Det er et vaskeægte arvefjendeopgør, når Danmark møder Sverige på Friends Arena i Stockholm. Både danskerne og svenskerne har formået at kvalificere sig til VM i fodbold efter playoff-kampe mod henholdsvis Irland og Italien. Det er rent faktisk første gang siden 2002, hvor slutrunden blev afholdt i Sydkorea og Japan, at der er to skandinaviske landshold at finde ved et verdensmesterskab. Derfor kan man vist også sagtens kalde dette opgør for ‘Slaget om Skandinavien’.

Åge Hareide sorterede otte spillere fra sin bruttotrup i søndags. Det gik blandt andet udover Riza Durmisi, Nicolai Boilesen, Daniel Wass og Pierre Emile-Højbjerg. Der skal dog stadig skæres yderligere fire mand fra. Det her er altså de 27 resterende spilleres sidste chance for at bevise sig selv overfor nordmanden.

Janne Andersson har derimod allerede sat navne på sine 23 udvalgte. Deres kæmpestore superstjerne Zlatan Ibrahimović er dog ikke i blandt dem. Det er Robin Olsen fra FC København derimod som den eneste Superliga-spiller. En seriøs skulderskade har gjort, at det blot er blevet til en enkelt kamp de seneste tre måneder. Derfor bliver det spændende at se, hvilken forfatning han er i.

Diverse spiludbydere på internettet har gjort værterne til smalle favoritter. En hjemmesejr giver således odds 2,50 hos Danske Spil. En udesejr giver pengene 2,90 gange igen. Et uafgjort resultat belønnes med odds 3,10.

Hvis man tror på dansk sejr og vil udnytte et knaldtilbud, så givet betfair netop nu nye kunder odds 16,00 på at Danmark vinder. 

 

Bookmaker is inactive

 

Optakt: Sverige – Danmark

Sverige med to angribere

Logoet for det svenske fodboldforbundSvenskerne skal have pudset formen af og Janne Anderson skal have styr på de sidste forberedelser forud for VM i Rusland. Det betyder nok også, at der bliver eksperimenteret en hel del rent taktisk, og at der kommer mange udskiftninger i løbet af de 90 minutter. I målet er der ikke den store tvivl om, at Robin Olsen mangler kamptræning efter sin skulderskade, så han kommer med stor sandsynlighed til at vogte buret. Derudover ligner Victor Lindelöf et godt bud på én af de to midtstoppere, som skal starte inde. Et bud på hans makker kunne sagtens være den bundrutinerede landsholdskaptajn Andreas Granqvist.

Både i deres fire foregående testkampe samt de to playoff-opgør mod italienerne har Sverige spillet 4-4-2. Chancen for at det er den formation, som de kommer til at stille op i mod Danmark er forholdsvis stor. Det har nemlig længe lignet, at det er den som Janne Andersson foretrækker. Uanset om de møder stærke eller svage modstandere. Det store spørgsmål er dog, om landstræneren vælger at stille med de aldrende angribere Ola Toivonen og Marcus Berg på toppen, eller om han foretrækker den yngre duo med John Guidetti og Isaac Kiese Thelin. Vi hælder lidt mere til, at det bliver de sidstnævnte to spillere, som starter inde.

 

Sveriges trup

Målmænd: Robin Olsen (FC København), Kristoffer Nordfeldt (Swansea City), Karl-Johan Johnsson (Guingamp)

Forsvarsspillere: Andreas Granqvist (Krasnodar), Mikael Lustig (Celtic), Martin Olsson (Swansea City), Victor Lindelöf (Manchester United), Pontus Jansson (Leeds), Ludwig Augustinsson (Werder Bremen), Emil Krafth (Bologna), Filip Helander (Bologna)

Midtbanespillere: Sebastian Larsson (Hull City), Jimmy Durmaz (Toulouse), Emil Forsberg (RB Leipzig), Viktor Claesson (Krasnodar), Oscar Hiljemark (Genoa), Gustav Svensson (Seattle Sounders), Marcus Rohden (Crotone)

Angribere: Ola Toivonen (Toulouse), Marcus Berg (Al Ain), John Guidetti (Alavés), Isaac Kiese Thelin (Waasland-Beveren)

Læs meget mere om den svenske trup lige her.

 

Danmark i 4-3-3

De danske drenge har som skrevet før én chance mere for at overbevise Åge Hareide om, at det er lige præcis dem, som skal med til sommerens slutrunde. Efter de to testkampe mod Sverige og Mexico er der fire mand som må lade livet, og dermed ikke får lov til at komme ombord på flyet til Rusland. Hvem det bliver må tiden vise. Nogle af dem som er i farezonen er Kasper Dolberg og Martin Braithwaite. Den unge Ajax-angriber er blevet forvist til bænken efter Klaas-Jan Huntelaar kom til klubben, mens den tidligere Esbjerg-spiller hverken har imponeret for Middlesbrough i Championship eller på lån i Toulouse.

To andre som kunne stå for skud er Mike Jensen og Michael Krohn-Dehli. Begge de tidligere Brøndby-midtbanemænd er langt nede i hierarkiet på midtbanen og sidstnævnte har døjet meget med skader i den forgange sæson. Derudover har Krohn-Dehli ikke deltaget i en landskamp, siden han fik 45 minutter i Parken mod netop Sverige den 17. november 2015. Her sørgede to Zlatan-scoringer for, at svenskerne gik videre til EM 2016 på bekostning af Danmark. Der er også spørgsmåltegn omkring Nicklas Bendtner, som pådrog sig en skade i søndags, da Rosenborg tabte til Brann. Landstræneren var dog ude tidligere i dag og sige, at den første scanning ser positiv ud.

Åge Hareide har foretrukket en 4-3-3-formation i de seneste tre testkampe. Det bliver nok mere af samme skuffe mod svenskerne. Med skaden til Bendtner in mente kunne det godt være Nicolai Jørgensen, der skal spille på toppen sammen med Pione Sisto og Yussuf Poulsen. William Kvist starter nok inde på den defensive midtbane. Han har brug for spilletid efter et skuffende forår for FC København. Thomas Delaney ligner ham som skal spille 8’er, mens Christian Eriksen burde spille 10’er.

 

Danmarks trup

Målmænd: Kasper Schmeichel (Leicester City), Frederik Rønnow (Brøndby), Jonas Lössl (Huddersfield Town)

Forsvarsspillere: Simon Kjær (Sevilla), Peter Ankersen (FC København), Mathias ‘Zanka’ Jørgensen (Huddersfield Town), Jens Stryger Larsen (Udinese), Jonas Knudsen (Ipswich Town), Andreas Bjelland (Brentford), Jannik Vestergaard (Borussia Mönchengladbach), Andreas Christensen (Chelsea), Henrik Dalsgaard (Brentford)

Midtbanespillere: William Kvist (FC København), Christian Eriksen (Tottenham Hotspur), Lasse Schöne (Ajax), Thomas Delaney (Werder Bremen), Pione Sisto (Celta Vigo), Mike Jensen (Rosenborg), Lukas Lerager (Bordeaux), Michael Krohn-Dehli (Deportivo La Coruña)

Angribere: Nicklas Bendtner (Rosenborg), Nicolai Jørgensen (Feyenoord), Yussuf Poulsen (RB Leipzig), Andreas Cornelius (Atalanta), Martin Braithwaite (Toulouse), Viktor Fischer (FC København), Kasper Dolberg (Ajax)

Klik her for en mere dybdegående analyse af den danske trup.

 

Sverige – Danmark spilforslag

Vi har på fornemmelsen, at William Kvist kommer til at få mindst en time på banen mod svenskerne. Hvis vi får ret i den anskuelse, så kommer han til at være involveret i et hav af nærkampe. Han har nemlig noget at bevise overfor Åge Hareide, da Ståle Solbakken sjældent har set hans vej det sidste halve år. Derfor skal han nok også bruge begyndelsen af opgøret på at få banket lidt rust af.

Kvist har også mistet en masse speed de sidste par sæsoner, hvilket man tydeligt har kunne se i størstedelen af denne Superliga-sæson. Det betyder, at han i ny og næ bliver nødt til at trække i en nødbremse og/eller begå et par dumme frispark. Når han gør det ender han tit og ofte i dommerens sorte bog. På trods af begrænset spilletid for FCK, har han da også formået at rage hele 11 advarsler til sig.

Når man tænker på, at William Kvist er ude af kampform, skal have banket rust af, har noget at bevise overfor landstræneren og har mistet noget af sin speed, så maler der sig et tydeligt billede af, at han sagtens kunne blive præsteret for en ostemad imod svenskerne. Det synes vi, at man skal smide en skilling efter.

Derfor anbefaler vi at oddse på, William Kvist får et kort i kampen til odds 4,00 hos Danske Spil.

 

Bookmaker is inactive

 

Oddsets logo på blå baggrund med hvid skrift