet til 7 mål i 24 kampe for Lazio. Men mon ikke Klose kan score i mere end hver tredje kamp når han har de mange tyske verdensstjerner omkring sig.
Tysklands trup til VM i fodbold 2014
Målmænd:
Manuel Neuer (FC Bayern München)
Roman Weidenfeller (Borussia Dortmund)
Ron-Robert Zieler (Hannover 96).
Forsvar:
Jérôme Boateng (FC Bayern München),
Philipp Lahm (FC Bayern München)
Erik Durm (Borussia Dortmund)
Kevin Grosskreutz (Borussia Dortmund)
Mats Hummels (Borussia Dortmund)
Marcel Schmelzer (Borussia Dortmund)
Matthias Ginter (SC Freiburg)
Benedikt Höwedes (Schalke 04)
Marcell Jansen (Hamburger SV)
Per Mertesacker (Arsenal)
Shkodran Mustafi (Sampdoria).
Midtbane:
Lars Bender (Bayer Leverkusen)
Julian Draxler (Schalke 04)
Mario Götze (FC Bayern München)
Toni Kroos (FC Bayern München)
Bastian Schweinsteiger (FC Bayern München)
Sami Khedira (Real Madrid)
Christophe Kramer (Borussia Dortmund)
Mesut Özil Arsenal)
Marco Reus (Borussia Dortmund)
André Schürrle (Chelsea).
Angreb:
Miroslav Klose (Lazio)
Kevin Volland (1899 Hoffenheim)
Lukas Podolski (Arsenal)
Thomas Müller (FC Bayern München)