Ligesom sidst Hobro rykkede op, så har de startet denne sæson rigtig flot. Den lille nordjyske klub ligger således på en imponerende tredjeplads efter seks kampe, foran både Brøndby og FC København. Hobro er igen blevet et hold, der kan drille selv de største hold i ligaen, og de har fået samlet en lovende trup.

Hos Silkeborg ser det anderledes svært ud. De røde har fået et nyt og flot stadion, men holdet er ikke helt på samme niveau. Silkeborg ligner dog et hold, der er kommet i gang efter, at de tabte sæsonens to første kampe.

Ser man på odds på kampen, så er der da også lagt op til et yderst tæt opgør. Bookmakeren bet365 tilbyder odds 2,60 på Silkeborg, imens der er odds 2,70 på Hobro. Der vurderes altså ikke til at være den store forskel på de to hold, hvilket lover godt for spændingen.

Kampen vises på TV3 Sport2.

 

Odds på kampen hos bet365 >>

 

Optakt: Silkeborg IF – Hobro IK

Silkeborg IF

Silkeborg er et hold, der har fundet formen på det seneste. De har hentet syv point i deres seneste fire kampe og scoret hele syv mål. De har indtil videre vundet to kampe i denne sæson, og begge sejre er kommet på hjemmebane. Silkeborg ligner da også et hold, der kan skabe problemer for selv de bedste hjemme på JYSK Park, der er et af de flotteste stadions i Superligaen.

Silkeborgenserne har dog visse problemer, og der er næppe nogen tvivl om, at de er at finde i nedrykningsspillet, når grundspillet er slut. Deres trup mangler slet og ret både klasse og bredde på for mange positioner. De har ganske vist profiler som Simon Jakobsen, Robert Skov, Casper Sloth og Davit Skhirtladze, men de er til gengæld også yderst afhængige af, at de præsterer, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at vinde.

Dette gælder især Robert Skov, der er i gang med at etablere sig som en af de allermest spændende unge spillere i Superligaen. 21-årige Skov har ganske enkelt været fremragende for Silkeborg, og han er en nydelse af følge fra sin position på den centrale midtbane. I sidste sæson nåede han ti sæsontræffere, og der skal gå meget galt, hvis han ikke skal ende på noget lignende i denne.

Til kampen imod Hobro må Silkeborg desværre undvære Skhirtladze, der er i karantæne. Derudover er Gustaf Nilsson tvivlsom, hvilket betyder, at Silkeborg ser tynde ud oppe foran.

Hobro IK

Hobro har endnu en gang formået at tage Fodbolddanmark med storm. Efter seks kampe ligger de på en imponerende tredjeplads, og de har leveret flere overbevisende præstationer.

Sidste års vinder af NordicBet Ligaen har blandt andet hentet 0-0 i Telia Parken imod FCK i en kamp, som de var uhyre uheldige med ikke at vinde. I sidste uge imponerede Hobro ligeledes, da de slog Lyngby med 3-0 på hjemmebane.

Sejrene er kommet efter samme opskrift som sidst Hobro var oppe – en stærk defensiv, og så to individuelt dygtige angribere. Defensiven ledes stadig af anfører Mads Justesen, men han  har nu fået selskab af individuelt dygtige og talentfulde folk som Rasmus Minor Pedersen og Bjorn Kopplin.

Oppe foran sætter Hobro deres lidt til Superliga-legenden Quincy Antipas og den stærke nordmand Pål Alexander Kirkevold. Kirkevold, der skiftede til Hobro i vinters, har især været et spændende bekendtskab. Han har på nuværende tidspunkt allerede scoret fire mål, og han har spillet fremragende.

Til kampen imod Silkeborg er Mads Justesen tvivlsom. Derudover er Wilfried Domoraud og Martin Mikkelsen begge skadede.

 

Spilforslag

Der er lagt op til et tæt opgør, da Silkeborg er stærke hjemme, og Hobro er startet godt. Dette bliver også afspejlet i bookmakernes odds. På grund af Skhirtladzes karantæne, så kan Silkeborg dog få problemer offensivt, hvis ikke Nilsson bliver klar. Derfor spiller vi på Hobro til odds 2,70 hos bet365.

En sejr kan sikre Hobro andenpladsen efter FC Nordsjælland, og de har brug for at udnytte det momentum, som de har for tiden.

 

Spil på kampen hos bet365 >>